Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1791508_0001.png
21. september 2017
J.nr. 2017 - 5453
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 542 af 24. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om at redegøre for konsekvenserne i kr. af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget for en typisk enlig HK’er, en typisk enlig LO’er og en typisk enlig direktør, til skatteministeren
1791508_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne i kr. af at afskaffe loftet over beskæftigel-
sesfradraget for en typisk enlig HK’er, en typisk enlig LO’er
og en typisk enlig direktør.
Svar
Regeringen har med skatteudspillet ”sådan forlænger vi opsvinget –
Jobreformens fase
II” foreslået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde,
at det bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv
at bestemme, hvad deres penge bruges på.
Samlet set skønnes initiativerne at sænke skatter og afgifter med ca. 23 mia. kr. målt i
umiddelbar virkning. Arbejdsudbuddet skønnes at blive øget med ca. 7.600 personer og
strukturelt BNP med godt 6�½ mia. kr. Antallet af personer med en lille økonomisk ge-
vinst ved at arbejde reduceres svarende til ca. 21.000 personer. Jobreformens fase II vil
dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.
En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget er ét af initiativerne, men skal natur-
ligvis ses i sammenhæng med de øvrige initiativer.
Beskæftigelsesfradraget udgør i 2017 8,75 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fra-
trukket eventuelle indskud på pensionsordninger, dog højst 30.000 kr. Frem til 2022 for-
højes satsen gradvist til 10,65 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag til 36.500 kr.
(2017-niveau). Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og gives i den skatte-
pligtige indkomst. I 2017 er den skattemæssige fradragsværdi 26,9 pct. i en gennemsnits-
kommune ekskl. kirkeskat. Frem til 2019 reduceres den skattemæssige fradragsværdi til
24,9 pct. Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst på knap 343.000
kr.
En enlig
HK’er med en lønindkomst på ca. 212.000 kr. vil ikke få nogen skattenedsættelse
som følge af en afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag. En enlig LO’er med
en lønindkomst på ca. 352.000 kr. vil få en skattenedsættelse på ca. 240 kr. og enlig direk-
tør med en lønindkomst på ca. 1.018.000 kr. få en skattenedsættelse på ca. 18.400 kr.,
jf.
tabel 1.
Tabel 1. Ændring i personlig indkomstskat for tre udvalgte familietyper ved en afskaffelse af det
maksimale beskæftigelsesfradrag (2022-regler i 2017-niveau)
Lønindkomst (kr.)
Enlig HK’er
Enlig LO’er
Enlig direktør
212.000
352.000
1.018.000
Gns. indkomstskat (kr.)
68.000
124.000
474.000
Skattenedsættelse (kr.)
0
240
18.400
Anm.: Forudsat en gennemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent på 25,6 pct.
Kilde: Egne beregninger.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om at redegøre for konsekvenserne i kr. af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget for en typisk enlig HK’er, en typisk enlig LO’er og en typisk enlig direktør, til skatteministeren
1791508_0003.png
Beregningerne er foretaget i forhold til gældende regler. I Jobreformens fase II indgår
bl.a. et forslag om, at indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Dette
er ikke indregnet i skønnene.
Side 3 af 3