SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om at redegøre for den skattelettelse personer med en årlig indkomst på henholdsvis 500.000 kr., 750.000 kr., 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr., 5 mio. kr. og 10 mio. kr. vil få såfremt loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

21. september 2017

J.nr. 2017 - 5453

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 541 af 24. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om at redegøre for den skattelettelse personer med en årlig indkomst på henholdsvis 500.000 kr., 750.000 kr., 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr., 5 mio. kr. og 10 mio. kr. vil få såfremt loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for den skattelettelse personer med en årlig indkomst på hen-

holdsvis 500.000 kr., 750.000 kr., 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr., 5 mio. kr. og 10 mio.

kr. vil få såfremt loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes.

Svar

Regeringen har med skatteudspillet ”sådan forlænger vi opsvinget –

Jobreformens fase

II” foreslået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre

kan betale sig at arbejde,

at det bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv

at bestemme, hvad deres penge bruges på.

Samlet set skønnes initiativerne at sænke skatter og afgifter med ca. 23 mia. kr. målt i

umiddelbar virkning. Arbejdsudbuddet skønnes at blive øget med ca. 7.600 personer og

strukturelt BNP med godt 6�½ mia. kr. Antallet af personer med en lille økonomisk ge-

vinst ved at arbejde reduceres svarende til ca. 21.000 personer. Jobreformens fase II vil

dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.

En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget er ét af initiativerne, men skal natur-

ligvis ses i sammenhæng med de øvrige initiativer.

Beskæftigelsesfradraget udgør i 2017 8,75 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fra-

trukket eventuelle indskud på pensionsordninger, dog højst 30.000 kr. Frem til 2022 for-

højes satsen gradvist til 10,65 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag til 36.500 kr.

(2017-niveau). Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og gives i den skatte-

pligtige indkomst. I 2017 er den skattemæssige fradragsværdi 26,9 pct. i en gennemsnits-

kommune ekskl. kirkeskat. Frem til 2019 reduceres den skattemæssige fradragsværdi til

24,9 pct. Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst på knap 343.000

kr.

En person med en lønindkomst på fx 500.000 kr. vil få en skattenedsættelse på ca. 4.300

kr. ved en afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag,

jf. tabel 1,

der også viser

skatteændringerne ved andre lønniveauer.

Beregningerne er foretaget i forhold til gældende regler. I Jobreformens fase II indgår

bl.a. et forslag om, at indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Dette

er ikke indregnet i skønnene.

Side 2 af 3

Tabel 1. Ændring i personlig indkomstskat ved forskellige lønniveauer ved en afskaffelse af det

maksimale beskæftigelsesfradrag (2022-regler i 2017-niveau)

Lønindkomst

500.000 kr.

750.000 kr.

1 mio. kr.

2 mio. kr.

3 mio. kr.

5 mio. kr.

10 mio. kr.

Gns. indkomstskat (kr.)

188.000

323.000

464.000

1.030.000

1.595.000

2.726.000

5.553.000

Skattenedsættelse (kr.)

4.300

11.100

17.900

45.200

72.500

127.000

263.400

Anm.: Forudsat en gennemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent på 25,6 pct.

Kilde: Egne beregninger.

Side 3 af 3