Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1791506_0001.png
21. september 2017
J.nr. 2017 - 5453
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 541 af 24. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om at redegøre for den skattelettelse personer med en årlig indkomst på henholdsvis 500.000 kr., 750.000 kr., 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr., 5 mio. kr. og 10 mio. kr. vil få såfremt loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes, til skatteministeren
1791506_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for den skattelettelse personer med en årlig indkomst på hen-
holdsvis 500.000 kr., 750.000 kr., 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr., 5 mio. kr. og 10 mio.
kr. vil få såfremt loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes.
Svar
Regeringen har med skatteudspillet ”sådan forlænger vi opsvinget –
Jobreformens fase
II” foreslået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre
kan betale sig at arbejde,
at det bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv
at bestemme, hvad deres penge bruges på.
Samlet set skønnes initiativerne at sænke skatter og afgifter med ca. 23 mia. kr. målt i
umiddelbar virkning. Arbejdsudbuddet skønnes at blive øget med ca. 7.600 personer og
strukturelt BNP med godt 6�½ mia. kr. Antallet af personer med en lille økonomisk ge-
vinst ved at arbejde reduceres svarende til ca. 21.000 personer. Jobreformens fase II vil
dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.
En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget er ét af initiativerne, men skal natur-
ligvis ses i sammenhæng med de øvrige initiativer.
Beskæftigelsesfradraget udgør i 2017 8,75 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fra-
trukket eventuelle indskud på pensionsordninger, dog højst 30.000 kr. Frem til 2022 for-
højes satsen gradvist til 10,65 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag til 36.500 kr.
(2017-niveau). Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og gives i den skatte-
pligtige indkomst. I 2017 er den skattemæssige fradragsværdi 26,9 pct. i en gennemsnits-
kommune ekskl. kirkeskat. Frem til 2019 reduceres den skattemæssige fradragsværdi til
24,9 pct. Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst på knap 343.000
kr.
En person med en lønindkomst på fx 500.000 kr. vil få en skattenedsættelse på ca. 4.300
kr. ved en afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag,
jf. tabel 1,
der også viser
skatteændringerne ved andre lønniveauer.
Beregningerne er foretaget i forhold til gældende regler. I Jobreformens fase II indgår
bl.a. et forslag om, at indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Dette
er ikke indregnet i skønnene.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om at redegøre for den skattelettelse personer med en årlig indkomst på henholdsvis 500.000 kr., 750.000 kr., 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr., 5 mio. kr. og 10 mio. kr. vil få såfremt loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes, til skatteministeren
1791506_0003.png
Tabel 1. Ændring i personlig indkomstskat ved forskellige lønniveauer ved en afskaffelse af det
maksimale beskæftigelsesfradrag (2022-regler i 2017-niveau)
Lønindkomst
500.000 kr.
750.000 kr.
1 mio. kr.
2 mio. kr.
3 mio. kr.
5 mio. kr.
10 mio. kr.
Gns. indkomstskat (kr.)
188.000
323.000
464.000
1.030.000
1.595.000
2.726.000
5.553.000
Skattenedsættelse (kr.)
4.300
11.100
17.900
45.200
72.500
127.000
263.400
Anm.: Forudsat en gennemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent på 25,6 pct.
Kilde: Egne beregninger.
Side 3 af 3