SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om at redegøre for den skattelettelse de 100 rigeste personer vil få i antal kroner såfremt loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

21. september 2017

J.nr. 2017 - 5453

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 540 af 24. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om at redegøre for den skattelettelse de 100 rigeste personer vil få i antal kroner såfremt loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for den skattelettelse de 100 rigeste personer vil få i antal kro-

ner såfremt loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes.

Svar

Regeringen har med skatteudspillet ”sådan forlænger vi opsvinget –

Jobreformens fase

II” foreslået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde,

at det bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv

at bestemme, hvad deres penge bruges på.

Samlet set skønnes initiativerne at sænke skatter og afgifter med ca. 23 mia. kr. målt i

umiddelbar virkning. Arbejdsudbuddet skønnes at blive øget med ca. 7.600 personer og

strukturelt BNP med godt 6�½ mia. kr. Antallet af personer med en lille økonomisk ge-

vinst ved at arbejde reduceres svarende til ca. 21.000 personer. Jobreformens fase II vil

dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.

En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget er ét af initiativerne, men skal natur-

ligvis ses i sammenhæng med de øvrige initiativer.

Beskæftigelsesfradraget udgør i 2017 8,75 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fra-

trukket eventuelle indskud på pensionsordninger, dog højst 30.000 kr. Frem til 2022 for-

højes satsen gradvist til 10,65 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag til 36.500 kr.

(2017-niveau). Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og gives i den skatte-

pligtige indkomst. I 2017 er den skattemæssige fradragsværdi 26,9 pct. i en gennemsnits-

kommune ekskl. kirkeskat. Frem til 2019 reduceres den skattemæssige fradragsværdi til

24,9 pct.

Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst på knap 343.000 kr. Ved en

afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag vil beskæftigelsesfradraget vokse med

arbejdsindkomsten uanset indkomstens størrelse, hvorved indkomster over ca. 343.000

kr. vil få en skattelempelse svarende til en reduktion af marginalskattesatsen på ca. 2,7

pct.-point.

I en gennemsnitskommune reduceres den højeste marginalskat således fra

55,9 pct. til 53,2 pct. (ekskl. kirkeskat).

Med udgangspunkt i indkomstoplysninger fra 2014 skønnes de 100 danskere med de hø-

jeste indkomster

at betale i gennemsnit ca. 28,1 mio. kr. i personlige indkomstskatter

inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2022-regler i 2017-niveau). Endvidere skønnes, at en isoleret

Beregnet som 0,1065*24,9 pct.= 2,65 pct. (ekskl. kirkeskat) ved 2022-regler.

Afgrænset ud fra bruttoindkomsten, defineret som personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af

positiv nettokapitalindkomst og positiv aktieindkomst.

Side 2 af 3

afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag medfører en skattenedsættelse på i gen-

nemsnit ca. 185.000 kr. for denne gruppe

3,4

Jeg synes, at det er værd at være opmærksom på, at personerne i denne gruppe i gennem-

snit betaler ca. 280 gange mere i skat end den gennemsnitlige skattepligtige person, og det

vil de fortsat gøre

–

også selv om loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes.

Da beregningerne er baseret på en stikprøve og vedrører en relativt begrænset person-

kreds, er de behæftet med stor usikkerhed. Dertil kommer, at der er stor årlig udskiftning

i gruppen af personer med de højeste indkomster.

Beregningerne er foretaget i forhold til gældende regler. I Jobreformens fase II indgår

bl.a. et forslag om, at indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Dette

er ikke indregnet i skønnene.

I svaret på SAU alm. del spørgsmål 539 skønnes en gennemsnitlig skattenedsættelse på 183.000 kr. for de 500 personer

med højest indkomst. Den beskedne forskel mellem de to grupper på den gennemsnitlige skattenedsættelse ved en afskaf-

felse af loftet over beskæftigelsesfradraget kan henføres til, at der er en relativt beskeden forskel i arbejdsindkomst mellem

de 100 med højest indkomst og de 500 med højest indkomst. Den væsentligste indkomstforskel mellem de to grupper er

størrelsen af aktieindkomsten, der ikke påvirker grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

Egne beregninger på lovmodellen.

Side 3 af 3