Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1784955_0001.png
31. august 2017
J.nr. 2017 - 5259
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 538 af 18. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 538: Spm. om at redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser af at hæve loftet for beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000, 50.000, 60.000, 70.000, 80.000, 90.000 og 100.000 kr. fordelt på indkomstdeciler, til skatteministeren
1784955_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser af at hæve loftet for be-
skæftigelsesfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000, 50.000, 60.000,
70.000, 80.000, 90.000 og 100.000 kr. fordelt på indkomstdeciler?
Svar
Beskæftigelsesfradraget udgør i 2017 8,75 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fra-
trukket eventuelle indskud på pensionsordninger, dog højst 30.000 kr. Frem til 2022 for-
højes satsen gradvist til 10,65 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag til 36.500 kr.
(2017-niveau). Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og gives i den skatte-
pligtige indkomst. I 2017 er den skattemæssige fradragsværdi 26,9 pct. i en gennemsnits-
kommune ekskl. kirkeskat. Frem til 2019 reduceres den skattemæssige fradragsværdi til
24,9 pct.
Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst på knap 343.000 kr. Ved en
forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med fx 10.000 kr., fra 36.500 kr. til
46.500 kr. (2022-regler), vil det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst
på knap 437.000 kr. Personer med arbejdsindkomster i intervallet 343.000-437.000 kr. vil
således få en skattereduktion svarende til en reduktion af marginalskattesatsen på ca. 2,7
pct.-point
1
. Skatteværdien af en forhøjelse på fx 10.000 kr. er op til 2.490 kr. (gennem-
snitskommune, ekskl. kirkeskat).
Det skønnes, at en isoleret forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med 10.000
kr. vil medføre et mindreprovenu på ca. 2,8 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1,6 mia.
kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
(mia. kr., 2022-regler i 2017-niveau)
Forhøjelse af loftet
(kr.)
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
90.000
100.000
Kilde: Egne beregninger på lov modellen.
Umiddelbar
provenuvirkning
-2,8
-4,3
-5,2
-5,7
-6,0
-6,2
-6,4
-6,5
-6,6
-6,7
Provenu efter
tilbageløb
-2,1
-3,3
-3,9
-4,3
-4,5
-4,7
-4,9
-4,9
-5,0
-5,1
Provenu efter
tilbageløb og adfærd
-1,6
-2,5
-2,8
-3,1
-3,2
-3,3
-3,4
-3,5
-3,5
-3,6
1
Beregnet som 0,1065*24,9 pct.= 2,65 pct. (ekskl. kirkeskat) ved 2022-regler.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 538: Spm. om at redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser af at hæve loftet for beskæftigelsesfradraget med henholdsvis 10.000, 20.000, 30.000, 40.000, 50.000, 60.000, 70.000, 80.000, 90.000 og 100.000 kr. fordelt på indkomstdeciler, til skatteministeren
1784955_0003.png
Det skønnes endvidere, at en isoleret forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
med 10.000 kr. medfører en forøgelse af den disponible indkomst med i gennemsnit 0,3
pct. Den største forøgelse sker i 7.-9. indkomstdecil, hvor den disponible indkomst for-
øges med ca. 0,4 pct.,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Procentvis ændring i disponibel indkomst (2022-regler)
Ændring
af maks.
besk.fradrag
10.000 kr.
20.000 kr.
30.000 kr.
40.000 kr.
50.000 kr.
60.000 kr.
70.000 kr.
80.000 kr.
90.000 kr.
100.000 kr.
Indkomstdecil
1.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3.
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
4.
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
5.
0,2
0,2
0,2
0,2
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
6.
0,3
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
7.
0,4
0,5
0,5
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
8.
0,4
0,6
0,7
0,7
0,7
0,8
0,8
0,8
0,8
0,8
9.
0,4
0,7
0,8
0,9
0,9
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
10.
0,3
0,6
0,8
1,0
1,1
1,1
1,2
1,2
1,3
1,3
Alle
0,3
0,4
0,5
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,7
0,7
Kilde: Egne beregninger på lov modellen.
Beregningerne er foretaget i forhold til gældende regler. Regeringen har med JobReform
II bl.a. foreslået, at indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Dette er
ikke indregnet i skønnene.
Side 3 af 3