Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1784940_0001.png
31. august 2017
J.nr. 2017 - 5259
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 18. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm. om at redegøre for konsekvenserne i kr. ved at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget for de 1.000 rigeste personer, til skatteministeren
1784940_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne i kr. ved at afskaffe loftet over beskæfti-
gelsesfradraget for de 1.000 rigeste personer.
Svar
Beskæftigelsesfradraget udgør i 2017 8,75 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fra-
trukket eventuelle indskud på pensionsordninger, dog højst 30.000 kr. Frem til 2022 for-
højes satsen gradvist til 10,65 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag til 36.500 kr.
(2017-niveau). Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og gives i den skatte-
pligtige indkomst. I 2017 er den skattemæssige fradragsværdi 26,9 pct. i en gennemsnits-
kommune ekskl. kirkeskat. Frem til 2019 reduceres den skattemæssige fradragsværdi til
24,9 pct.
Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst på knap 343.000 kr. Ved en
afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag vil beskæftigelsesfradraget vokse med
arbejdsindkomsten uanset indkomstens størrelse, hvorved indkomster over ca. 343.000
kr. vil få en skattelempelse svarende til en reduktion af marginalskattesatsen på ca. 2,7
pct.-point.
1
I en gennemsnitskommune reduceres den højeste marginalskat således fra
55,9 pct. til 53,2 pct. (ekskl. kirkeskat).
Med udgangspunkt i indkomstoplysninger fra 2014 skønnes de 1.000 danskere med de
højeste indkomster
2
at betale i gennemsnit ca. 8,2 mio. kr. i personlige indkomstskatter
inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2022-regler i 2017-niveau). Endvidere skønnes, at en isoleret
afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag medfører en skattenedsættelse på i gen-
nemsnit ca. 158.000 kr. for denne gruppe
3
.
Da beregningerne er baseret på en stikprøve og vedrører en relativt begrænset person-
kreds, er de behæftet med stor usikkerhed. Dertil kommer, at der er stor årlig udskiftning
i gruppen af personer med de højeste indkomster.
Beregningerne er foretaget i forhold til gældende regler. Regeringen har med JobReform
II bl.a. foreslået, at indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Dette er
ikke indregnet i skønnene.
1
2
Beregnet som 0,1065*24,9 pct.= 2,65 pct. (ekskl. kirkeskat) ved 2022-regler.
Afgrænset ud fra bruttoindkomsten, defineret som personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af
positiv nettokapitalindkomst og positiv aktieindkomst.
Egne beregninger på lovmodellen.
3
Side 2 af 2