Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1787352_0001.png
12. september 2017
J.nr. 2017 - 5041
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 529 af 15. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Roger Matthisen (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 529: MFU spm. hvad det betyder for danske drivhusgasudledninger, at man har nedsat de samlede grønne afgifter siden 2000, til skatteministeren
1787352_0002.png
Spørgsmål
Hvad betyder det for danske drivhusgasudledninger, at man har nedsat de samlede
grønne afgifter siden 2000, hvorved afgiftsprovenuet for grønne afgifter er faldet fra 4,6
pct. af BNP i 2006 til forventet 3,6 pct. i 2017, jf. tabel over grønne afgifter 2010-2017 på
Skatteministeriets hjemmeside?
Svar
Det er en central pointe, at det ikke bør være et selvstændigt mål at fastholde et specifikt
niveau for det grønne skattetryk. For en væsentlig del af de eksisterende afgifter gælder
desuden, at de er langt over skadesomkostningen, hvilket ikke er optimalt ud fra en sam-
fundsøkonomisk betragtning. Er den enkelte afgiftssats højere end skadesomkostningen,
bliver den ”grønne afgift” til en ”fiskal afgift”. Da afgifter forvrider både forbrugsbeslut-
ningen og arbejdsbeslutningen, tilvejebringes finansiering af offentlige udgifter med færre
samfundsøkonomiske omkostninger fx igennem indkomstbeskatningen.
En afgift er defineret som grøn, hvis den giver et incitament til adfærdsændringer, der bi-
drager til et bedre miljø. Miljøforbedringer dækker i denne forbindelse lavere udledning af
svovl, NOx, partikler, CO
2
, affald, forsurende stoffer mv.
Det grønne element er imidlertid ikke entydigt for alle afgifterne. Fx er hele energiafgiften
på forbrug af el medtaget som en grøn afgift, selvom der er ikke er en miljøgevinst ved at
nedbringe forbruget af den el, der er produceret som vindmølle-el. Ligeledes er registre-
ringsafgiften på biler bl.a. knyttet til bilens værdi ved anskaffelse, hvilket ikke direkte er
målrettet en miljøeffekt.
Provenuet fra de grønne afgifter er vokset fra 60,6 mia. kr. i 2000 til 76,2 mia. kr. i 2017 i
løbende priser,
jf. tabel 1.
Det samlede provenu i 2017 er på samme niveau som provenuet
i 2006.
De grønne afgifter dækker over godt 20 forskellige afgifter med forskellig udvikling. Af
større ændringer kan fremhæves, at der er i perioden 2000-2017 har været et fald i prove-
nuet fra benzinafgiften, hvilket primært dækker over et skifte fra benzinbiler over mod
dieselbiler. Energiafgiften fra diesel er omvendt steget i samme periode. Provenuet fra el-
afgifter er i samme periode øget med ca. 4,5 mia. kr., hvilket dækker over en række forhø-
jelser af elafgiften. CO
2
-afgiften er i perioden blevet reduceret med knap 25 pct. Det dæk-
ker over to modsatrettede tiltag, hvor afgiftssatsen er blevet forhøjet, men CO
2
-afgiften
på elektricitet er afskaffet. Afskaffelsen af CO
2
-afgiften på elektricitet skal ses i lyset af, at
produktion af el er blevet
omfattet af EU’s CO
2
-kvoteordning.
I det grønne skattetryk opgøres provenuet fra de grønne afgifter i forhold til bruttonatio-
nalproduktet (BNP). I 2000 og 2006 udgjorde det grønne skattetryk 4,6 pct. af BNP og
3,6 pct. af BNP i 2017,
jf. tabel 1.
Selvom afgiftsprovenuet er blevet øget i absolutte tal fra
2000 til 2017, har udviklingen i BNP været større, hvormed det grønne skattetryk er fal-
det i perioden.
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 529: MFU spm. hvad det betyder for danske drivhusgasudledninger, at man har nedsat de samlede grønne afgifter siden 2000, til skatteministeren
1787352_0003.png
Tabel 1. Grønne afgifter 2000-2017, udvalgte år.
2000
2006
2010
2017*
Mia. kr. i løbende priser
Energiafgift af el
Energiafgift af dieselolie mv.
Energiafgift af benzin
Energiafgift af kul og gas
Registreringsafgift
Andre motorkøretøjsafgifter
CO
2
-afgift
Andre miljøafgifter
I alt grønne afgifter
7,8
6,6
10,1
4,0
14,1
8,7
4,8
4,5
60,6
8,7
8,2
9,3
5,2
23,7
11,8
5,1
4,6
76,6
10,2
9,1
8,1
6,9
13,4
12,2
5,8
3,9
69,5
12,3
9,5
7,5
5,4
20,6
13,4
3,7
3,8
76,2
Grønne afgifter i pct. af BNP
Grønt skattetryk
4,6
4,6
3,8
3,6
Anm.:
Der er medtaget de af gif ter, der indgår som ”grønne af gif ter” på skatteministeriets hjemmeside.
* Skøn december 2016.
Kilde: Skatteministeriet.
Det grønne skattetryk kan falde, uden at afgifterne bliver sat ned. Det sker, hvis afgiftssat-
serne ikke følger prisudviklingen, og afgiftsgrundlaget vokser langsommere end udviklin-
gen i real BNP.
Hensigten med grønne afgifter er netop at reducere forureningen mv. og dermed selve
grundlaget for afgiften. Provenuet fra grønne afgifter må endvidere forventes at blive ud-
hulet over tid i modne økonomier som den danske, idet grundlagene typisk udvikler sig
langsommere end BNP. Grønne afgifter vil dermed have en tendens til at udgøre en grad-
vis mindre andel af BNP. Med andre ord: afgifter virker.
Før 2008 var der ingen automatisk indeksering af energiafgifter mv. De fleste energiafgif-
ter, herunder CO
2
-, Svovl og NOx-afgiften, blev årligt indekseret med 1,8 pct. om året fra
2008 til 2015. Efter 2015 reguleres afgiftssatserne årligt efter udviklingen i nettoprisindek-
set. En væsentlig del af forklaringen på det faldende grønne skattetryk kan således tilskri-
ves et faldende afgiftsgrundlag.
Energi- og CO
2
-afgifterne mv. medfører i sig selv et mindre forbrug af fossile brændsler
og færre CO
2
-udledninger. Det mindre fossile forbrug kan fx aflæses i udviklingen i CO
2
-
udledninger. CO
2
-udledningerne er reduceret med knap 40 pct. siden 2000,
jf. figur 2.
Hvis provenuet fra grønne afgifter skulle udgøre samme andel af BNP i 2017 som i 2006,
vil det svare til, at afgiftsprovenuet skulle stige med over 20 mia. kr. Det ville betyde, at
alle grønne afgifter umiddelbart skulle stige med knap 30 pct. i gennemsnit. En så kraftig
forhøjelse vil yderligere reducere grundlaget for de grønne afgifter, hvormed det grønne
skattetryk vil blive reduceret. Efter adfærd reduceres grundlaget, hvormed det vil være
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 529: MFU spm. hvad det betyder for danske drivhusgasudledninger, at man har nedsat de samlede grønne afgifter siden 2000, til skatteministeren
1787352_0004.png
nødvendigt med endnu større forhøjelser af afgifterne, hvis det var et selvstændigt mål at
de grønne afgifter skal udgøre en bestemt andel af BNP.
Det er ikke alle grønne afgifter, der er relateret til udledningen af CO
2
, og CO
2
-udlednin-
gerne er også reguleret af fx EU’s-kvotesystem.
Det er således vanskelig at komme med et
skøn for virkningerne på CO
2
-udledningerne, hvis de grønne afgiftstryk var på samme ni-
veau som i 2000.
Figur 1. Udvikling i CO
2
-udledninger 2000-2015, indeks 2000 = 100.
2000 = 100
2000 = 100
120
100
80
60
120
100
80
60
40
20
0
40
20
0
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
Kilde: Energistatistik 2015, Energisty relsen.
Side 4 af 4