Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1785359_0001.png
4. september 2017
J.nr. 2017 - 4906
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 513 af 7. juli 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (Enhedslisten).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 513: Spm. om reglerne vedrørende fremførelse af underskud i forhold til selskabsskattebetaling, til skatteministeren
1785359_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for reglerne vedrørende fremførelse af underskud i forhold til
selskabsskattebetaling med særligt fokus på beløbsgrænser og satser samt perioden, hvor
det er muligt at fremføre underskud.
Svar
Selskaber har som udgangspunkt adgang til at fremføre uudnyttede underskud i ét ind-
komstår til modregning i den skattepligtige indkomst i de efterfølgende indkomstår. Un-
derskuddet kan fremføres i ubegrænset tid.
Der er dog fastsat begrænsende regler for, hvorledes selskaber kan udnytte et fremført
underskud fra tidligere indkomstår.
Selskaber kan fradrage uudnyttet fremført underskud op til et grundbeløb på 7,5 mio. kr.
(i 2010-niveau) inden der sker begrænsning. For indkomståret 2017 udgør grundbeløbet
8.025.000 kr.
Et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige
indkomst, der overstiger grundbeløbet. Ikke udnyttet underskud kan fremføres uden tids-
begrænsning til fradrag i efterfølgende indkomstårs overskud.
Side 2 af 2