Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1785357_0001.png
4. september 2017
J.nr. 2017 - 4906
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 512 af 7. juli 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (Enhedslisten).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om reglerne vedrørende fradrag for finansieringsomkostninger før og efter stramningen i 2014, til skatteministeren
1785357_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for reglerne vedrørende fradrag for finansieringsomkostninger
før og efter stramningen i 2014 med særligt fokus på beløbsgrænser, og fradragsberettigel-
sen, herunder særligt hvad grænsen for fradraget er i forhold til finansieringsomkostnin-
gernes andel af den samlede værdi af selskabets aktiver og andelen af den skattepligtige
indkomst, som kan nedbringes ved fradrag for finansieringsomkostninger.
Svar
Skatteministeriet har ikke kunne identificere en stramning i 2014. Besvarelsen er derfor
udarbejdet med henblik på at redegøre for de seneste ændringer til de adspurgte regler.
I udgangspunktet har selskaber fradragsret for deres finansieringsomkostninger. Der er
dog i skattelovgivningen gennemført tre regler, som skal værne imod, at selskabers skatte-
grundlag kunstigt nedbringes med finansieringsomkostninger. Reglerne skal bl.a. hindre,
at store selskaber - herunder selskaber overtaget af kapitalfonde - kan minimere skattebe-
talingen i Danmark i forhold til det skattepligtige driftsoverskud ved vilkårligt at placere
gæld og dermed finansieringsomkostninger i danske selskaber, selvom de indtægter, gæl-
den finansierer, ikke vil blive undergivet dansk beskatning.
Der er tale om de såkaldte regler om tynd kapitalisering, rentelofts-reglen og EBIT-reg-
len. De tre regler skal anvendes i nævnte rækkefølge, når det vurderes, om et selskab skal
rentefradragsbegrænses. Reglerne har et indbyrdes samspil, således at en beregnet be-
grænsning i en forudgående regel medtages ved beregningen i en efterfølgende regel.
Tynd kapitaliserings-reglen i selskabsskattelovens § 11 medfører, at selskaber bliver be-
grænset i deres fradrag for renteudgifter og kurstab på gæld, hvis selskabet er tyndt kapita-
liseret. Overstiger selskabets gæld ved indkomstårets udløb 4 × egenkapitalen, svarende
til en egenkapital på under 20 pct. af gælden, er konsekvensen som udgangspunkt, at fra-
dragsretten på renteudgifter og kurstab på koncerninterne lån afskæres eller begrænses,
dog kun for så vidt angår den overskydende del af gælden.
Reglen finder kun anvendelse, hvis selskabets kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr.
Fradragsbegrænsningen sker på renter mv. på den kontrollerede gæld. Den oprindelige
tynd kapitaliserings-regel blev indført i 1998. Grænsen på de 10 mio. kr. blev indført i
2004.
Rentelofts-reglen i selskabsskattelovens § 11 B medfører, at selskaber ikke kan fradrage
nettofinansieringsudgifter, der overstiger en standardforrentning af den skattemæssige
værdi af driftsaktiverne. Selskabets adgang til fradrag er dermed forbundet med selskabets
værdiskabende aktiver. Reglen blev indført i 2007.
Standardrenten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Dan-
marks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne
juli, august og september i det foregående kalenderår. Metoden for opgørelsen af stan-
dardrenten blev ændret med virkning fra indkomståret 2014. Intentionen i den gældende
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om reglerne vedrørende fradrag for finansieringsomkostninger før og efter stramningen i 2014, til skatteministeren
1785357_0003.png
lovgivning er, at standardrenten skal afspejle det gennemsnitlige renteniveau, som selska-
berne kan finansiere deres gæld til.
Såfremt selskabets nettofinansieringsudgifter overstiger aktivmassen ganget standardren-
ten, vil overskydende nettofinansieringsudgifter blive fradragsbeskåret.
For renteloft-reglen gælder, at beskæringen maksimalt kan nedsætte indkomstårets fra-
dragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 21,3 mio. kr. Grundbelø-
bet blev oprindeligt vedtaget som et grundbeløb på 20 mio. kr. (i 2007-niveau), der årligt
skulle reguleres. Reguleringen blev dog suspenderet i indkomstårene 2010-2011. Regule-
ringen blev endeligt afskaffet med virkning fra indkomståret 2012, hvor bundgrænsen
blev fastlåst på 21,3 mio. kr.
EBIT-reglen i selskabsskattelovens § 11 C medfører, at selskaber ikke kan fradrage netto-
finansieringsudgifter, der overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomst før nettofinan-
sieringsudgifter (EBIT). Selskabets adgang til fradrag er dermed forbundet med selskabets
skattepligtige indkomst i Danmark. Reglen blev indført i 2007.
Grundbeløbet i rentelofts-reglen finder tilsvarende anvendelse for EBIT-reglen. Selskabet
vil dermed altid kunne fradrage nettofinansieringsudgifter op til bundgrænsen på 21,3
mio. kr.
Side 3 af 3