Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1686636_0001.png
J.nr. 16-1573220
11. november 2016
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 51 af 13. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvordan kommunerne skal kompenseres i forhold til de foreslåede ændringer i grundskylden, til skatteministeren
1686636_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan kommunerne skal kompenseres i forhold til de
foreslåede ændringer i grundskylden. Dette bedes opgjort samlet og på hver kommune
for sig.
Svar
I overgangen fra de gamle til de nye vurderinger i 2019 og 2020 vil det være vanskeligt for
kommunerne at budgettere indtægterne fra grundskyld og dækningsafgift. Derfor lægger
regeringen op til at etablere en overgangsordning, som indebærer, at kommunerne for
budgetåret 2019 og 2020 budgetterer deres grundskyldsindtægter på baggrund af det på
budgetteringstidspunktet senest kendte grundlag for hhv. ejerboliger og erhvervsejen-
domme. I overgangsårene vil staten således garantere grundlaget for hver enkelt kommu-
ne. Det samlede kommunale bloktilskud vil blive fastsat i overensstemmelse hermed.
Regeringen lægger op til, at grundskyldspromillerne, der skal gælde fra og med skatteåret
2021, vil blive fastsat således, at provenuet på kommuneniveau ikke overstiger det prove-
nu, som videreførelse af gældende regler ville have givet anledning til i 2021.
Grundskyldsprovenuet kan blive mindre i to situationer. Dels lægger regeringen op til, at
ingen kommunale grundskyldspromiller kan sættes op som følge af omlægningen i 2021,
dels at grundskyldspromiller ikke kan overstige 30 promille. De kommuner, der får nedsat
provenuet som følge heraf, kompenseres af staten for det opståede mindreprovenu. Min-
dreprovenuet som følge heraf skønnes på det foreliggende grundlag at være begrænset.
Kommunerne kan ikke sætte grundskyldspromillerne op i perioden 2021-2025.
Boligudspillets skatterabat, der fastsættes i 2021, og den permanente indefrysningsordning
fra 2021 er statslige ordninger. Kommunerne vil dermed modtage den fulde grundskyld
fra 2021 forstået som den kommunale grundskyldspromille gange grundvurderingen fra-
trukket 20 pct. (forsigtighedsprincippet).
Med henblik på at skabe ro omkring den enkelte kommunes økonomi ved omlægningen i
2021 lægger regeringen op til, at der vil der ske fuld neutralisering af de byrdefordelings-
mæssige konsekvenser, der opstår som følge af ændringen i beskatningsgrundlaget mel-
lem kommunerne, i 2021-2025.
Efter 2025 lægges der op til gradvist at indfase en udligning af de kommunale forskelle i
det nye beskatningsgrundlag. Den konkrete indfasningsmodel skal analyseres nærmere og
vil skulle vurderes i sammenhæng med andre tiltag for den kommunale udligning, der
delvist vil kunne afbøde byrdefordelingsmæssige virkninger for de enkelte kommuner.
Konkrete indfasningsmodeller samt konsekvenser af ændringerne for kommunernes
økonomi vil blive analyseret i regi af Social- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg.
Side 2 af 2