SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om der er retsakter, som Danmark ikke har tilsluttet sig som følge af retsforbeholdet, som, hvis de var tiltrådt af Danmark, ville være en hjælp i indsatsen mod bekæmpelse af momssvig, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

16. oktober 2017

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Krestina Kilsholm

Jørgensen

Sagsnr.: 2017-0032/17-0001

Dok.:

487327

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 485 (Alm. del), som Folketin-

gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 30. juni 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om der er retsakter, som Danmark ikke har tilsluttet sig som følge af retsforbeholdet, som, hvis de var tiltrådt af Danmark, ville være en hjælp i indsatsen mod bekæmpelse af momssvig, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Spørgsmål nr. 485 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om der er retsakter, som Dan-

mark ikke har tilsluttet sig som følge af retsforbeholdet, som,

hvis de var tiltrådt af Danmark, ville være en hjælp i indsatsen

mod bekæmpelse af momssvig?”

Svar:

Lissabon-Traktaten har medført, at alle nye retsakter på området for

strafferetligt samarbejde og politisamarbejde vedtages som overstatsligt

EU-samarbejde. Det indebærer, at retsforbeholdet finder anvendelse på

dette område. Danmark har således ikke kunnet deltage i nye retsakter, der

er vedtaget på området siden Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. de-

cember 2009.

Før Lissabon-Traktatens ikrafttræden var den del af samarbejdet om retlige

og indre anliggender (RIA-samarbejdet), der vedrørte området for straffe-

retligt samarbejde og politisamarbejde, mellemstatsligt. Retsforbeholdet

fandt derfor ikke anvendelse. Danmark har således deltaget fuldt ud i alle

de retsakter, der indtil Lissabon-Traktatens ikrafttræden blev vedtaget in-

den for området.

Danmark deltager fortsat i de retsakter på RIA-området, som Danmark har

tiltrådt før ikrafttrædelsen af Lissabon-Traktaten den 1. december 2009.

Inden for det strafferetlige og politimæssige samarbejde deltager Danmark

således i en række retsakter, som har til formål at styrke bekæmpelsen af

grænseoverskridende kriminalitet, herunder bl.a. Rådets rammeafgørelse

af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre, der regulerer medlemssta-

ternes samarbejde om udlevering af personer med henblik på strafforfølg-

ning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf. Derudover deltager Danmark i

Rådets rammeafgørelse af 27. november 2008 om gensidig anerkendelse af

domme i straffesager om idømmelse af fængselsstraf eller frihedsberøven-

de foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union

og Rådets rammeafgørelse af 24. februar 2005 om anvendelse af princip-

pet om gensidig anerkendelse af bødestraffe.

Danmark kan dog på grund af retsforbeholdet ikke deltage i nye retsakter,

der måtte ophæve eller erstatte disse retsakter.

Inden for området for strafferetligt samarbejde og politisamarbejde i EU

findes Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli

2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Uni-

ons finansielle interesser. Direktivet fastlægger minimumsregler for af-

grænsningen af strafbare handlinger og sanktioner herfor med henblik på

at bekæmpe svig og andre ulovlige aktiviteter,

der skader EU’s finansielle

interesser.

Til EU’s finansielle interesser hører også moms, fordi en andel

af medlemsstaternes momsindtægter indgår i EU’s budget. Direktivet fin-

der dog kun anvendelse på momssvig, der har tilknytning til to eller flere

medlemsstater, og hvor den samlede skade udgør mindst 10 millioner euro.

Direktivet skal være gennemført senest den 6. juli 2019.

Som følge af det danske retsforbehold er direktivet ikke bindende for og

finder ikke anvendelse i Danmark. Direktivet er udtryk for en minimums-

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning, og Danmark vil derfor

ensidigt kunne vedtage tilsvarende lovgivning uden at være omfattet af

direktivet. Direktivet indeholder dog også en bestemmelse om samarbejde

mellem medlemsstaterne og Kommissionen mv. (artikel 15), og denne

samarbejdsbestemmelse vil Danmark ikke kunne gøre brug af.

Derudover findes der generelle retsakter, der har til formål at sikre fæl-

les overordnede rammer for det strafferetlige samarbejde og politisamar-

bejde i EU. Det gælder bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforskningskendelse i

straffesager, som har til formål at styrke samarbejdet mellem medlemssta-

terne om bekæmpelse af kriminalitet gennem etablering af et samlet sy-

stem til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager på

tværs af grænserne. Danmark står som følge af retsforbeholdet uden for

dette direktiv.

Kommissionen har den 21. december 2016 fremsat et forslag til en ny

forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og

konfiskation, som overordnet har til formål at styrke den gensidige aner-

kendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation af udbytte fra

strafbart forhold. Dette forordningsforslag er nu ved at blive behandlet i

Rådet og Europa-Parlamentet.

Den foreslåede forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om in-

defrysning og konfiskation skal træde i stedet for og dermed erstatte to

eksisterende rammeafgørelser på området: Rådets rammeafgørelse af 22.

juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om inde-

frysning af formuegoder eller bevismateriale og Rådets rammeafgørelse af

6. oktober af 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse

på afgørelser om konfiskation. Danmark deltager i begge rammeafgørelser,

da de er vedtaget før Lissabon-Traktatens ikrafttræden.

Det danske retsforbehold medfører imidlertid, at Danmark ikke vil være

omfattet af den nye forordning, når den er vedtaget. De to rammeafgørel-

ser vil som udgangspunkt dog fortsat finde anvendelse i Danmark. Dette

udgangspunkt kan dog fraviges, idet de andre medlemsstater vil kunne

beslutte, at en ophævet eller helt erstattet retsakt ikke længere skal være

gældende for eller finde anvendelse i Danmark, hvis den nye retsakt ellers

måtte blive uanvendelig for de andre medlemsstater.