SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om talepapir fra samrådet den 29. juni 2017 om terrorfinansiering gennem momssvindel, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål AK, AL og AM, til justitsministeren og skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

for terrorister at benytte sig af momssvindel til at finan-

siere terroraktiviteter.”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet. Og tak for spørgsmålene.

Den sag om momssvindel og terrorfinansiering, som har

været indgående dækket i en række medier, har givet

anledning til stor offentlig opmærksomhed. Det kan jeg

godt forstå.

Terrorfinansiering er selvsagt en særdeles alvorlig sag,

som vi under ingen omstændigheder skal acceptere.

Tilsvarende er momssvindel og anden skatte- og af-

giftskriminalitet i det omfang, der kan være tale om her,

i sig selv helt uacceptabelt.

Når vi så står med en sag, som ser ud til at kunne omfat-

te begge dele, forstår jeg til fulde, at det påkalder sig

betydelig opmærksomhed fra medier, politikere og al-

mindelige borgere.

Jeg er derfor glad for, at jeg i dag får mulighed for at

redegøre nærmere for sagen. For jeg kan godt forstå, at

man på baggrund af mediedækningen kan undre sig

over en række af de oplysninger, der har været fremme.

Jeg er blevet stillet to samrådsspørgsmål om sagen. De

drejer sig om en

bagudrettet

redegørelse for forløbet i

sagen (spørgsmål AK) og en redegørelse for, hvilke til-

tag regeringen

fremadrettet

vil iværksætte (spørgsmål

AL). Herudover er skatteministeren blevet stillet tre

samrådsspørgsmål om sagen.

Jeg har aftalt med skatteministeren, at jeg lægger ud

med at besvare de spørgsmål, som er stillet til mig. Her-

efter vil skatteministeren få ordet.

[Overordnet om rollefordelingen i sager om moms-

svindel og terrorfinansiering]

Inden jeg kommer til besvarelsen af de to spørgsmål, vil

jeg dog starte med at sige, at der er rigtig mange aktører

involveret i den her type sager.

For det første har vi PET, der efterforsker sager om

overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terroris-

me, herunder straffelovens § 114 b om terrorfinansie-

ring.

Herudover spiller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet – i daglig tale SØIK – en

central rolle.

SØIK modtager efter hvidvaskloven underretninger fra

en række personer og virksomheder, hvis der er mistan-

ke eller rimelig grund til at formode, at en transaktion

har eller har haft tilknytning til hvidvask eller terrorfi-

nansiering.

Disse underretninger, der ikke er politianmeldelser, men

derimod efterretninger, vil kunne danne grundlag for en

indledende efterforskning hos Hvidvasksekretariatet hos

SØIK.

Hvis det vurderes, at der kan være anledning til yderli-

gere efterforskning, sendes de relevante oplysninger til

den politikreds, der i givet fald skal forestå efterforsk-

ningen.

Ved mistanke om terrorfinansiering underretter Hvidva-

sksekretariatet PET, hvor oplysningen indgår i efterret-

ningstjenestens arbejde på linje med andre efterretnin-

ger.

Derudover er politiet og anklagemyndigheden i øvrigt

naturligvis også aktører i disse sager i forbindelse med

efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Endelig spiller også SKAT en rolle. Det vil skattemini-

steren komme nærmere ind på.

Med det bagtæppe vil jeg nu vende mig mod den kon-

krete sag, som jeg med samrådsspørgsmål AK er blevet

bedt om at redegøre for:

[Redegørelse for det bagudrettede forløb i sagen –

spørgsmål AK]

I perioden fra juni til september 2013 modtog Hvidva-

sksekretariatet i SØIK for første gang underretninger,

som kunne indikere, at personer omtalt i tv-dokumenta-

ren kunne være involveret i momssvindel. Det drejer sig

bl.a. om den person, som i tv-dokumentaren kaldes

dansk-marokkaneren.

Disse underretninger blev sendt til visitation hos kæ-

desvigsenheden hos SØIK og herefter videregivet til

SKAT.

I januar 2014 modtog Hvidvasksekretariatet i SØIK en

underretning om selskabet Q Transport ApS, der ligele-

des er nævnt i tv-dokumentaren og i flere af de artikler,

der er blevet bragt i tilknytning hertil. Oplysningerne

blev videregivet til SKAT i februar 2014.

I marts 2014 modtog Hvidvasksekretariatet i SØIK en

underretning om mistanke om hvidvask. Q Transport

indgik i transaktionerne. Underretningen blev sendt til

Kædesvigsenheden i SØIK og indgik i udpegningen af

en række selskaber, som der blev rettet fokus mod.

Som det er fremgået af medieomtalen, har sagen både

en spansk og en dansk vinkel.

Særligt for så vidt angår samarbejdet med de spanske

myndigheder har SØIK oplyst, at Hvidvasksekretariatet

i juni 2014 modtog en forespørgsel fra Guardia Civil i

Spanien om, hvorvidt SØIK havde kendskab til en ræk-

ke personer og selskaber.

Det drejede sig bl.a. om den såkaldte dansk-marokkaner

og om selskabet Q Transport.

Sekretariatet leverede i den forbindelse oplysninger om

bl.a. dansk-marokkaneren og Q Transport til Guardia

Civil i juli 2014.

Hvidvasksekretariatet modtog i september 2014 en fore-

spørgsel fra Guardia Civil med anmodning om uddy-

bende oplysninger i forlængelse af anmodningen fra juli

måned. Hvidvasksekretariatet besvarede denne henven-

delse med uddybende oplysninger samme måned.

I februar 2015 modtog Hvidvasksekretariatet en hen-

vendelse fra Guardia Civils efterretningsgruppe mod

udenlandsk terror. Hvidvasksekretariatet svarede Guar-

dia Civil, at en retshjælpsanmodning ville kunne sendes

til SØIK.

I marts 2015 rettede Guardia Civil på ny henvendelse til

Hvidvasksekretariatet med anmodning om et møde.

SØIK orienterede PET og Statsadvokaten i København

om henvendelsen.

I april 2015 afholdt Hvidvasksekretariatet et møde med

Guardia Civil i Madrid. Det blev aftalt på mødet, at

Spanien skulle sende en retsanmodning til Danmark

med anmodning om bevisoptagelse.

Hvidvasksekretariatet orienterede efter mødet PET og

Statsadvokaten i København om de oplysninger, der var

kommet frem på mødet i Madrid.

I maj 2015 modtog Hvidvasksekretariatet information

om, at de spanske myndigheder hos den såkaldte dansk-

marokkaner havde beslaglagt et stort kontantbeløb

(100.000 euro), som han havde forsøgt at smugle ind i

Spanien.

Hvidvasksekretariatet orienterede Københavns Ves-

tegns Politi, som på dette tidspunkt havde iværksat en

efterforskning om mulig momssvindel mod bl.a. dansk-

marokkaneren.

Københavns Vestegns Politi har således oplyst, at man i

april 2015 modtog en anmeldelse fra SKAT, der henled-

te opmærksomheden på en række personer, der i en pe-

riode forud for anmeldelsen vurderedes at have unddra-

get den danske stat et betydeligt beløb i moms.

Anmeldelsen vedrørte syv selskaber og det samlede

unddragne momsbeløb skønnedes at være ca. 23 mio.

kr. Der var i anmeldelsen nævnt i alt 13 selskaber, som

SKAT mente, kunne sættes i forbindelse med økono-

misk kriminalitet.

Københavns Vestegns Politi foretog efter anmeldelsen

en analyse af det indsendte materiale fra SKAT for at

vurdere, om der var sket en overtrædelse af moms- og

skattelovgivningen eller overtrædelse af straffelovens

bestemmelser om berigelsesforbrydelser, ligesom det

blev vurderet, om der var en eller flere personer, der

kunne knyttes op som ansvarlig for selskaberne.

Efter korrespondance mellem Københavns Vestegns

Politi og SØIK udarbejdede SØIK’s kædesvigsenhed et

efterforskningsoplæg til kredsen. Det fremgik af oplæg-

get, at fokus i efterforskningen med fordel kunne rettes

mod to personer, herunder dansk-marokkaneren, som

gik igen i tre af de anmeldte selskaber.

Der var allerede tidligt under efterforskningen af sagen,

som af Københavns Vestegns Politi blev døbt ”Frozen”,

mistanke om, at de penge, som momskarrusellen frem-

bragte, blev brugt til terrorfinansiering. En række af de

personer, som var nævnt i de involverede selskaber,

blev således af politiet vurderet til at være radikalisere-

de.

Der blev på den baggrund under efterforskningen af-

holdt flere møder med deltagelse af medarbejdere fra

bl.a. PET. Der blev endvidere afholdt to møder, hvor

også medarbejdere fra Guardia Civil i Spanien deltog.

Københavns Vestegns Politi efterforskede i samarbejde

med SKAT sagen mod de to personer frem til november

2016.

Efterforskningen afdækkede, at der var sket betydelig

moms- og skyldnersvig for et beløb på ca. 28,4 mio. kr.

Der blev på den baggrund rejst tiltale mod en person.

Sagen mod denne person, som er beskyttet af et navne-

forbud, er berammet i perioden fra den 23. august til

den 11. september 2017.

Dansk-marokkaneren har været sigtet under sagen, men

der har ikke været bevismæssigt grundlag for at rejse

tiltale mod ham i den danske sag. Sagen mod ham blev

derfor påtaleopgivet i november 2016.

Men som det har været fremme i medierne, blev han så

sent som i sidste uge anholdt af Guardia Civil i Spanien.

Han er i den forbindelse bl.a. blevet sigtet for terrorfi-

nansiering.

[Nærmere om PET’s rolle]

Der er i samrådsspørgsmålet spurgt nærmere ind til, i

hvilket omfang PET har haft kendskab til sagen. Jeg har

allerede berørt spørgsmålet tidligere i min tale, hvor det

er fremgået, at bl.a. PET løbende har været involveret i

sagen.

Men når det gælder spørgsmål om PET’s virksomhed

og arbejdsmetoder, så er der grænser for, hvor langt jeg

kan gå i min besvarelse. Det skyldes, at det ville kunne

skade PET’s muligheder for at fungere som en effektiv

efterretningstjeneste, hvis jeg gav mig til at fortælle om

specifikke detaljer i tjenestens arbejde.

Jeg kan derfor ikke inden for rammerne af en folke-

tingsbesvarelse udtale mig mere konkret om, hvorvidt

PET vurderede, at udbytte fra momssvindel i Danmark

skulle være anvendt til terrorfinansiering i strid med

straffelovens § 114 b om terrorfinansiering. Det gælder

også oplysninger om, hvilke efterretnings- og efter-

forskningsaktiviteter PET har på området.

Det håber jeg, udvalget har forståelse for.

Jeg kan dog oplyse, at PET har forsikret mig om, at de

generelt tager efterretninger fra SØIK om mulig terror-

finansiering meget alvorligt.

Indberetningerne visiteres, og hvis der er grundlag for

det, indgår de i PET’s videre arbejde med at forebygge,

efterforske og modvirke terrorrelaterede forbrydelser.

Det gælder også efterretningerne fra SØIK i den kon-

krete sag.

Hvis PET ligger inde med efterforskningsmæssige op-

lysninger, som kan medvirke til strafforfølgning af per-

soner for alvorlig kriminalitet, da videregives sådanne

oplysninger til det øvrige politi, medmindre væsentlige

operative hensyn taler imod det. Det kan f.eks. være

hensyn til PET’s muligheder for at afdække og afværge

konkrete planer om terrorangreb mod Danmark.

Jeg kan herudover oplyse, at PET har fulgt efterforsk-

ningen i Københavns Vestegns Politi nøje, ligesom PET

i øvrigt fortsat samarbejder med relevante danske og

udenlandske myndigheder i anledning af sagen.

[Afrunding på gennemgang af det skitserede sags-

forløb]

Så for at opsummere:

De danske myndigheder har haft betydelig opmærksom-

hed på den persongruppe og de aktiviteter, der var gen-

stand for medieomtalen i sagen. Det gælder både de for-

hold, der er begået i Danmark, og forholdene, der er be-

gået i Spanien.

Den efterforskning, der er foretaget i

Danmark,

har ført

til, at der er rejst tiltale mod en person for omfattende

moms- og skyldnersvig. Jeg kan forstå, at det ikke un-

der efterforskningen har været muligt at fastslå, hvad

det unddragne beløb er anvendt til. Der har derfor ikke

på nuværende tidspunkt været grundlag for at rejse tilta-

le mod nogen for overtrædelse af straffelovens § 114 b

om terrorfinansiering.

De danske myndigheder har samtidig løbende igennem

en længere periode bistået Guardia Civil i forhold til

den

spanske sag,

som i sidste uge resulterede i, at der

blev rejst sigtelse mod den såkaldte dansk-marokkaner

for bl.a. terrorfinansiering.

Status i dag er altså, at der i næste måned begynder en

straffesag i Spanien mod seks personer i sagskomplek-

set og i august en straffesag her i Danmark mod yderli-

gere en person. Og som nævnt er den såkaldte dansk-

marokkaner nu sigtet for bl.a. terrorfinansiering.

Og så kan man selvfølgelig stille spørgsmålet, om ikke

det havde været godt, hvis man kunne have afsluttet sa-

gen tidligere eller have tiltalt flere i anledning af sagen

– og jo, det havde det da.

Men når efterforskningen har taget tid, hænger det sam-

men med sagens kompleksitet og ikke med passivitet

fra myndighedernes side.

Og så er det jo fortsat sådan, at det er myndighederne,

der har bevisbyrden for, at et strafbart forhold er begået.

Og før den bevisbyrde kan løftes, kan der ikke rejses

nogen sag.

[Fremadrettede initiativer – spørgsmål AL]

Med de bemærkninger vil jeg nu vende mig mod

spørgsmål AL. Jeg vil her naturligvis holde mig til mit

eget ressortområde.

Jeg vil her starte med at understrege, at myndighederne

naturligvis skal tage sager om mulig hvidvask eller terr-

orfinansiering meget alvorligt.

Terrorfinansiering kan som nævnt allerede i dag straffes

efter straffelovens § 114 b, der har en strafferamme på

op til 10 års fængsel.

Som i andre sager om kompliceret økonomisk krimina-

litet, kan der i sager om terrorfinansiering være bevis-

mæssige udfordringer i forhold til blandt andet at fast-

lægge pengestrømme og fastslå de involveredes kend-

skab til hensigten med de foretagne transaktioner.

Dette kan vi ikke ændre på uden at gå på kompromis

med de helt grundlæggende retsgarantier, vi skal værne

om i et retssamfund som det danske. Det gælder bl.a.

det helt grundlæggende princip om, at rimelig tvivl skal

komme den tiltalte til gode.

Men det er selvfølgelig klart, at såvel regeringen som de

relevante myndigheder løbende overvejer, om procedu-

rerne nu er så gode, som de kan og skal være.

Set fra min stol bekræfter det komplekse forløb, jeg be-

skrev i min besvarelse af spørgsmål AK da også, at det

er afgørende med helt klare rammer for de sagsgange,

som skal følges i den her type sager.

Selvom det er min opfattelse, at sagsgangene og samar-

bejdet fungerede i de konkrete sager, er det afgørende

hele tiden at have fokus på mulige forbedringer.

Regeringen har i sidste uge præsenteret en bred aftale

om styrket indsats mod hvidvask i den finansielle sek-

tor.

Med aftalen lægges der bl.a. op til, at der udarbejdes en

national strategi for bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-

nansiering. Udarbejdelsen af strategien vil ske i et sam-

arbejde mellem relevante ministerier og myndigheder

og med inddragelse af den finansielle sektor.

Strategien skal sikre, at de relevante myndigheder i end-

nu højere grad end i dag bliver klædt på til at håndtere

sager om bl.a. terrorfinansiering, så vi så hurtigt som

muligt kan stoppe de kriminelle aktiviteter og straffor-

følge de skyldige.

[Afslutning]

Jeg vil slutte af med at understrege, at kampen mod terr-

orfinansiering og anden økonomisk kriminalitet er en

meget høj prioritet for mig og regeringen. Det er bl.a.

derfor, at regeringen vil udarbejde en national strategi

for bekæmpelse af terrorfinansiering.

Forløbet i den sag, vi taler om i dag, vidner for mig at se

om, at det er en opgave, som også myndighederne tager

alvorligt. Det er naturligvis min forventning, at det vil

de fortsat gøre.

Det var alt fra mig. Jeg vil nu give ordet til skattemini-

steren.