Notat
25. august 2017
J.nr. 17-1350558
Indsats
SKATs indsats i 2016 mod illegal indførsel og handel
med chokolade- og sukkervarer
Med baggrund i SAU alm. del spørgsmål 477 af 28. juni 2017 er SKAT blevet bedt om at
opdatere ”Redegørelse vedrørende SKATs kontrol med afgiftspligtige chokolade- og suk-
kervarer”, jf. SAU alm. del – bilag 148 (samling 2015-16) med tal, bemærkninger og kon-
klusioner for 2016 og 1. halvår 2017.
Denne redegørelse beskriver SKATs kontrol i 2016 med afgiftspligtige chokolade- og
sukkervarer, som indføres og handles i Danmark uden afregning eller med forkert afreg-
ning af danske punktafgifter. Beskrivelse af SKATs kontrol i 1. halvår 2017 fremgår af
særskilt notat.
Tallene i denne redegørelse er trukket i SKATs systemer den 9. august 2017. Da de sager,
som danner grundlag for talmaterialet, løbende gennemgår justeringer, er tallene i denne
redegørelse ikke i alle tilfælde direkte sammenlignelige med tal, som er anvendt i forbin-
delse med besvarelse af andre henvendelser.
Hovedkonklusi oner
SKAT arbejder løbende på at forbedre kontrolmetoderne på indsatsområdet for at blive
bedre til at målrette kontrolindsatsen.
Seneste skøn for skattegabet på den samlede illegale indførsel af afgiftspligtige varer, her-
under gabet vedrørende illegal indførsel af afgiftspligtig chokolade- og sukkervarer, frem-
går af
Kontrolaktiviteter 2016.
Der er ikke foretaget et opdateret skøn, siden udarbejdelsen
af SAU alm. del bilag 148 (Skatteudvalget 2015-2016), hvor det blev opgjort til ca. 200
mio. kr. Den andel af skattegabet, som udgøres af den illegale indførelse af afgiftspligtige
chokolade- og sukkervarer blev opgjort til 40 mio. kr.
I løbet af efteråret vil skattegabet for illegal indførsel af afgiftspligtige varer bliver opdate-
ret. Skønnet udarbejdes på baggrund af den senest offentliggjort grænsehandelsrapport
samt SKATs kontroller.
Denne redegørelse indeholder tal for antallet af kontroller, ansvarsvurderinger, straffesa-
ger og reguleringer. På baggrund af redegørelsen er det muligt at konkludere følgende: