SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om at redegøre for merprovenuet, hvis grundskyldspromillen for konventionelle landbrugsbedrifter blev sat op til samme niveau som beboelsesejendomme, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

4. september 2017

J.nr. 2017 - 3995

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 474 af 26. juni 2017 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra René Gade (ALT).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om at redegøre for merprovenuet, hvis grundskyldspromillen for konventionelle landbrugsbedrifter blev sat op til samme niveau som beboelsesejendomme, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for merprovenuet, hvis grundskyldspromillen for konventio-

nelle landbrugsbedrifter blev sat op til samme niveau som beboelsesejendomme, men

grundskyldspromillen for økologiske bedrifter vedblev på det nuværende niveau.

Svar

I 2016 er der omtrent 3.200 økologiske landbrug fordelt på ca. 3.600 unikke grundskylds-

pligtige ejendomme. Den samlede produktionsjordsgrundskyld for disse ejendomme vur-

deres i 2017 at udgøre ca. 50 mio. kr. ud af et samlet provenu på ca. 900 mio. kr.

Grundskyldspromillerne for produktionsjord fastsættes i følge gældende lov som 14,8

promillepoint lavere end den almindelige grundskyldspromille, dog max 7,2 promille.

En harmonisering af grundskyldspromillerne for produktionsjord med den almindelige

grundskyldspromille i kommunen indebærer en umiddelbar stigning i grundskyldsprove-

nuet fra de nuværende ca. 900 mio. kr. til hhv. ca. 3,5 mia. kr. Dvs. et umiddelbart mer-

provenu på hhv. ca. 2,6 mia. kr.,

jf. svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 473 af 26. juni 2017.

Såfremt harmoniseringen kun omfatter de konventionelle landbrug skønnes et umiddel-

bart merprovenu på 2,5 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Varig provenuvirkning ved en harmonisering af grundskyldspromillerne for konventionelt

landbrugs produktionsjord med den almindelige grundskyldspromille i kommunen

Mia. kr. (2017-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter kapitaliseringseffekter

Før tilbageløb

2,5

1,9

Efter tilbageløb

1,1

0,8

Anm. De skønnede kapitaliseringseffekter er forbundet med væsentlig usikkerhed. Da der er tale om øget beskatning for

erhverv, der reducerer grundlaget for selskabsskat/virksomhedsskat, er der anvendt en tilbageløbsprocent på 55 pct.

Kilde: Egne beregninger

En stigning i beskatningen af landbrugsjord i denne størrelsesorden må forventes at med-

føre betydelige fald i prisen på landbrugsjord. Groft skønnet vil en umiddelbar stigning i

grundskylden på 2,5 mia. medføre et fald i priserne på landbrugsjord i størrelsesorden 15-

20 pct. Kombineret med det nuværende gældsniveau i landbrugssektoren vil et fald i jord-

priserne i denne størrelsesorden kunne true solvensen i mange landbrugsbedrifter. I en

situation, hvor et større antal danske landbrug bliver insolvente, kan prisfaldet på kort sigt

desuden blive større end de 15-20 pct.

Lavere priser på landbrugsjord vil som udgangspunkt medføre et tilsvarende fald i land-

brugets grundvurderinger og dermed i provenuet fra grundskylden. I tilfældet med land-

brugsjord er vurderingerne imidlertid som følge af bondegårdsreglen baseret på en kon-

servativ fremskrivning af vurderingerne fra starten af 1990’erne. Disse vurderinger ligger i

dag væsentligt under de faktiske handelspriser på produktionsjord. Såfremt faldet i grund-

værdierne medfører et tilsvarende fald i grundvurderingerne reduceres merprovenuet fra

Side 2 af 3

harmoniseringen af grundskyldspromillerne for produktionsjord til knap 1,9 mia. kr. før

tilbageløb svarende til 0,9 mia. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1.

Det kan afslutningsvis bemærkes, at det i udgangspunktet er samfundsøkonomisk uhen-

sigtsmæssigt at give subsidier til økologisk landbrug gennem en differentieret grund-

skyldspromille. Det ville fx indebære, at subsidiet kom til at variere fra landbrug til land-

brug afhængigt af de lokale grundvurderinger og promiller.

Hertil kommer, at grund- og jordbeskatning principielt bør basere sig på den

potentielle

an-

vendelse af grund/jorden

–

ikke den

faktiske

anvendelse

–

idet skattereglerne ellers vil til-

skynde til en anvendelse af jorden, der ikke er samfundsøkonomisk optimal.

Side 3 af 3