SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om at redegøre for grundskyldsbetalingen for landejendomme, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

4. september 2017

J.nr. 2017 - 3995

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 473 af 26. juni 2017 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra René Gade (ALT).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om at redegøre for grundskyldsbetalingen for landejendomme, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for grundskyldsbetalingen for landejendomme, hvad den gen-

nemsnitlige grundskyldsbetaling er for disse ejendomme, hvad det samlede grundskylds-

provenu er, hvad grundskyldsprovenuet ville være, hvis grundskylden på landbrugsejen-

domme var på samme niveau som beboelsesejendomme, og hvad den gennemsnitlige

grundskyldspromille ville være, hvis man lavede en provenuneutral grundskyldsreform,

hvor grundskyldspromillen for alle ejendomstyper blev ens.

Svar

Der er ca. 120.000 unikke ejendomme, som betaler produktionsjordsgrundskyld. Disse

ejendomme dækker over landbrug, skovbrug og gartnerier.

I 2017 forventes den samlede grundskyld for disse ejendomme at udgøre ca. 900 mio. kr.

svarende til ca. 7.800 kr. pr. ejendom. Det bemærkes, at dette gennemsnit dækker over

betydelig variation. Således betaler halvdelen af ejendomme under 3.800 kr. i produkti-

onsjordsgrundskyld. Dertil kommer ca. 30 mio. i stuehusgrundskyld svarende til 250 kr.

pr. ejendom.

Grundskyldspromillerne for produktionsjord fastsættes i følge gældende lov som 14,8

promillepoint lavere end den almindelige grundskyldspromille, dog max 7,2 promille.

En harmonisering af grundskyldspromillerne for produktionsjord med den almindelige

grundskyldspromille i kommunen indebærer en umiddelbar stigning i grundskyldsprove-

nuet fra de nuværende ca. 900 mio. kr. til ca. 3,5 mia. kr. Dvs. et umiddelbart merprovenu

på ca. 2,6 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Som udgangspunkt vil sådanne satsforhøjelser slå fuldt igennem på provenuet med det

samme, da det efter gældende regler kun er beskatningsgrundlaget for grundskylden, der

er underlagt en stigningsbegrænsningsregel, hvorved beskatningsgrundlaget for grundskyl-

den maksimalt kan sige med 7 pct. årligt.

Tabel 1. Varig provenuvirkning ved en harmonisering af grundskyldspromillerne for produktionsjord

med den almindelige grundskyldspromille i kommunen

Mia. kr. (2017-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter kapitaliseringseffekter

Før tilbageløb

2,6

1,9

Efter tilbageløb

1,2

0,9

Anm. De skønnede kapitaliseringsef f ekter er f orbundet med v æsentlig usikkerhed. Da der er tale om øget beskatning f or

erhv erv , der reducerer grundlaget f or selskabsskat/virksomhedsskat, er der anv endt en tilbageløbsprocent på 55 pct.

Kilde: Egne beregninger

En stigning i beskatningen af landbrugsjord i denne størrelsesorden må forventes at med-

føre betydelige fald i prisen på landbrugsjord. Groft skønnet vil en umiddelbar stigning i

grundskylden på 2,6 mia. medføre et fald i priserne på landbrugsjord i størrelsesorden 15-

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om at redegøre for grundskyldsbetalingen for landejendomme, til skatteministeren

20 pct. Kombineret med det nuværende gældsniveau i landbrugssektoren vil et fald i jord-

priserne i denne størrelsesorden kunne true solvensen i mange landbrugsbedrifter. I en

situation, hvor et større antal danske landbrug bliver insolvente, kan prisfaldet på kort sigt

desuden blive større end de 15-20 pct.

Lavere priser på landbrugsjord vil som udgangspunkt medføre et tilsvarende fald i land-

brugets grundvurderinger og dermed i provenuet fra grundskylden. I tilfældet med land-

brugsjord er vurderingerne imidlertid som følge af bondegårdsreglen baseret på en kon-

servativ

fremskrivning af vurderingerne fra starten af 1990’erne. Disse vurderinger ligger i

dag væsentligt under de faktiske handelspriser på produktionsjord. Såfremt faldet i grund-

værdierne medfører et tilsvarende fald i grundvurderingerne reduceres merprovenuet fra

harmoniseringen af grundskyldspromillerne for produktionsjord til 1,9 mia. kr. før tilba-

geløb svarende til 0,9 mia. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1.

Hvis grundskyldspromillerne blev harmoniseret for alle typer af ejendomme uden at det

samlede grundskyldsprovenu skulle øges, ville den gennemsnitlige grundskyldspromille

for almindelige ejendomme i 2017 falde fra 26,1 til 23,7 promille. Omvendt ville promil-

len for produktionsjord stige fra i gennemsnit 6,9 til de nævnte 23,7. Da der er tale om en

provenuneutral omlægning, er det antaget, at de samlede jordpriser er uændrede. Det

dækker over en mindre stigning i jordpriser for almindelige boliggrunde, mens landbrugs-

jorden vil falde markant i pris.

Side 3 af 3