SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 468: MFU spm. om hvilke lande (indenfor og udenfor EU), der har taget initiativer for at imødegå den stigende udlejning via Airbnb og kontrol af denne, til transport-, bygnings- og boligministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Skatteudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

6. september 2017

2017-4618

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Skatteudvalget har i brev af 15. august 2017 stillet mig følgende spørgsmål

(SAU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Merete Dea Larsen (DF).

Spørgsmål nr. 468:

Vil ministeren redegøre for, hvilke lande (indenfor og udenfor EU), der har

taget initiativer for at imødegå den stigende udlejning via Airbnb og kontrol af

denne? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvilke initiativer de

respektive lande har taget eller er på vej til at tage.

Svar:

Det skal indledningsvis oplyses, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

ikke er i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt og i givet fald hvilke initiativer

hvert enkelt land i verden har taget i forhold til Airbnb.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Transport-, Bygnings- og Boligmi-

nisteriet derfor anmodet Udenrigsministeriet om at indhente oplysninger om,

hvorvidt henholdsvis Frankrig, Holland, Tyskland og Storbritannien har taget

initiativer, som er nævnt i spørgsmålet, idet disse lande efter det i medierne

oplyste formodes at have forholdt sig til udlejning via Airbnb.

Udenrigsministeriet har i den anledning oplyst følgende:

”Frankrig

Frankrig har forsøgt at imødegå den stigende udlejning via udlejningsplatforme

som Airbnb med følgende tiltag:

Den tidligere franske regering vedtog i forbindelse med finansloven for 2017 en

ny skattelov om udlejning af løsøre og private boliger, herunder via platforme

som Airbnb. Private lejeindtægter for udlejning af bolig beskattes herefter ved

en årlig lejeindtægt på mere end 23.000 euro. For udlejning af løsøre beskattes

den årlige lejeindtægt ved 7.720 euro. Den nye skattelov betyder, at såfremt en

privat udlejer opnår en årlig lejeindtægt på mere end 23.000 euro, skal han

betragtes som professionel udlejer. Udlejeren skal herefter registreres som

selvstændig i RSI (Régime social des indépendants), og dertil pålægges at beta-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 468: MFU spm. om hvilke lande (indenfor og udenfor EU), der har taget initiativer for at imødegå den stigende udlejning via Airbnb og kontrol af denne, til transport-, bygnings- og boligministeren

le sociale velfærdsbidrag til staten. Personer, der udelukkende udlejer deres

bolig, når de er bortrejst, på ferie mv., vil ikke blive berørt af den nye lov.

Skatteloven indeholder ligeledes restriktioner for udlejning af møbler og andet

løsøre, hvorefter samme regel træder i kraft, såfremt der opnås en årlig lejeind-

tjening på 7.720 euro.

Med den nye lov stilles der endvidere krav til udlejningsplatformene, idet de

pålægges automatisk at indberette indtægterne direkte til skattemyndigheder-

ne, således at indtjeningen kan beskattes korrekt. Dette gælder såvel udenland-

ske som franske platforme.

Ved dekret af 28. april 2017 blev den franske lovgivning desuden yderligere

ændret for så vidt angår udlejning af boliger. Med dekretet tillades kommuner

med over 200.000 indbyggere at indføre et registreringskrav for boliger, som

udlejes af kortere varighed. Formålet hermed er at sikre overholdelse af kravet i

den franske lovgivning om, at boliger ikke må udlejes i mere end 120 dage om

året

–

en grænse, der inden indførslen af registreringskravet var svær at kon-

trollere.

Paris er med over 65.000 boliger på Airbnb ét af udlejningsplatformens største

markeder. Paris’ byråd vedtog ved en afstemning

i juli måned at indføre et regi-

streringskrav for udlejning via udlejningsplatform som Airbnb. Registrerings-

kravet indebærer, at alle personer, som ønsker at udleje deres bolig via udlej-

ningsplatforme som Airbnb, skal registrere deres bolig og opnå et registre-

ringsnummer. Fra 1. oktober 2017 vil det være muligt at foretage online regi-

strering og fra 1. december 2017 vil en obligatorisk registreringspligt træde i

kraft.

I Paris har borgmester Anne Hidalgo i løbet af 2017 oprustet kontrolindsatsen

over for boliger, som udlejes af kortere varighed. I det første halve år af 2017

har Direktionen for boliger (Direction du Logement et de l’Habitat) gennemført

adskillige kontrolbesøg, som har medført, at 31 boligudlejere er blevet idømt

bøder til en samlet sum af 615.000 euro (svarende til 4.574.431 kroner).

Nederlandene

Fra nederlandsk side anses digitale platforme og deleøkonomi, såsom Airbnb,

generelt

for at være velkomne bidrag til økonomien. Således peges der fra rege-

ringens side på, at disse platforme bl.a. kan være med til at højne kvaliteten på

markedet samt forene udbud og efterspørgsel.

Man er dog fra regeringens side også opmærksom på de potentielle problemer

ved den stigende turistudlejning, hvorfor udviklingen fortsat følges tæt. For

nærværende har man imidlertid ingen planer om fra regeringens side at regule-

re deleøkonomien/digitale platforme. Hertil tilføjes, at det digitale udlejnings-

Side 2/6

marked fortsat er i så stor og kontinuerlig udvikling, at regeringen ikke ønsker

at drage forhastede konklusioner i relation til regulering og lovgivning, der

eventuelt kan have en begrænsende effekt på denne udvikling. Man finder, at

der p.t. er tilstrækkeligt med (lovmæssige) instrumenter til at håndtere eventu-

elle udfordringer. Desuden er der ofte tale om lokale og regionale udfordringer,

hvorfor en generel regulering på nationalt niveau ikke vurderes som passende.

Ifølge den nederlandske regering bør problemer med turistudlejningsplatforme

som Airbnb løses ud fra en ”case-by-case” tilgang, da de hidtidige

problemer

med turistplatforme som ovenfor nævnt har været af lokal karakter og dermed

ikke er et generelt problem for hele landet. I forlængelse heraf bemærkes det, at

kommuner allerede har (lovmæssige) instrumenter til at håndtere og bekæmpe

problemer i forhold til turistudlejning. Her fremhæves bl.a. kommunernes mu-

lighed for at ændre planloven for et bestemt område, så boliger ikke må bruges

til turistformål, samt mulighed for udstedelse af bøder eller fuldstændig ude-

lukkelse fra lejeboligmarkedet grundet (støj)gener. Det er således op til de en-

kelte

kommuner

at beslutte, hvordan disse instrumenter bruges ift. det private

turistudlejningsmarked, herunder Airbnb.

Problemer med Airbnb i Amsterdam har imidlertid fået så meget politisk op-

mærksomhed, at der i juli 2016 blev vedtaget en motiveret dagsorden i det ne-

derlandske parlament, der havde til formål at give kommuner yderligere råde-

rum til at bekæmpe gener, uretmæssig brug af boliger og uærlig konkurrence i

hotel- og restaurantbranchen samt få mere indsigt i udlejning via digitale plat-

forme. Dette resulterede i en lov (justering af boligloven), der trådte i kraft 1.

juli 2017. Denne justering indebærer, at kommuner:

- Kan forbyde dele af den private turistudlejning med henblik på at imødegå

almen boligmangel.

- Kan bekæmpe ulige konkurrence ved at pålægge mellemmænd en informati-

onspligt, så kommunerne er i stand til at overvåge samt hæve turistskatterne,

såfremt dette vurderes som nødvendigt.

- Kan iværksætte tiltag målrettet enkeltpersoner, der forårsager gener og/eller

udlejer deres bolig til turister, der forårsager gener. Det kan fx være forbud

mod at udleje sin bolig igen.

I Amsterdam har problemerne med Airbnb i særdeleshed omhandlet vanske-

ligheder med at adskille privat og professionel turistudlejning. Som reaktion

har Amsterdam kommune i samarbejde med Airbnb indgået en reguleringsaf-

tale, som indebærer, at man maksimalt kan udleje sit hjem i 60 dage om året.

Fra den nederlandske regerings side tilskyndes den aftale, som Amsterdam

kommune har indgået med Airbnb. Desuden drøfter det nederlandske økono-

miministerium og Amsterdam kommune, hvordan udfordringerne i Amster-

dam bedst kan håndteres med de eksisterende (lovmæssige) instrumenter. Så-

fremt kommunerne fremadrettet ikke selv formår at komme problemer med

Side 3/6

turistudlejningsplatforme til livs, vil man fra regeringens side på ny tage emnet

op.

Storbritannien

Overordnet set er UK’s lejemarked yderst liberalt uden hverken bopælspligt

eller lejelofter, hvorfor udlejere generelt har særdeles favorable forhold. Udleje-

re kan let udleje ejendomme for korte perioder, og der har generelt været poli-

tisk opbakning i UK bag privat kortidsudlejning. Med

Deregulation Act of 2015

blev det indført, at en udlejer ikke skal søge om godkendelse, hvis man ikke

udlejer ejendommen i mere end 90 dage per kalenderår. Denne ændring er

benævnt:

Paragraf 44, Short-term use of London accommodation: relaxation

of restrictions.

Således blev et tidligere krav om godkendelse af alle korte lejemål afskaffet.

Forud for Deregulation Act stillede

The Greater London Council (General Po-

wers) Act of 1973

nemlig krav om, at alle boliger, der helt eller delvist blev

brugt til udlejning fik ændret ejendommens officielle benyttelse til ”udlejnings-

bolig”. Det var alternativt muligt

at indhente skriftlig tilladelse. Kravene var

også gældende ved korte lejemål. Dette skabte en langsommelig og bureaukra-

tisk proces ved privat udlejning, som fik mange udlejere til ikke at efterleve de

gældende krav. Mange udlejninger var dermed i praksis ulovlige.

Det estimeres, at mere end 200.000 boliger står tomme i Storbritannien. Offi-

cielle tal fra Londons kommuner viser, at hele 19.845 hjem stod tomme mere

end 6 måneder i 2016.

Seneste lovændring fra 2015 har hovedsagligt haft indvirkning på markedet for

korttidsudlejning på følgende to måder:

1. De fleste udlejninger efterlever nu gældende lovgivning

2. Færre ejendomme bruges udelukkende til kortidsudleje.

Loven har ramt portaler som AirBnB negativt, da portalernes mest aktive bru-

gere generelt korttidsudlejer i mere end 90 dage per kalenderår. AirBnB har

dog valgt at samarbejde med den britiske stat. Det er herved ikke muligt i Lon-

don at udleje sin bolig mere end 90 dage per år. AirBnB låser automatisk en

kundes opslag, hvis boligen er blevet booket i 90 dage. Det er muligt at udleje

sin bolig længere tid hos AirBnB, hvis man skriftligt kan dokumentere godken-

delse af tilladelse af længere korttidsudleje.

Tyskland

I Berlin er anvendelse af beboelsesejendom til andre formål end fast beboelse

reguleret gennem ”formålsfremmedgørelsesforbudsloven” (Zweckentfrem-

dungsverbot-Gesetz)

samt ”formålsfremmedgørelsesforbudsforordningen”

(Zweckentfremdungsverbot-Verordnung). Disse foreskriver, at anvendelse af

Side 4/6

beboelsesejendom til andre formål end fast beboelse kun må ske efter tilladelse

fra lokale myndigheder. Reguleringen trådte i kraft d. 1. maj 2014 og dækker

hele Berlin.

Om formålet med reguleringen udtalte daværende senator for byudvikling og

miljø, Michael Müller (SPD) d. 30. april 2014:

”Målet med formålsfremmedgø-

relsesforbuddet er at beskytte forhåndenværende beboelsesejendom imod om-

dannelse til erhvervslokaler eller ferieboliger, samt forhindre at de bliver revet

ned eller står tomme.”

En tilladelse er ifølge senatsforvaltningens hjemmeside

bl.a. påkrævet, når ”be-

boelsesejendom gentagne gange, mod betaling, udlejes som feriebeboelse”.

Privat udlejning af beboelsesejendom som feriebeboelse gennem online-

platforme som AirBnB eller lignende er dermed forbudt, medmindre man har

fået en tilladelse. Dette bekræftede daværende statssekretær for byggeri og bo-

liger i Berlin, Engelbert Lütke Daldrup, den 24. marts 2016 efter et møde mel-

lem ham og chefen for Global Policy og Public Affairs i AirBnB, Christopher

Lehane.

En ændring af reguleringen, vedtaget af Berlins senat d. 17. marts 2016, gjorde

det desuden klart, at sekundære boliger heller ikke må udlejes som ferieboliger

uden tilladelse. Herudover gjorde ændringen det muligt at forpligte udbydere

af online-boligformidlingsportaler til at

medvirke i efterforskningen af illegale

ferieboliger. Ændringen medførte også en forhøjelse af bødeloftet, der gjorde

distriktsmyndighederne i stand til at sanktionere overtrædelser af forbuddet

med op til 100.000 euro.

Tilladelsen udstedes af de lokale distriktsmyndigheder. Ifølge senatsforvaltnin-

gens hjemmeside kan en tilladelse gives, når ”prioriterede offentlige interesser

eller beskyttelsesværdige private interesser vejer tungere end det offentliges

interesse i at fastholde de omhandlede beboelsesejendomme til faste udlej-

ningsformål”. Endvidere kan en tilladelse gives, når ”tabet af beboelsesejendom

gennem anvendelse af denne til andre formål end fast beboelse erstattes af, og

dermed opvejes gennem, anden beboelsesejendom”.

Der opkræves et gebyr pr.

tilladelse til ”formålsfremmedgørelse” af en beboel-

sesejendom på 225 euro. Tilladelsen kan gives tidsbegrænset og knyttes til be-

tingelser eller påbud.

Efter samtale med Berlins senatsforvaltning kan følgende tilføjes:

Formålsfremmedgørelsesforbuddet omtales som et generelt forbud. Tilladelser

til ”formålsfremmedgørelses” betragtes som undtagelser, der i praksis stort set

aldrig gives. Det skyldes forfatningsmæssige hensyn, at der er mulighed for at

Side 5/6

blive undtaget fra reglerne. Det er i øvrigt tilladt at udleje op til 49 pct. af en

boligs areal, såfremt man selv bor i boligen.

De enkelte distriktsforvaltninger har ansvar for kontrollen af overholdelsen af

forbuddet

–

pt. har distriktsforvaltningerne til sammen 36 medarbejdere ansat

til at udføre kontrollen.

Pligten for online-platforme som AirBnB til at medvirke i efterforskningen af

illegale ferieboliger besværliggøres af, at AirBnBs servere befinder sig i Irland,

og at der som følge heraf kræves en dommerkendelse for udlevering af data,

som kan hjælpe efterforskningen.

Delstatsregeringen i Berlin har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at formåls-

fremmedgørelsesforbuddet skal strammes. Hvordan dette skal ske, er endnu

uklart. Samtidig arbejder man på forslag til lempelser, der bl.a. vil kunne åbne

for udlejning af egen bolig som feriebolig i op til 30-40 dage om året.

Der verserer i øjeblikket en sag ved den tyske forbundsforfatningsdomstol, der

skal afgøre, hvorvidt forbuddet fortsat skal omfatte beboelsesejendomme i Ber-

lin, som, før forbuddet trådte i kraft, blev udlejet som ferieboliger. Berlins senat

mener, at også disse beboelsesejendomme skal være omfattet af forbuddet og

har besluttet sig for at håndhæve reglerne som tiltænkt, mens sagen kører ved

domstolen. En dom i sagen er sandsynligvis flere år væk.

Endelig kan det nævnes, at Berlins senatsforvaltning deltager i et netværk af

bl.a. europæiske storbyer, herunder Paris, Amsterdam, Barcelona, som udveks-

ler erfaringer med håndteringen af udlejning af beboelsesejendom. Næste mø-

de finder sted i Amsterdam i januar 2018.”

Side 6/6

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen