SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om at opgøre, hvor meget henholdsvis topskatteydere og ikke topskatteydere i gennemsnit benytter sundhedsvæsenet, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

11. september 2017

J.nr. 2017 - 3617

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 466 af 14. juni 2017 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om at opgøre, hvor meget henholdsvis topskatteydere og ikke topskatteydere i gennemsnit benytter sundhedsvæsenet, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opgøre, hvor meget henholdsvis topskatteydere og ikke-topskatteydere i

gennemsnit benytter sundhedsvæsenet.

Svar

Skatteministeriet har bedt om bidrag til besvarelse af spørgsmålet fra Økonomi- og In-

denrigsministeriet, der har svaret som følger:

”For

at kunne sammenligne benyttelsen af forskellige ydelser i sundhedsvæsenet, er der i

dette svar taget udgangspunkt i udgifterne til individualiserbart offentligt individuelt for-

brug på sundhedsområdet. Sundhedsområdet er her afgrænset med udgangspunkt i Nati-

onalregnskabets COFOG-kode

”Sundhedsvæsen” på nær udgifter forbundet med pleje

og omsorg mv. af ældre og handicappede. Der fokuseres på udgifter, der kan kategorise-

res som individuelle tjenesteydelser, hvorfor kollektive tjenesteydelser ikke inkluderes. I

opgørelsen indgår individualiserbare udgifter til det individuelle offentlige forbrug på

sundhedsområdet på følgende underområder:



Hospitalsbenyttelse

Medicintilskud

Øvrig sygesikring og kommunal tandpleje

Individualiseringen af udgifter til offentligt forbrug, herunder på sundhedsområdet, tager

udgangspunkt i administrative oplysninger på individniveau om benyttelse af offentlige

serviceydelser.

De gennemsnitlige udgifter til individualiserbart offentligt forbrug på sundhedsområdet

blandt voksne udgør ca. 22.300 kr. (2017-niveau) for ikke-topskatteydere og ca. 15.800 kr.

for topskatteydere,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Individualiserbart offentligt forbrug på sundhedsområdet blandt voksne, 2017-niveau

Antal

1.000 personer

Topskatteydere

Ikke-topskatteydere

Alle

500

4.100

4.600

Gennemsnitligt offentligt forbrug på

sundhedsområdet

kr.

15.800

22.300

21.600

Anm.: Ov er 18-årige. Antallet af topskattey dere er beregnet med 2017-regler på baggrund af indkomstoply sninger f or 2014.

De of f entlige udgif ter er f ordelt på baggrund af oply sninger om bef olkningen f or 2014 og f remskrev et til 2017 med den f or-

v entede prisudv ikling f or of f entligt forbrug beregnet v ed input-metoden. Udgif ter til børns beny ttelse af sundhedsv æsenet er

ligeligt f ordelt på de v oksne i E-f amilien. Udv andrede og dødes f orbrug af sundhedsv æsenet indgår ikke i opgørelsen. Me-

toden til indiv idualisering af det of f entlige f orbrug er nærmere beskrev et i Fordeling og incitamenter 2017, Økonomi- og In-

denrigsministeriet.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets egne beregninger på lov modellens datagrundlag.

Side 2 af 3

De relativt lave udgifter til benyttelse af offentlige sundhedsydelser blandt topskatteydere

skal blandt andet ses i lyset af, at hovedparten af topskatteyderne er fuldt beskæftigede

personer i den erhvervsaktive alder.

Individualiseringen af udgifterne til offentlig service er behæftet med en vis usikkerhed.

Det skyldes blandt andet, at der ikke i alle tilfælde kan knyttes præcise udgifter til perso-

nernes observerede benyttelse af de offentlige serviceydelser, og det individuelle offent-

lige forbrug i stedet tager udgangspunkt i enhedsudgifter.”

Side 3 af 3