SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om at opgøre, hvor mange danskere der risikerer at blive ramt af topskatten såfremt de får en årlig ekstraindtægt på henholdsvis 5.000 kr., 10.000 kr., 15.000 kr., 20.000 kr., 25.000 kr. og 50.000 kr., til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

7. september 2017

J.nr. 2017 - 3617

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 462 af 14. juni 2017 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om at opgøre, hvor mange danskere der risikerer at blive ramt af topskatten såfremt de får en årlig ekstraindtægt på henholdsvis 5.000 kr., 10.000 kr., 15.000 kr., 20.000 kr., 25.000 kr. og 50.000 kr., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opgøre, hvor mange danskere der risikerer at blive ramt af topskatten

såfremt de får en årlig ekstraindtægt på henholdsvis 5.000 kr., 10.000 kr., 15.000 kr.,

20.000 kr., 25.000 kr. og 50.000 kr. I svaret bedes opgørelsen opdelt på faggrupper og

køn.

Svar

Topskattegrænsen udgør 479.600 kr. i 2017. Grænsen forhøjes frem mod 2022 til 499.700

kr. (2017-niveau).

De i spørgsmålet nævnte scenarier med en forøgelse af indkomsten for alle må betragtes

som hypotetiske. Fx svarer en forøgelse af indkomsten med 50.000 kr. pr. skattepligtig til

en samlet forøgelse af de skattepligtige indkomster på ca. 250 mia. kr. Det er endvidere

ikke klart, om den nævnte indkomstfremgang skyldes arbejdsindkomst, overførselsind-

komst, kapitalindkomst eller andet. Det er beregningsteknisk forudsat, at hver skatteplig-

tig borger får en forhøjelse af den personlige indkomst på de nævnte beløb, uden at der er

taget stilling til baggrunden for denne indkomstforhøjelse og afledte virkninger heraf

Beregningerne viser dermed, hvor mange topskatteydere, der ville være, hvis indkom-

sterne

alt andet lige

var højere end de aktuelle.

I 2017 skønnes der at være ca. 505.000 topskatteydere, heraf ca. 140.000 kvinder. Hvis

indkomsten for alle skattepligtige bliver 50.000 kr. større (2017-niveau), skønnes antallet

af topskatteydere isoleret set at øges med ca. 240.000 personer til i alt ca. 745.000. Antal-

let af kvindelige topskatteydere skønnes forøget med ca. 95.000 til ca. 235.000,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Antal topskatteydere fordelt på køn i 2017 ved aktuel indkomst og ved en indkomstfor-

øgelse

Forøgelse af indkomsten

5.000 kr. 10.000 kr. 15.000 kr. 20.000 kr. 25.000 kr. 50.000 kr.

150.000

380.000

530.000

160.000

395.000

550.000

165.000

405.000

575.000

175.000

420.000

595.000

185.000

435.000

620.000

235.000

510.000

745.000

Antal

personer

Kvinder

Mænd

Alle

Aktuel

indkomst

140.000

365.000

505.000

Anm.: Opgjort v ed 2017-regler.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøv e på 33,3 pct. af bef olkningen.

Med hensyn til den efterspurgte fordeling på faggrupper er der taget udgangspunkt i ud-

valgte jobfunktioner. Fordeling heraf kan foretages på flere måder, som bl.a. kræver stil-

lingtagen til, hvordan personer med flere jobfunktioner og personer med relativt lavt ar-

bejdsomfang skal indgå i optællingen.

Det er forudsat, at indkomstforhøjelsen sker i den personlige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag, hvorved der ikke be-

regnes arbejdsmarkedsbidrag af indkomstforhøjelsen.

Side 2 af 4

Det er i det følgende valgt at afgrænse jobgrupperne på baggrund af oplysninger om

jobfunktion fra Danmarks Statistiks lønregister. Lønregisteret omfatter lønmodtagere i

den offentlige sektor

, samt den del af lønmodtagere i den private sektor, der er ansat i

virksomheder med minimum 10 fuldtidsbeskæftigede

. Hvis en person har skiftet job eller

haft flere jobs samtidig inden for et kalenderår, er det jobfunktionen med den højeste be-

skæftigelsesgrad

, der ligger til grund.

Ansatte i landbrug- og fiskerisektoren er ikke indeholdt i lønstatistikken, og landmænd er

derfor afgrænset som selvstændige med en branchekode indenfor landbrug i Danmarks

Statistiks indkomstregister.

Det skønnes, at der i 2017 er ca. 6.200 folkeskolelærere, svarende til ca. 8,2 pct. af

folkeskolelærerne, der betaler i topskat. Antallet skønnes isoleret set at stige til ca. 19.200,

svarende til 25,5 pct., hvis indkomsten bliver 50.000 kr. større,

jf. tabel 2.

Dog foruden vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende, visse timelærere og

studentermedhjælpere.

Lønregisteret kan indeholde privat ansatte i virksomheder med mindre end 10 fuldtidsansatte, hvis den enkelte arbejdsgi-

ver frivilligt har indberettet til statistikken.

Beskæftigelsesgraden fortæller, hvor meget ansættelsesforholdet fylder i forhold til en fuldtidsansat (ansat i samme ansæt-

telsesforhold hele året) med værdien én.

Side 3 af 4

Tabel 2. Antal topskatteydere for udvalgte jobfunktioner i 2017 ved aktuel indkomst og ved en ind-

komstforøgelse

Aktuel

ind-

komst

Folkeskolelærere

Antal

Andel

Gymnasielærere

Antal

Andel

Landmænd

Antal

Andel

Lastbilchauffører

Antal

Andel

Mekanikere

Politi- og

fængselsbetjente

Antal

Andel

Antal

Andel

Pædagoger

Antal

Andel

Smede

SOSU-assistenter/

-hjælpere

Antal

Andel

Antal

Andel

Sygeplejersker

Antal

Andel

Tømrer- og snedkere

Antal

Andel

6.200

8,2

7.900

37,3

4.700

19,2

1.500

10,6

2.000

12,2

1.000

8,3

1.200

1,9

1.300

11,3

2.500

2,1

5.500

9,2

500

3,3

Forøgelse af indkomsten

10.000 15.000 20.000 25.000

kr.

7.500

10,0

8.700

41,2

5.000

20,6

1.900

13,1

2.400

14,1

1.200

10,1

1.400

2,2

1.600

13,3

2.900

2,4

6.500

10,9

600

4,0

8.300

11,0

9.100

43,3

5.200

21,4

2.000

14,3

2.500

14,8

1.400

11,4

1.500

2,3

1.700

14,5

3.200

2,7

7.000

11,8

700

4,5

9.300

12,3

9.500

45,0

5.400

22,0

2.200

15,3

2.600

15,7

1.500

12,7

1.600

2,5

1.800

15,4

3.500

2,9

7.700

12,9

800

4,8

10.400

13,8

9.900

47,0

5.500

22,7

2.400

16,8

2.800

16,8

1.600

13,8

1.800

2,7

2.000

16,7

3.700

3,1

8.300

13,9

800

5,3

5.000

kr.

6.800

9,1

8.300

39,3

4.800

19,8

1.700

11,8

2.200

13,3

1.100

9,2

1.300

2,0

1.400

12,0

2.700

2,3

6.000

10,0

600

3,6

50.000

kr.

19.200

25,5

11.600

54,9

6.000

24,7

3.500

24,3

3.800

22,5

2.700

22,4

2.700

4,2

2.700

22,8

5.300

4,4

12.200

20,4

1.200

8,0

Anm.: Opgjort v ed 2017-regler. Danmarks Statistiks Lønregister ligger til grund f or udv ælgelsen af jobf unktionsgrupperne.

Lønregisteret omf atter lønmodtagere i den of f entlige sektor, dog f oruden v ederlagslønnede, særligt af lønnede, v ærneplig-

tige, ph.d.-studerende, v isse timelærere og studentermedhjælpere, samt lønmodtagere i den priv ate sektor dog med undta-

gelse af ansatte i v irksomheder med mindre end 10 f uldtidsbeskæf tigede og ansatte i landbrug- og f iskerisektoren. Det er

personers primære jobf unktion i løbet af året, der er v algt.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøv e på 33,3 pct. af bef olkningen.

Side 4 af 4