Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1773776_0001.png
28. juni 2017
J.nr. 2017 - 3594
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 451 af 13. juni 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Nanna Meilbak
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 451: Spm. om, hvilke økonomiske omkostninger der er forbundet med de praktiske og logistiske opgaver ved oprettelsen af syv nye styrelser samt flytningen, til skatteministeren
1773776_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke økonomiske omkostninger der er forbundet med
de praktiske og logistiske opgaver ved oprettelsen af syv nye styrelser samt flytningen.
Ministeren bedes i forlængelse af dette redegøre for, om disse omkostninger skal dækkes
inden for den økonomiske ramme af planen ”Et ny skattevæsen” eller om disse omkost-
ninger dækkes på anden vis.
Svar
Det er væsentligt for regeringen at få genskabt danskernes tillid til skattevæsenet. Derfor
har regeringen præsenteret en ny organisering af skatteforvaltningen, hvor SKAT erstattes
af syv nye styrelser. Reorganiseringen gennemføres med henblik på at sikre det fornødne
ledelsesmæssige fokus på kerneopgaverne, således at den fremtidige opgaveløsning sikres
bedst muligt. Der er med aftalen om
Et nyt skattevæsen
fra november 2016 opnået en bred
politisk enighed om at prioritere betydelige investeringer i skattevæsenet. Det fremgår
endvidere af aftalen, at aftalepartierne er bevidste om, at der også efter 2020 vil være be-
hov for at investere yderligere i et nyt skattevæsen.
Omkostningerne forbundet med de praktiske og logistiske opgaver ved etableringen kan
endnu ikke opgøres. Det er imidlertid forventningen, at der
udover selve flytningen
vil være omkostninger af praktisk og logistisk karakter til fx oprettelse af intranet og
hjemmesider samt implementering af nye logoer på breve o.l., hvor styrelsen skal fremgå
som afsender.
Omkostninger forbundet med selve flytningen dækker dels flytte- og etableringsomkost-
ninger, dels en række personalerelaterede omkostninger. Skønnet for disse omkostninger
er usikkert, særligt fordi det er svært at forudsige hvor mange af de eksisterende medar-
bejdere, der vælger at flytte med til de nye lokationer.
Regeringens udgangspunkt er, at der i de kommende år er behov for et ressourceløft og
målrettede investeringer i skatteforvaltningen. Regeringen fremlægger sit finanslovforslag
for 2018 i slutningen af august.
Side 2 af 2