SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om, hvad den samlede reduktion af boligskatterne i 2021, 2025 og 2040 er sammenholdt med, hvis man lod skattestoppet fra 2001 udløbe og genindførte de tidligere regler, der nu bliver beregnet på de nye mere retvisende ejendomsvurderinger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

11. november 2016

J.nr. 16-1656307

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 45 af 11. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om, hvad den samlede reduktion af boligskatterne i 2021, 2025 og 2040 er sammenholdt med, hvis man lod skattestoppet fra 2001 udløbe og genindførte de tidligere regler, der nu bliver beregnet på de nye mere retvisende ejendomsvurderinger, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvad den samlede reduktion af boligskatterne i 2021, 2025

og 2040 er sammenholdt med, hvis man lod skattestoppet fra 2001 udløbe og genindførte

de tidligere regler, der nu bliver beregnet på de nye mere retvisende ejendomsvurderinger.

Svaret bedes opdelt på ejendomsværdier fra og med 1 mio. kr. og op til 25 mio. kr., for

hver mio. kr., ejendomsværdien stiger.

Svar

Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale

om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Derfor har regeringen foreslået, at

det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra 2021, som

gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste bo-

ligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til gældende

regler. Samtidige aflyses store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i ud-

sigt. Regeringens forslag betyder, at de samlede boligskatter i 2040 vil være omkring 10

mia. kr. (2017-niveau) lavere i forhold til gældende regler. Det er således regeringens hold-

ning, at man bør se på udviklingen i de samlede boligskatter, ikke kun ejendomsværdis-

katten.

Det forudsættes, at der spørges til den samlede reduktion i boligskatterne med regerin-

gens boligudspil sammenholdt med et forløb, hvor nominalprincippet på ejendomsvær-

diskatten ophæves efter 2020 og gældende satser fastholdes.

Besvarelse af spørgsmålet indebærer en række beregningstekniske forudsætninger. Således

er det beregningsteknisk lagt til grund, at en ophævelse af nominalprincippet for ejen-

domsværdiskatten i 2021 indebærer følgende: 1) Den aktuelle vurdering benyttes som be-

skatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, dog med en årlig stigningsbegrænsning

(§9a). 2) Alle satser og grænser fastholdes på deres nuværende niveau med undtagelse af

progressionsgrænsen, der reguleres med udviklingen i boligpriserne i perioden (frem til

skattestoppet blev progressionsgrænsen fremskrevet med et indeks baseret på udviklingen

i ejendomsvurderingerne). 3) Fastfrosne nedslag (§9b), der blev oprettet i forbindelse med

skattestoppet, fjernes.

Ophævelsen af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten ved fastholdelse af gældende

satser indebærer en markart stigning i boligskatter for alle grupper af boliger uanset ejen-

domsværdi,

jf. tabel 1.

Det er en konsekvens af, at ejendomsværdibeskatningen for langt

de fleste boligejere skifter fra at være baseret på SKATs 2001/2002-vurderinger til den

aktuelle – og typisk væsentligt højere – vurdering, uden at skattesatserne samtidig sættes

tilsvarende ned.

Stigningen begrænses dog på kort sigt delvist af den stigningsbegrænsningsregel, der er i

ejendomsværdibeskatningsloven (§9a). Denne regel begrænser typisk de årlige stigninger i

ejendomsværdiskatten til 20 pct. og indebærer, at den umiddelbart forventede stigning i

Side 2 af 4

provenuet fra ejendomsværdiskatten indtræffer gradvist over en 10-årig periode efter

2020.

Dertil kommer, at grundskylden ved uændrede skatteregler og –satser vil stige markant

efter 2021 for mange boligejere, bl.a. som følge af de nye, mere retvisende vurderinger.

Disse stigninger i grundskylden aflyses med boligudspillet, hvor den gennemsnitlige

grundskyldspromille nedsættes markant.

I forløbet med boligudspillet stiger den reale skattebetaling svagt for nogle boligejere efter

2021. Det afspejler, at skatterabatten, der gives til nogle boligejere ved overgangen til nye

skatteregler i 2021, ligger fast nominelt, dvs. den er svagt faldende over tid opgjort i 2017-

niveau.

Meget få ejendomme har en ejendomsværdi på 10 mio. kr. og derover (under 1 pct.). Der-

for vil en opdeling af ejendomme med en ejendomsværdi over 10 mio. kr. i 1 mio. kr.-in-

tervaller medføre, at der bliver meget få ejendomme i hvert interval, hvorfor ejerboligerne

med ejendomsværdier over 10 mio. kr. alle er placeret i samme kategori.

Tabel 1. Samlet ejendomsskat med boligudspillet sammenlignet med et forløb, hvor nominalprincip-

pet ophæves efter 2020, og gældende skattesatser fastholdes (2017-niveau)

Ejendomsværdi, 2021

(2017-niveau)

0-1 mio. kr.

2021

2025

2040

1-2 mio. kr.

2021

2025

2040

2-3 mio. kr.

2021

2025

2040

3-4 mio. kr.

2021

2025

2040

4-5 mio. kr.

2021

2025

2040

5-6 mio. kr.

33.500

34.900

36.600

35.700

53.400

78.700

-2.200

-18.500

-42.100

26.300

27.300

28.400

28.100

41.900

58.800

-1.800

-14.600

-30.400

18.500

19.100

19.700

20.300

29.900

39.100

-1.800

-10.800

-19.400

10.500

10.800

11.000

12.400

17.700

20.800

-1.900

-6.900

-9.800

4.300

4.400

5.900

7.700

8.200

-1.600

-3.300

-3.800

Ophævelse af nominalprincippet og

fastholdelse af gældende satser for

Boligudspillet

ejendomsværdiskat og grundskyld

Ændring,

før tilba-

geløb*

Side 3 af 4

2021

2025

2040

6-7 mio. kr.

2021

2025

2040

7-8 mio. kr.

2021

2025

2040

8-9 mio. kr.

2021

2025

2040

9-10 mio. kr.

2021

2025

2040

Mere end 10 mio. kr.

2021

2025

2040

40.800

42.500

44.600

43.700

65.400

98.200

-2.900

-22.900

-53.600

47.300

49.300

51.700

50.900

76.500

116.000

-3.600

-27.200

-64.300

52.200

54.400

57.100

56.500

87.400

139.100

-4.300

-33.000

-82.000

57.500

60.000

63.100

62.400

104.000

169.100

-4.900

-44.000

-106.000

63.100

65.900

69.500

69.000

119.900

197.100

-5.900

-54.000

-127.600

85.100

88.500

92.600

94.800

171.500

286.400

-9.700

-83.000

-193.800

Anm.: Skatter er opgjort pr. ejerbolig ekskl. sommerhuse. I beregningen af udviklingen i ejendomsbeskatningen er de nye

foreløbige vurderinger for 2015 fra Skatteministeriets Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) anvendt. Disse

er fremskrevet med den forudsatte boligprisudvikling frem til 2018. Efter 2020 følger ejendomspriserne beregningstekniske

forudsætninger i 2025-planen. * Der er set bort fra såkaldte kapitaliseringseffekter (effekten på boligpriserne), hvorved mer-

provenuet ved de skitserede skatteforhøjelser er overvurderet.

Kilde: Egne beregninger

Det skal bemærkes, at der i beregningerne i tabel 1 er set bort fra såkaldte

kapitaliseringsef-

fekter

(effekten på boligpriserne). Således må det forventes, at de ovennævnte, kraftige bo-

ligskattestigninger vil føre til betydelige boligprisfald, hvilket efterfølgende vil medføre et

fald i ejendomsskatteindtægterne. Der er endvidere set bort fra afgiftsmæssigt tilbageløb

(reducerede afgiftsindtægter som følge af det lavere privatforbrug, der følger af højere bo-

ligskattebetaling). Tallene er således udtryk for en overvurdering af merprovenuet ved de i

spørgsmålet skitserede boligskatteforhøjelser.

Side 4 af 4