SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om at oplyse de forventede økonomiske og administrative konsekvenser af at hæve grænsen for momsregistrering fra de nuværende 50.000kr. (pr. 12 måneder) til f.eks. 100.000 kr., til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

4. september 2017

J.nr. 2017 - 3531

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 441 af 7. juni 2017 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om at oplyse de forventede økonomiske og administrative konsekvenser af at hæve grænsen for momsregistrering fra de nuværende 50.000kr. (pr. 12 måneder) til f.eks. 100.000 kr., til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse de forventede økonomiske og administrative konsekvenser af at

hæve grænsen for momsregistrering fra de nuværende 50.000 kr. (pr. 12 måneder) til

f.eks. 100.000 kr.?

I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvor længe grænsen har ligget på det nuvæ-

rende niveau, samt hvad grænsen ville være i dag, hvis den siden da var blevet reguleret

efter personskattelovens § 20 i tråd med øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen. Ende-

lig bedes ministeren oplyse, hvad der i øvrigt kan tale henholdsvis for og imod at hæve

grænsen til f.eks. 100.000 kr.

Svar

I den danske momslov har momsregistreringsgrænsen siden 2002 været på 50.000 kr.

Momsregistreringsgrænsen indebærer, at virksomheder med en årlig momspligtig omsæt-

ning over 50.000 kr. skal momsregistreres, mens momsregistrering for virksomheder med

en momspligtig omsætning under 50.000 kr. er frivillig, jf. momslovens § 49, stk. 1. En

frivillig momsregistrering skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår, jf. momslovens

§ 49, stk. 2. De danske momsregler om frivillig registrering bygger på fælles EU-regler og

kan ikke ændres nationalt

. En forhøjelse af momsregistreringsgrænsen vil derfor forud-

sætte, at der opnås godkendelse fra EU. Det bemærkes, at andre lande har fået lignende

godkendelser.

Ved en forhøjelse af momsregistreringsgrænsen til 100.000 kr. vil virksomheder med en

momspligtig omsætning mellem 50.000-100.000 kr. også få mulighed for at vælge ikke at

være momsregistreret. Ikke-momsregistreret virksomheder skal ikke opkræve moms af

deres salg og kan ikke tage fradrag for moms på deres indkøb. En forhøjelse af registre-

ringsgrænsen er derfor ikke ensbetydende med, at alle virksomheder i dette omsætnings-

interval vil have incitament til at afmelde deres momsregistrering. Ser man bort fra de

administrative omkostninger gælder, at



for virksomheder, hvor moms af indkøb over året overstiger moms af salg over året,

dvs. virksomheder, der over året har et negativt momstilsvar

, er der et økonomisk in-

citament til at være momsregistreret.



for virksomheder, hvor det momspligtige salg overstiger deres momspligtige indkøb,

er det ikke entydigt, om det er en fordel at være momsregistreret. Ved salg til moms-

pligtige virksomheder kan den købende virksomhed fradrage momsen af indkøbet, og

der er derfor ingen belastning fra moms ved handlen. Det betyder, at der kun er en

gevinst ved ikke at være momsregistreret ved salg til ikke momspligtige (hovedsagelig

private). Det er således kun en fordel ikke at være momsregistreret, hvis salg til ikke-

momspligtige overstiger virksomhedens momspligtige indkøb.

Muligheden for frivillig momsregistrering ved en årlig omsætning på under 50.000 kr. fremgår af Rådets direktiv 2006/112

momssystemdirektivet, art. 290.

Momstilsvaret kan undtagelsesvis godt være negativt, selvom de momspligtige indkøb ikke overstiger det momspligtige

salg, da der i opgørelsen af momstilsvaret også indgår fradrag for energiafgifter. Det ændrer ikke på det forhold, at et

negativt momstilsvar over året giver virksomheder incitament til at være momsregistreret i det pågældende år.

Side 2 af 4

I 2016 var der registreret knap 34.000 virksomheder med en årlig momspligtig omsætning

mellem 50.000-100.000 kr., hvoraf godt 24.000 over året havde et positivt momstilsvar,

jf.

tabel 1.

Tabel 1. Virksomheder med momspligtig omsætning mellem 50.000-100.000 kr. i 2016.

Antal virksomheder

Alle momstilsvar

Positive momstilsvar

Negative momstilsvar eller 0

Udtræk baseret på momsangiv elsesoply sninger.

Samlet årligt afgiftstilsvar

(mio. kr.)

-21

298

-319

33.809

24.286

9.523

De ca. 9.500 virksomheder, der over året har et negativt momstilsvar, har ikke incitament

til at afmelde deres momsregistrering. For de godt 24.000 virksomheder vil en del umid-

delbart have incitament til at afmelde deres momsregistrering, og en del vil have incita-

ment til at forblive momsregistret.

Momsangivelsesoplysninger indeholder ikke information om, hvorvidt de enkelte virk-

somheders salg er til husholdninger eller erhverv, og det skønnede mindreprovenu ved en

forhøjelse af registreringsgrænsen er bl.a. derfor behæftet med stor usikkerhed. De admi-

nistrative omkostninger, som virksomheder har ved opgørelse af deres momsregnskab,

trækker i retning af, at flere virksomheder vælger ikke at være momsregistreret. Mens det

forhold, at der kan være administrative omkostninger for en købende virksomhed for-

bundet med at håndtere indkøb uden moms, trækker i den modsatte retning. Ligeledes

trækker det forhold, at en momsregistrering kan indebære en form for troværdighed, og

det forhold, at en momsregistrering i Danmark er et krav for at opnå håndværkerfradrag,

i retning af, at færre vil afmelde sig.

Mindreprovenuet ved en forhøjelse af registreringsgrænsen til 100.000 kr. skønnes i 2018

(2017-niveau) til ca. 125 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Mindreprovenu ved en forhøjelse af momsregistreringsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000

kr.

Mio. kr. (2017 niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

2018

165

125

2019

160

120

125

2020

155

120

Det er i beregningen f orudsat, at ca. 75 pct. af v irksomhederne med et positiv t momstilsvar ov er året v ælger at af melde

deres momsregistrering, og at 75 pct. af deres salg går til priv ate.

Side 3 af 4

Såfremt momsregistreringsgrænsen løbende var blevet reguleret efter personskattelovens

§ 20 siden sidste ændring i 2002, ville den have været 65.200 kr. i 2017.

Fordele ved en forhøjet registreringsgrænse.

De administrative omkostninger i forbindelse med opgørelsen af momsregnskabet for de

virksomheder, der har incitament til at afmelde sig fra momsregistrering, kan tale for en

forhøjelse af momsregistreringsgrænsen. For mindre virksomheder med en omsætning

under 5 mio. kr. gælder, at de har mulighed for halvårlig momsafregning, hvis de ikke er

nystartede

. De administrative omkostninger forbundet med disse halvårsafregninger er

formentlig ret begrænsede set i lyset af, at størstedelen af de oplysninger, der skal bruges

til momsregnskabet også skal benyttes ved opgørelsen af den årlige indkomst. For skat-

temyndighederne gælder, at der vil være en mindre kontrolbyrde i forhold til kontrol af

momsregnskaber.

Ulemper ved en forhøjet registreringsgrænse.

En forhøjet momsregistreringsgrænse vil medføre et samfundsøkonomisk tab i form af,

at den skattefordel, der gives til virksomheder, der vælger ikke at være registreret, medfø-

rer, at fx arbejdskraft rykkes fra mere produktive virksomheder/erhverv, der ikke nyder

samme skattefordel. Skattemyndigheder må forventes at skulle bruge flere ressourcer på

at kontrollere, at ikke-momsregistreret virksomheder reelt har en momspligtig omsætning

under momsregistreringsgrænsen. Hertil kommer, at en forhøjet registreringsgrænse vil

medføre et mindreprovenu, der vil skulle finansieres.

For nystartede virksomheder er afregningsperioden kvartalet.

Side 4 af 4