Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1774439_0001.png
24. april 2017
J.nr. 2017 - 1932
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 306 af 27. marts 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om, hvor mange punktafgiftslove der er bestemmelser om kædeansvar i, til skatteministeren
1774439_0002.png
Spørgsmål
Afgiftslovgivningen indeholder regler for hæftelse i tilfælde af, at der ikke er betalt afgift
af varen, som skulle have været betalt efter loven. Ministeren bedes oplyse, hvad baggrun-
den for hæftelsen er, og hvilket hensyn hæftelsen er båret af.
Svar
Det overordnede formål med hæftelsesreglerne er at dæmme op for salg af afgiftspligtige
varer uden afgift. Det er vigtigt, at vi har et regelsæt, som kan begrænse incitamentet til
illegal handel med punktafgiftspligtige varer i Danmark, og som kan bidrage til lige kon-
kurrencevilkår for virksomheder i Danmark.
Alle virksomheder, som erhvervsmæssigt sælger punktafgiftspligtige varer, hæfter for, at
der betales korrekt afgift. Tidligere har afgiftspligten som udgangspunkt kun påhvilet de
registrerede virksomheder, hvilket i praksis vil sige virksomheder, som producerer eller
importerer afgiftspligtige varer. I 2002 blev der imidlertid med lov nr. 1059 af 17. decem-
ber 2002 foretaget en ændring af en række afgiftslove. Heriblandt chokoladeafgiftsloven,
forbrugsafgiftsloven, konsum-is-afgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl-
og vinafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven.
Med lovændringen blev ansvaret for at betale afgift udvidet, så alle virksomheder, der en-
ten overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender afgiftspligtige varer, hæfter for, at af-
giften bliver betalt. Der blev således indført solidarisk hæftelse, hvilket vil sige, at hæftel-
sen gælder et hvilket som helst led i handelskæden fra producenten eller importøren til
den forretning, hvori varerne befinder sig. Der blev endvidere indført et såkaldt objektivt
ansvar, så der ikke skal lægges vægt på, om virksomheden, som har købt varerne uden af-
gift, har handlet i god tro, og dermed om virksomheden burde have vidst, at der ikke var
afregnet afgift. Virksomheder, som ikke er registreret efter afgiftslovene, skal således be-
tale afgift, såfremt de ikke sikrer sig, at den virksomhed, som har solgt dem varerne, har
betalt afgift efter loven.
Hæftelsesreglerne blev udvidet i 2002 på baggrund af en større kontrolaktion, som SKAT
havde foretaget. Kontrolaktionen viste bl.a., at der var et åbenlyst salg af varer uden af-
gift, hvilket de berørte branchers interesseorganisationer også havde påpeget. Aktionen
viste også, at en femtedel af de kontrollerede virksomheder inden for dagligvarebranchen
ikke kunne redegøre for, om der var betalt afgift af en række punktafgiftspligtige varer.
Der var således en stor andel virksomheder, som købte afgiftspligtige varer uden at have
kendskab til, om der var afregnet afgift, og dermed om varerne var legale. SKAT kunne
også konstatere, at der var en del situationer, hvor fakturaen eller øvrig dokumentation
for varekøbet var falsk, og at det derfor ikke var muligt at finde frem til sælgeren, som
skulle have betalt afgift.
Der var på den baggrund et ønske om at gøre virksomhederne mere ansvarlige i deres
valg af samarbejdspartnere ved at indføre en solidarisk hæftelse for betaling af afgiften.
En sådan hæftelse begrænser virksomhedernes incitament til at købe varer billigt uden af-
gift, da de i så fald selv kan blive ansvarlige for at betale afgiften.
Side 2 af 2