SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 421: MFU spm. om kommentar til henvendelsen af 27/3-17 fra Vallensbæk Kommune vedrørende grundskyld, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

27. juni 2017

J.nr. 2017 - 2039

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 30. maj 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kenneth Kristensen Berth (DF).

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 421: MFU spm. om kommentar til henvendelsen af 27/3-17 fra Vallensbæk Kommune vedrørende grundskyld, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Vallensbæk Kommune af 27. marts

2017, jf. SAU alm. del

–

bilag 204, herunder specifikt kommentere på, a) at SKAT om-

vurderer en grund fra en værdi på 44 mio. kr. til 6-9 mio. kr., uden at der er sket ændrin-

ger i grundens beskaffenhed, således at grunden nu er vurderet betydeligt under, hvad der

er typisk for grunde med etageejendomme og parcelhuse i området, b) om ministeren fin-

der det rimeligt, at SKAT har erkendt, at der er begået en fejl ved værdiansættelsen af

ejendommen i 2006, men at en ny vurdering på korrekt grundlag kun vil få betydning

fremadrettet, hvorved Vallensbæk Kommune står tilbage med en regning på 7,3 mio. kr.,

som skal tilbagebetales til boligselskabet KAB på grund af en åbenlys fejl (beløbet er i

brevet angivet til 3,5 mio. kr., men er siden hævet til 7,3 mio. kr., som er det krav, Val-

lensbæk Kommune er blevet mødt med af KAB som følge af den reducerede værdiansæt-

telse, c) om ministeren finder det rimeligt, at SKAT ikke vil fortælle Vallensbæk Kom-

mune, hvad årsagen er til, at grunden er blevet omvurderet fra 44 mio. kr. til 6-9 mio. kr.

under hensyntagen til, at SKAT vurderer, at Vallensbæk Kommune ikke er part i sagen,

selv om Vallensbæk Kommunes skatteborgere står tilbage med en regning på 7,3 mio. kr.

som følge af omvurderingen.

Svar

Henvendelsen fra Vallensbæk Kommunes borgmester, jf. SAU alm. del bilag 204, vedrø-

rer en sag, hvor kommunen skal tilbagetale ca. 7,3 mio. kr. i grundskyld og renter til eje-

ren af en ejendom, som følge af, at SKAT har nedsat den skattepligtige grundværdi for

ejendommen til ca. en femtedel.

På den baggrund spørger kommunen, om kommunen vil blive kompenseret for de ca. 7,3

mio. kr., som kommunen skal tilbagebetale, herunder fordi der ikke kan ske en efterregu-

lering af den mellemkommunale udligning i tilfælde, hvor størrelsen af de afgiftspligtige

grundværdier bliver ændret med tilbagevirkende kraft.

Kommunen anser sagen for problematisk i forhold til de generelle principper for finan-

sieringen af kommunernes udgifter, idet kommunen ville være blevet delvist kompenseret

igennem den kommunale udligning, hvis grundværdien oprindeligt havde været lavt sat.

Ifølge kommunen har det kommunale bloktilskud således været for lavt sat i de år, der

skal ske tilbagebetaling for. Det anføres videre, at kommunen tidligst fra 2018 vil blive

kompenseret for faldet i de afgiftspligtige grundværdier som følge af den mellemkommu-

nale udligning.

Kommunen udtrykker desuden bekymring for, at der gennemføres lignende ændringer af

vurderinger for andre større ejendomme, som vil påføre kommunen tab af grundskylds-

indtægter for en række år.

Kommunen stiller sig desuden undrende over for, at en grund har været vurderet fem

gange for højt af SKAT, og forvaltningen har derfor ad flere omgange rettet henvendelse

til SKAT, som over for kommunen har tilkendegivet, at kommunen ikke er part i sagen

og at SKAT ikke må oplyse kommunen om baggrunden for den betydelige fejlvurdering.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 421: MFU spm. om kommentar til henvendelsen af 27/3-17 fra Vallensbæk Kommune vedrørende grundskyld, til skatteministeren

Endelig foreslår kommunen, at der ud over en løsning i den konkrete sag, indføres en

mulighed for, at kommuner kan påklage SKATs afgørelser til en administrativ instans el-

ler alternativt få prøvet afgørelsen ved en retsinstans.

Spørgeren beder mig herudover kommentere specifikt på tre forhold.

For det første beder spørgeren mig kommentere på, at SKAT omvurderer en grund fra

en værdi på 44 mio. kr. til 6-9 mio. kr., uden at der er sket ændringer i grundens beskaf-

fenhed, således at grunden nu er vurderet betydeligt under, hvad der er typisk for grunde

med etageejendomme og parcelhuse i området. For det andet spørges der, om jeg finder

det rimeligt, at SKAT har erkendt, at der er begået en fejl ved værdiansættelsen af ejen-

dommen i 2006, men at en ny vurdering på korrekt grundlag kun vil få betydning fremad-

rettet, så Vallensbæk Kommune skal tilbagebetale de ca. 7,3 mio. kr. til ejeren af ejendom-

men. For det tredje spørges der, om jeg finder det rimeligt, at SKAT ikke vil fortælle Val-

lensbæk Kommune, hvad årsagen er til, at grunden er blevet omvurderet, under hensynta-

gen til, at SKAT vurderer, at Vallensbæk Kommune ikke er part i sagen.

Kommentar

Først og fremmest er det naturligvis meget beklageligt, at SKAT har måttet ændre grund-

værdien for den ejendom, der er tale om, i et sådant omfang, som det er tilfældet i den

sag, Vallensbæk Kommunes borgmester henviser til. Og jeg har selvfølgelig stor forstå-

else for, at det er vigtigt for kommunen at få afklaret konsekvenserne heraf for kommu-

nens økonomi.

Som det ligeledes fremgår af mit svar på SAU alm. del spørgsmål 248, FT 2016-17, er det

min klare forventning, at vi fremover

–

med det nye ejendomsvurderingssystem

–

vil se

færre sager af denne karakter, hvor ejendomsvurderingen efterfølgende må nedsættes be-

tydeligt.

Der vil også fremadrettet kunne opstå sager, hvor en kommune skal tilbagebetale ejen-

domsskat som følge af en ændret ejendomsvurdering, men jeg er overbevist om, at risi-

koen herfor vil være betydeligt reduceret med de nye ejendomsvurderinger fra

2018/2019. Jeg mener derfor heller ikke, at kommunerne skal kunne påklage sådanne sa-

ger, som kommunen foreslår.

Det følger af aftalen

Tryghed om boligbeskatningen

fra den 2. maj 2017 indgået mellem rege-

ringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, at staten fra 2021 over-

tager opkrævningen af de kommunale ejendomsskatter. I den kommende tid skal det der-

for afklares, hvilke konsekvenser for kommunernes økonomi aftalen giver anledning til,

herunder i forhold til kommunernes budgetsikkerhed.

Endelig skal det i forhold til adgangen til genoptagelse for tidligere år bemærkes, at jeg ef-

ter skatteforvaltningsloven ikke har lov til at gå ind i den konkrete sag, herunder den nær-

mere vurdering af, hvornår genoptagelsen af ejendomsvurderingen konkret kan og vil få

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 421: MFU spm. om kommentar til henvendelsen af 27/3-17 fra Vallensbæk Kommune vedrørende grundskyld, til skatteministeren

virkning fra, som spørgeren er inde på, men jeg kan forstå, at SKAT og Vallensbæk Kom-

mune har været i dialog om sagen, og SKAT har i den forbindelse orienteret kommunen

om baggrunden for, at SKAT har nedsat grundværdien for den konkrete ejendom. SKAT

er endvidere i gang med at vurdere, om den oprindelige vurdering fra 2006 kan genopta-

ges, så vurderingen forhåbentlig fremadrettet vil blive fastsat korrekt.

I forhold til de generelle regler for genoptagelse bemærkes, at der er tale om en afvejning

af modsatrettede hensyn. Udgangspunktet ved ekstraordinær genoptagelse af ejendoms-

vurderinger, som der her er tale om, er, at genoptagelsen tillægges skattemæssig virkning

fremadrettet, dvs. efter tidspunktet for genoptagelsen. Ejere, der har haft en berettiget

forventning om, at beskatningen er sket på et korrekt grundlag, kan altså ikke opkræves

skat med tilbagevirkende kraft.

Hvis genoptagelsen er til ugunst for ejeren, og ejeren er i ond tro, dvs. at ejeren vidste el-

ler burde have vidst, at den genoptagne vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag,

har genoptagelsen derimod virkning fra tidspunktet for den vurdering, der genoptages.

Baggrunden er, at hensynet til den materielt korrekte beskatning vejer tungere, når der er

tale om ejere, der har været klar over, at beskatningen er sket på et forkert grundlag.

Den afvejning mellem hensynet til på den ene side den skattepligtiges berettigede forvent-

ninger og på den anden side hensynet til den materielt korrekte beskatning, der ligger i de

gældende regler, mener jeg grundlæggende er hensigtsmæssig.

Side 4 af 4