Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1785361_0001.png
4. september 2017
J.nr. 2017 - 3259
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 412 af 26. maj 2017 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om, hvad en gennemsnitlig boligejer, der bor i eget hus, årligt sparer fra 2021-2040 som følge af skatterabatten i boligskatteaftalen, til skatteministeren
1785361_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opgøre, hvad en gennemsnitlig boligejer, der bor i eget hus, årligt sparer
fra 2021-2040 som følge af skatterabatten i boligskatteaftalen. Ministeren bedes sammen-
ligne med en situation, hvor de nuværende regler stadig er gældende.
Svar
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået et forlig
om den fremtidige boligbeskatning. Forliget skaber tryghed om boligbeskatningen, også
efter 2020, hvor den nuværende aftale om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udlø-
ber. Aftalen betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste boligejere vil
dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til en videreførelse af
gældende regler. Samtidigt aflyses de store stigninger i grundskylden, som boligejerne el-
lers havde i udsigt.
Boligforliget indebærer, at hovedparten af boligejerne opnår lavere boligskatter fra 2021 i
forhold til gældende regler. De boligejere, som alligevel umiddelbart står til at skulle betale
højere samlet boligskat i 2021 end med gældende regler i 2021 (inkl. forsigtighedsprincip),
kompenseres via en skatterabat fra og med 2021. For disse boligejere vil den samlede bo-
ligskat i 2021 med de nye skatteregler således være uændret i forhold til gældende regler i
2021.
Konkret forventes ca. 40 pct. af boligejerne at blive tildelt en skatterabat, mens de reste-
rende 60 pct. forventes at få en lavere samlet skattebetaling. For de ejerboliger, som tilde-
les en skatterabat forventes rabatten i 2021 i gennemsnit at udgøre 5.300 kr. svarende til
2.000 kr. i gennemsnit for alle ejerboliger (inkl. dem som ikke får en skatterabat). Da skat-
terabatten fastholdes nominelt, indtil ejerne fraflytter boliger, svarer disse tal også til gen-
nemsnittet i løbende priser over perioden 2021-2040 i fravær af fraflytning,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Gennemsnitlige skatterabatter for ejerboliger 2021-2040
Nominel rabat
uden fraflytning
Alle ejerboliger
Ejerboliger med rabat i 2021
2.000
5.300
Real rabat
uden fraflytning
1.400
3.700
Real rabat
med fraflytning
1.000
2.500
Anm.: De reale rabatter er opgjort i 2017-niv eau. Opgørelsen er f oretaget f or ejerboliger ekskl. sommerhuse.
Kilde: Egne beregninger
Tages der højde for, at indkomsterne generelt forventes at stige efter 2021, falder den re-
ale værdi af skatterabatten frem mod 2040, således at skatterabatten i gennemsnit over pe-
rioden realt udgør 3.700 kr. (2017-niveau) for de ejerboliger, som forventes tildelt en ra-
bat i 2021. Tages der yderligere højde for at nogle af boligejerne fraflytter deres bolig efter
2021, hvorved skatterabatten bortfalder, falder den gennemsnitlige skatterabat yderligere
til 2.500 kr. (2017-niveau),
jf. tabel 1.
Side 2 af 2