Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1783293_0001.png
28. august 2017
J.nr. 2017 - 3259
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 411 af 26. maj 2017 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om, hvor meget boligskatten er steget årligt siden 2001 for en gennemsnitlig LO-familie, til skatteministeren
1783293_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opgøre, hvor meget boligskatten er steget årligt siden 2001 for en gen-
nemsnitlig LO-familie, der bor i eget hus. Tallene bedes opgøres i procent.
Svar
Der tages i svaret udgangspunkt i den familietype, som benævnes
”LO-familien” i de
økonomiske ministeries
familietypemodel.
Familien forudsættes at bestå af to voksne og to
børn i en ejerbolig på 130 m
2
, hvor alle familiens karakteristika holdes uændret år for år.
Årsindkomsten for de voksne i familien forudsættes at udgøre ca. 350.000 kr. pr. person i
2017.
Boligskatterne i
familietypemodellen
er beregnet på baggrund af udviklingen i vurderingerne
og skattesatserne på landsplan. Det indebærer fx, at grundskylden er beregnet på bag-
grund af den gennemsnitlige grundskyldspromille for hele landet under ét.
Siden 2001 er boligskatten for denne familietype steget med ca. 2,2 pct. årligt opgjort i lø-
bende priser,
jf. tabel 1.
Til sammenligning skønnes rådighedsbeløbet i samme periode i
gennemsnit at være steget 3,1 pct. årligt. Opgjort i 2017-priser er den samlede boligskat
faldet med 0,5 pct. årligt, mens rådighedsbeløbet er vokset med 0,3 pct. årligt.
På landsplan er boligpriserne (for enfamiliehuse) i gennemsnit steget med 3,3 pct. årligt.
Tabel 1. Udvikling i betalt boligskat og rådighedsbeløb fra 2001-2017 for et typeeksempel med en
”LO-familie”
2001
Samlet boligskat, kr.
Rådighedsbeløb, kr.
Samlet boligskat i 2017-priser, kr.
Rådighedsbeløb i 2017-priser, kr.
15.700
218.900
24.400
340.000
2002
16.500
227.800
24.900
344.000
2017
22.400
357.000
22.400
357.000
Årlig stig- Årlig stig-
ning 2002- ning 2001-
2017, pct. 2017, pct.
2,1
3,0
-0,7
0,2
2,2
3,1
-0,5
0,3
Anm.: Boligskatter i f aste 2017-priser f or 2001 og 2002 er f remskrev et med nominel BNP-v ækst.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Familiety pemodel
og ADAM’s databank.
Stigningen i de samlede boligskatter dækker over, at ejendomsværdiskatten som følge af
skattestoppet har været omtrent uændret opgjort i løbende priser siden 2001, selvom
ejendomsvurderingerne er steget i perioden.
Grundskylden er steget med ca. 4,9 pct. årligt opgjort i løbende priser. Siden 2003 har der
været en begrænsning for, hvor meget den betalte grundskyld kan stige årligt ud fra en
fastsat reguleringsprocent (som højest kan fastsættes til 7 pct.). Stigningerne i grundvurde-
ringer har dermed med forsinkelse medført stigende grundskyld over tid. Dertil kommer
et mindre bidrag fra en stigning i den gennemsnitlige grundskyldspromille siden 2000,
jf.
også redegørelsen i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017, kapitel 5.
Side 2 af 2