Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1786076_0001.png
6. september 2017
J.nr. 2017 - 3259
.
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 408 af 26. maj 2017 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm. om, hvor mange boligejere der siden 2001 har oplevet hhv. en stigning og et fald i de samlede boligskatter, til skatteministeren
1786076_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opgøre, hvor mange boligejere der siden 2001 har oplevet hhv. en stig-
ning og et fald i de samlede boligskatter. Tallene bedes opgøres årligt.
Svar
På grund af databegrænsninger er det kun muligt at opgøre ejendomsværdiskatten på fak-
tiske boligejere på ejendomsniveau for perioden 2003-2015. Opgørelsen af grundskylden
er mulig tilbage til 2001,
jf. svar på spørgsmål nr. 407 af 26. maj 2017 (alm. del).
Siden 2003 er den gennemsnitlige grundskyldsbetaling for boligejere, der har ejet deres
bolig i hele perioden steget fra ca. 5.500 kr. til ca. 10.500 kr. i 2015 (løbende priser). Om-
vendt er ejendomsværdiskatten faldet svagt fra 7.700 kr. i 2003 til 7.500 kr. i 2015 (lø-
bende priser) Det svage fald kan tilskrives, at nogle af boligejerne er blevet pensionister
over perioden og dermed berettiget til pensionistnedslag. De to skatter til sammen er såle-
des i gennemsnit vokset fra godt 13.000 til ca. 18.000 kr. over perioden (løbende priser)
svarende til ca. 2,6 pct. i gennemsnit årligt,
jf. tabel 1.
Dermed er de samlede boligskatter
steget lidt langsommere end de gennemsnitlige disponible indkomster i perioden (ca. 2,7
pct. i gennemsnit årligt).
Den gennemsnitlige stigning i boligskatterne dækker over, at de samlede boligskatter er
faldet for ca. 55.000 boliger, mens de
–
i varierende omfang
–
er steget for de resterende
ca. 565.000 boliger, der har haft samme ejer over hele perioden,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Ændring i samlede boligskatter og disponibel indkomst siden 2003 for boligejere, som har
ejet den samme bolig i hele perioden fordelt på størrelsen af ændringen i boligskatten
Ændring i
grundskylden
Antal
boliger
Gns. boligskat
i 2003
Kr.
Mindre 0 pct.
Mellem 0-3 pct.
Mellem 3-4 pct.
Mellem 4-5 pct.
Mellem 5-6 pct.
Mere end 6 pct.
I alt
55.000
362.000
123.000
46.000
16.000
18.000
620.000
10.200
13.000
15.800
14.700
11.000
6.600
13.200
8.600
16.500
23.800
24.500
20.700
18.400
18.000
-1,4
2,0
3,5
4,4
5,4
8,9
2,6
Gns. boligskat
i 2015
Gns. årlig
ændring
Gns. årlig ændring i
den disponible ind-
komst
Pct.
1,2
2,7
3,0
3,0
4,0
4,1
2,7
Anm: Beregningerne er f oretaget f or rene beboelsesejendomme (dv s. eksklusiv ejendomme, som indeholder erhv erv ) og
som har v æret ejet af den samme priv atperson (eller interessantselskab) siden udgangen af 2001. Pga. kommunalref ormen
er det ikke muligt at f ølge alle ejendomme tilbage til 2001. Det gælder særligt, som ejendomme på Bornholm, som derf or
ikke indgår i beregningen. På grund af databegrænsninger er det desuden også kun muligt at opgøre ejendomsv ærdiskat-
ten på ejendomsniv eau i registerdata f or perioden 2003-15, hv orf or denne af grænsning er anv endt i f igurer. Det bemærkes,
at ejendomsv ærdiskatten f or ty peeksempler kan beregnes også f ør 2003, jf . sv ar på spørgsmål nr. 411 af 26. maj 2017
(alm. del). Grundsky lden og ejendomsv ærdiskatten er opgjort som gennem snit pr. bolig (ikke pr. boligejer), mens de dispo-
nible indkomster er pr. boligejer.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks register
De største stigninger skyldes i langt overvejende grad stigninger i grundskylden, som des-
uden skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige grundskyldspromille er steget over perio-
den,
jf. Skatteøkonomisk Redegørelse 2017, Kapitel 5.
Side 2 af 2