Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1774429_0001.png
Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 170
Offentligt
9. februar 2017
J.nr. 17-0048586
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 170 af 12. januar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvornår ministeren og Skatteministeriet blev opmærksom på problemerne om leasingselskabers udnyttelse af lovgivningen og den tredobbelte stigning i anmodninger om refusion af registreringsafgift, til skatteministeren
1774429_0002.png
Spørgsmål 170
Vil ministeren bekræfte, at leasingselskaber i dag
ved at købe biler fra bilimportører til
kunstigt lave priser
har mulighed for at få tilbagebetalt hele den registreringsafgift, som
ellers er indbetalt til SKAT i form af ordningen vedrørende forholdsmæssig betaling af
registreringsafgift? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvilke initiativer
ministeren vil tage for at sikre, at leasingselskabers aggressive skattetænkning stoppes i
forhold til tilbagebetaling af forholdsmæssig betaling af registreringsafgift.
Svar
Registreringsafgiften er en værdibaseret afgift. Den pris, som brugeren betaler, er grund-
lag for beregning af både afgift og moms. Det betyder, at afgiften og momsen vil være
forskellig, hvis der ikke er betalt samme pris for to ens biler.
Flådeejere, f.eks. leasingselskaber, køber mange biler ad gangen og kan derfor opnå en
rabat, som ikke kan opnås af den forbruger, der køber en enkelt bil.
Det giver sig selv, at når et leasingselskab har anskaffet bilen til en lav pris, vil værditabet
også være lavere end ellers, når bilen på et eller andet tidspunkt skal sælges videre. Ved
meget korte leasingkontrakter kan det godt være tilfældet, at leasingselskabet har et meget
begrænset eller intet værditab.
Ovennævnte gælder imidlertid helt parallelt for de leasede biler, der er anskaffet med fuld
afgift, og er således ikke knyttet til muligheden for at betale forholdsmæssig afgift. De
væsentligste forskelle til den forholdsmæssige betaling af registreringsafgift er, at det lea-
singselskab, der vælger at betale fuld afgift, ikke skal betale renter af den registreringsaf-
gift, der ikke er betalt. Omvendt mister leasingselskabet ved betaling af fuld afgift en al-
ternativ forrentning af det højere beløb, der er bundet i bilen. Desuden vil det være dyrere
og administrativt tungere, hvis leasingselskabet vælger at afhænde bilen i udlandet, når
leasingkontrakten ophører.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi ikke må være
lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, og at der i den afgiftspligtige værdi for nye
køretøjer altid skal være indregnet mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhand-
ler. Afgiftsgrundlaget vil således ikke kunne komme under importprisen tillagt 9 pct. og
moms.
I øvrigt henvises til mit svar på spm. 171 vedr. min holdning til reglerne om betaling af
forholdsmæssig registreringsafgift.
Side 2 af 2