SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om at vurdere provenutabet ved afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget fra og med 2018, i det tilfælde, hvor topskatten beregningsteknisk forudsættes afskaffet, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

19. juni 2017

J.nr. 2017 - 3333

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 396 af 22. maj 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om at vurdere provenutabet ved afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget fra og med 2018, i det tilfælde, hvor topskatten beregningsteknisk forudsættes afskaffet, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes vurdere provenutabet ved afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradra-

get fra og med 2018, i det tilfælde, hvor topskatten beregningsteknisk forudsættes afskaf-

fet. Ministeren bedes endvidere angive provenutabet i tabelform umiddelbart, efter tilba-

geløb samt efter tilbageløb og adfærd for hvert år i perioden 2018-2025 og varigt. Mini-

steren bedes også angive den forventede forøgelse af arbejdsbuddet samt BNP-effekten

som følge af afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget.

Svar

Beskæftigelsesfradraget udgør i 2017 8,75 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fra-

trukket eventuelle indskud på pensionsordninger, dog højst 30.000 kr. Frem til 2022 for-

højes satsen gradvist til 10,65 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag til 36.500 kr.

(2017-niveau). Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og gives i den skatte-

pligtige indkomst. I 2017 er den skattemæssige fradragsværdi 26,9 pct. i en gennemsnits-

kommune (ekskl. kirkeskat), der frem til 2019 reduceres til 24,9 pct.

Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst på knap 343.000 kr. Ved en

afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag vil beskæftigelsesfradraget vokse med

arbejdsindkomsten uanset indkomstens størrelse, hvorved indkomster over ca. 343.000

kr. vil få en skattelempelse svarende til en reduktion af marginalskattesatsen på ca. 2,7

pct.-point.

I en gennemsnitskommune

–

og i fravær af topskat

–

reduceres den højeste

marginalskat således fra 42,1 pct. til 39,4 pct. (ekskl. kirkeskat).

Det skønnes, at en afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

–

under forudsæt-

ning af at topskatten er afskaffet

–

i 2018 vil medføre et mindreprovenu på ca. 7,0 mia. kr.

i umiddelbar virkning og ca. 4,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. I 2025 skønnes et

mindreprovenu på ca. 7,6 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 4,5 mia. kr. efter tilbageløb

og adfærd. Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 4,4 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Arbejdsudbuddet skønnes forøget svarende til ca. 5.300 fuldtidsbeskæftigede, alt overve-

jende fra den såkaldte timeeffekt, dvs. fra allerede beskæftigede, hvilket skal ses i lyset af,

at skattelempelsen vedrører arbejdsindkomster over ca. 343.000 kr. Forøgelsen af arbejds-

udbuddet skønnes at reducere mindreprovenuet med ca. 1,2 mia. kr. BNP skønnes at

blive forøget med ca. 5 mia. kr.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

Mia. kr. (2017-niveau)

Umiddelbar virkning

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

2018

-7,0

-5,3

-4,2

2019

-7,1

-5,4

-4,3

2020

-7,5

-5,7

-4,5

2021

-7,6

-5,7

-4,5

2022

-7,6

-5,7

-4,5

2023

-7,6

-5,7

-4,5

2024

-7,6

-5,7

-4,5

2025 Varigt

-7,6

-5,7

-4,5

-7,4

-5,6

-4,4

Anm.: De angiv ne v irkninger er i f orhold til en situation, hv or topskatten er af skaf fet.

Kilde: Lov modelberegninger

Beregnet som 0,1065*24,9 pct.= 2,65 pct. (ekskl. kirkeskat) ved 2025-regler.

Side 2 af 3

Beregningerne er som ønsket foretaget under forudsætning af, at topskatten er afskaffet.

Hertil kan bemærkes, at beskæftigelsesfradraget og topskatten er uafhængige, hvad angår

den umiddelbare skatteberegning. Beskæftigelsesfradraget indgår i den skattepligtige ind-

komst, der danner grundlag for kommuneskat, kirkeskat samt sundhedsbidrag, men ikke

topskat.

Det er dog kun i relation til de umiddelbare virkninger, at ændringer i beskæftigelsesfra-

draget og topskatten er uafhængige. De afledte virkninger på arbejdsudbuddet afhænger

af udgangspunktet. Ved gældende regler vil en afskaffelse af det maksimale beskæftigel-

sesfradrag reducere den højeste marginalskat i en gennemsnitskommune fra 55,9 pct. til

53,2 pct. (ekskl. kirkeskat), jf. også svaret på spørgsmål 395. I fravær af topskatten reduce-

res den højeste marginalskat fra 42,1 pct. 39,4 pct. i en gennemsnitskommune.

En reduktion af den højeste marginalskattesats fra 55,9 pct. til 53,2 pct. har større effekt

på arbejdsudbuddet end en reduktion fra 42,1 pct. til 39,4 pct., uanset at reduktionen er

2,7 pct.-point i begge tilfælde. Det skyldes, at skatternes forvridende virkning på arbejds-

udbuddet vokser mere end proportionalt med den marginale skattesats, hvorved en re-

duktion af marginalskatten fra et højt niveau har en større effekt på arbejdsudbuddet end

en reduktion fra et lavere niveau. Det samme gælder virkningen på BNP.

Side 3 af 3