Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1770356_0001.png
19. juni 2017
J.nr. 2017 - 3333
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 395 af 22. maj 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om at vurdere provenutabet ved afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget fra og med 2018, til skatteministeren
1770356_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere provenutabet ved afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradra-
get fra og med 2018. Ministeren bedes endvidere angive provenutabet i tabelform umid-
delbart, efter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd for hvert år i perioden 2018-2025
og varigt. Ministeren bedes også angive den forventede forøgelse af arbejdsbuddet samt
BNP-effekten som følge af afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget.
Svar
Beskæftigelsesfradraget udgør i 2017 8,75 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget fra-
trukket eventuelle indskud på pensionsordninger, dog højst 30.000 kr. Frem til 2022 for-
højes satsen gradvist til 10,65 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag til 36.500 kr.
(2017-niveau). Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og gives i den skatte-
pligtige indkomst. I 2017 er den skattemæssige fradragsværdi 26,9 pct. i en gennemsnits-
kommune ekskl. kirkeskat. Frem til 2019 reduceres den skattemæssige fradragsværdi til
24,9 pct.
Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst på knap 343.000 kr. Ved en
afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag vil beskæftigelsesfradraget vokse med
arbejdsindkomsten uanset indkomstens størrelse, hvorved indkomster over ca. 343.000
kr. vil få en skattelempelse svarende til en reduktion af marginalskattesatsen på ca. 2,7
pct.-point.
1
I en gennemsnitskommune reduceres den højeste marginalskat således fra
55,9 pct. til 53,2 pct. (ekskl. kirkeskat).
Det skønnes, at en afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2018 vil medføre
et mindreprovenu på ca. 7,0 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 3,8 mia. kr. efter tilbage-
løb og adfærd. I 2025 skønnes et mindreprovenu på ca. 7,6 mia. kr. i umiddelbar virkning
og ca. 4,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes til et mindre-
provenu på ca. 4,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Arbejdsudbuddet skønnes forøget svarende til ca. 5.900 fuldtidsbeskæftigede, alt overve-
jende fra den såkaldte timeeffekt, dvs. fra allerede beskæftigede, hvilket skal ses i lyset af,
at skattelempelsen vedrører arbejdsindkomster over ca. 343.000 kr. Forøgelsen af arbejds-
udbuddet skønnes at reducere mindreprovenuet med ca. 1,6 mia. kr. BNP skønnes at
blive forøget med ca. 6 mia. kr.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved afskaffelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
Mia. kr. (2017-niveau)
Umiddelbar virkning
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
Kilde: Lov modelberegninger
2018
-7,0
-5,3
-3,8
2019
-7,1
-5,4
-3,9
2020
-7,5
-5,7
-4,1
2021
-7,6
-5,7
-4,1
2022
-7,6
-5,7
-4,1
2023
-7,6
-5,7
-4,1
2024
-7,6
-5,7
-4,1
2025 Varigt
-7,6
-5,7
-4,1
-7,5
-5,6
-4,1
1
Beregnet som 0,1065*24,9 pct.= 2,65 pct. (ekskl. kirkeskat) ved 2025-regler.
Side 2 af 2