SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om at redegøre for BNP-effekterne af et ekstrafradrag på 130 af virksomheders egen-udgifter til forskning og udvikling, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

20. juni 2017

J.nr. 2017 - 2906

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 390 af 9. maj 2017 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om at redegøre for BNP-effekterne af et ekstrafradrag på 130 af virksomheders egen-udgifter til forskning og udvikling, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for BNP-effekterne af et ekstrafradrag på 130 pct. af virksomhe-

dernes egen-udgifter til forskning og udvikling, når der tages højde for en produktionsela-

sticitet på 0,08 samt en spill-over effekt på 0,08 som fundet i den internationale litteratur,

jf.

Hall (2009): ”Measuring

the Return to R&D. NBER working paper 15622. National

Bureau of Economic Research”

Svar

Ved besvarelsen er det lagt til grund, at der ønskes udført et regneeksempel, hvor der ta-

ges udgangspunkt i en forudsætning om, at 1 pct. højere udgifter til forskning og udvik-

ling i private virksomheder medfører en samlet forøgelse af strukturelt BNP på 0,16 pct.

Det skal indledningsvis understreges, at det må anses for særdeles usikkert, i hvilket om-

fang den i spørgsmålet anførte elasticitet på i alt 0,16 kan anses for retvisende i forhold til

aktuelle danske forhold. Den bygger på en række internationale undersøgelser foretaget

over de seneste 50 år. I Danmark ydes der imidlertid i dag allerede en meget betydelig

støtte til forskning og udvikling både direkte og via skattesystemet. Det vil alt andet lige

trække i retning af at reducere potentialet ved yderligere udgifter eller skattemæssige be-

gunstigelser til forskning og udvikling. Desuden er Danmark en lille åben økonomi, hvil-

ket kan trække i retning af, at en større del af eventuelle spillover-effekter finder sted i ud-

landet og dermed ikke gavner Danmark. Endelig bemærkes, at en produktionselasticitet

på 0,08 indebærer, at virksomhederne også uden et skattemæssigt fradrag på 130 pct. ville

have et betydeligt driftsøkonomisk incitament til at øge deres investeringer i forskning og

udvikling.

Den i spørgsmålet anførte elasticitet på i alt 0,16 synes på denne baggrund ikke at være

realistisk i forhold til de aktuelle danske forhold. Nedenstående er således alene udtryk for

et regneeksempel og ikke udtryk for en middelret vurdering af BNP-effekterne ved indfø-

relse af et fradrag på 130 pct. af udgifterne til forskning og udvikling.

Det bemærkes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Skatteministeriet har påbe-

gyndt en fælles afdækning af, i hvilket omfang støtte til privat forskning og udvikling via

skattesystemet har en positiv effekt på private investeringer i forskning og udvikling i

Danmark. Afdækningen forventes afsluttet i efteråret og vil indgå i den samlede afrappor-

tering fra

det tværministerielle udvalg vedrørende effekten af den eksisterende forskningsindsats.

Udval-

get vil endvidere skulle forholde sig til sammenhængen mellem privat forskning og pro-

duktivitet.

En mekanisk beregning af den hypotetiske BNP-virkning ved indførelse af fradrag på 130

pct. forudsætter, at der

–

udover den i spørgsmålet nævnte elasticitet

–

tillige gøres forud-

sætninger om, hvor meget virksomhedernes aktiviteter vedrørende forskning og udvikling

reagerer på en sådan skattebegunstigelse.

Side 2 af 3

Hvis det lægges til grund, at en reduktion af udgiften efter skat på 1 pct., øger omfanget

af forskning og udvikling med fx 0,5 pct., kan den afledte BNP-virkning ved mekanisk

anvendelse af den i spørgsmålet nævnte elasticitet på i alt 0,16 opgøres til ca. 9 mia.kr.

Det skal igen understreges, at ovenstående mekaniske beregning baseret på de i spørgs-

målet anførte elasticiteter ikke kan anses for et middelret skøn over den forventede BNP-

effekt ved et ekstrafradrag på 130 pct. Der henvises i øvrigt til finansministerens besva-

relse af

FIU alm. del spørgsmål 264, 2016-17.

Indførelsen af et fradrag for F&U på 130 pct. vil reducere efter-skat prisen for forskning og udvikling med ca. 5,2 pct.,

hvis det lægges til grund, at virksomhederne i gennemsnit vil kunne udnytte 2/3 af fradraget. Det vil ved en priselasticitet

på �½ øge forskningsudgifterne med en faktor 2,6. Ved den i spørgsmålet anførte elasticitet på i alt øges BNP således med

2,6*0,16= ca. 0,41 pct., hvilket svarer til ca. 9 mia. kr.

Side 3 af 3