Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1765948_0001.png
6. juni 2017
J.nr. 2017 - 2810
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 388 af 8. maj 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om at oplyse, om det forventede provenu fra de samlede boligskatter år for år frem til 2040 ved den netop indgåede boligskatte-aftale m.v., til skatteministeren
1765948_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om det forventede provenu fra de samlede boligskatter år for år
frem til 2040 ved følgende scenarier:
1. Et udløb af skattestoppet i 2020 uden en ny aftale, dvs. at ejendommene blev beskat-
tet på de gamle satser, men på baggrund af de nye ejendomsvurderinger, der er på vej.
2. En fortsættelse af de nuværende regler frem til 2040, dvs. fortsættelse af det gældende
skattestop på ejendomsværdiskatten og den gældende stigningsbegrænsning på grund-
skylden.
3. Den netop indgåede boligskatteaftale.
Svar
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået et forlig
om boligbeskatningen. Forliget skaber tryghed om boligbeskatningen, også efter 2020,
hvor den nuværende aftale om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Aftalen
betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. For de fleste boligejere vil de sam-
lede boligskatter således falde i 2021 i forhold til en videreførelse af gældende regler. Sam-
tidigt aflyses de store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i udsigt.
Samlet set indebærer boligforliget, at boligskatterne i 2040 er ca. 10 mia. kr. (2017-niveau)
lavere end sammenlignet med en videreførelse af gældende regler (43 mia. med boligforli-
get mod 53 mia. kr. med gældende regler),
jf. figur 1.
Figur 1. Udviklingen i det samlede provenu for boligskatterne ved boligforliget, gældende regler
samt en ophævelse af skattestoppet ved fastholdte skattesatser – umiddelbare virkninger
Anm.: Beregningerne er foretaget på baggrund af de foreløbige vurderinger fra Skatteministeriets ImplementeringsCenter
for Ejendomsvurderinger (ICE), og er fortsat behæftet med usikkerhed. Tallene vil derfor kunne ændre sig frem mod offent-
liggørelsen af de endelige vurderinger. Boligskatterne dækker over ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift for
både ejerboliger og ikke-ejerboliger. Der er ikke taget højde for kapitaliseringseffekter i beregningerne. Provenuet ved en
ophævelse af skattestoppet og fastholdelsen af gældende skattesatser er således et entydigt overkantskøn, da så mar-
kante løft i boligskatterne vil medføre markante boligprisfald og dermed lavere beskatningsgrundlag og lavere boligskatter.
Kilde: Egne beregninger
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om at oplyse, om det forventede provenu fra de samlede boligskatter år for år frem til 2040 ved den netop indgåede boligskatte-aftale m.v., til skatteministeren
1765948_0003.png
Til sammenligning indebærer en ophævelse af skattestoppet for ejendomsværdiskatten og
fortsat stigningsbegrænsning af grundskylden ved en fastholdelse af gældende skattesatser
en markant stigning i provenuet fra de samlede ejendomsskatter til ca. 75 mia. kr. (2017-
niveau) i 2040,
jf. figur 1.
1
Dette provenu er udtryk for et betydeligt overkantsskøn, da de markant højere boligskat-
ter, der følger af ophævelse af skattestoppet ved en fastholdelse af gældende skattesatser
vil medføre markante boligprisfald og dermed et lavere beskatningsgrundlag og lavere bo-
ligskatter.
1
I beregningerne er det beregningsteknisk lagt til grund, at en ophævelse af nominalprincippet for
ejendomsværdiskatten
i 2021
indebærer følgende: 1) Den aktuelle vurdering benyttes som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, dog med en
årlig stigningsbegrænsning (§9a). 2) Alle satser og grænser fastholdes på deres nuværende niveau med undtagelse af pro-
gressionsgrænsen, der reguleres med udviklingen i boligpriserne i perioden (frem til skattestoppet blev progressionsgræn-
sen fremskrevet med et indeks baseret på udviklingen i ejendomsvurderingerne). 3) Fastfrosne nedslag (§9b), der blev op-
rettet i forbindelse med skattestoppet, fjernes. For så vidt angår
grundskylden
videreføres den nuværende stigningsbegræns-
ningsregel.
Side 3 af 3