Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1765846_0001.png
2. juni 2017
J.nr. 2017 - 2800
.
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 384 af 5. maj 2017 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om at redegøre for, om der med aftalen Tryghed om boligbeskatningen af 2. maj 2017 er en symmetrisk beskatning mellem boligbeskatning og beskatning af kapital- og aktieindkomst, til skatteministeren
1765846_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om der med aftalen ”Tryghed om boligbeskatningen” af 2.
maj 2017 er en symmetrisk beskatning mellem boligbeskatning og beskatning af kapital-
og aktieindkomst, og om der forudses ændringer i kapitalbeskatningen som et resultat af
boligaftalen.
Svar
Det er et politisk valg, hvordan skattesystemet skal indrettes, men der er en række balan-
cer, som i skatteøkonomisk forstand bør tilstræbes i et skattesystem, herunder balancen
mellem forskellige typer kapitalafkast, så der ikke sker en skattedrevet forvridning på
tværs af kapitalanvendelse.
Beskatningen af boligafkast og beskatningen af andre typer kapitalafkast samt skattevær-
dien af rentefradraget bør således i en skatteøkonomisk optik være nogenlunde balance-
ret. Der er dog også andre balancer, der skal tages højde for, herunder balancen mellem
beskatning af aktieindkomst og arbejdsindkomst.
Med aftalen ”Tryghed
om boligbeskatning”
sænkes den
almindelige ejendomsværdiskattesats
fra de nuværende 1,0 pct. til forventet 0,55 pct. i 2021, samtidig med at beskatningsgrund-
laget sættes til 80 pct. af vurderingen. Dermed vil den effektive ejendomsværdiskattesats
udgøre knap 0,45 pct., hvilket omtrent svarer til den forventede effektive ejendomsværdi-
beskatning under gældende skatteregler i 2021 på landsplan. Dermed ændrer aftalen ikke i
sig selv væsentligt ved den nuværende balance mellem beskatningen af boligafkast og
beskatning af øvrig kapitalindkomst.
Nedsættelsen af ejendomsværdiskattesatsen skal ses i lyset af, beskatningsgrundlaget for
ejendomsværdiskatten skønnes kraftigt forøget, dels på grund af, at de nye, mere retvi-
sende vurderinger under ét forventes at ligge højere end de aktuelle vurderinger, dels på
grund af, at de aktuelle vurderinger ligger væsentligt højere end det aktuelle beskatnings-
grundlag, hvor langt hovedparten af boligejerne betaler ejendomsværdiskat af 2001/2002-
vurderingerne.
Den høje/progressive ejendomsværdiskattesats fastsættes til 1,4 pct. i 2021 for ejendoms-
værdier over forventet 7,5 mio. kr. (2017-niveau). Når der tages højde for, at beskatnings-
grundlaget sættes til 80 pct. af vurderingen, svarer det til en effektiv progressiv ejendoms-
værdiskattesats på ca. 1,1 pct. Denne effektive beskatning skønnes at være omkring ba-
lanceret i 2021 forhold til de gældende rentefradragsregler ved et skønnet normalt rente-
niveau på ca. 4�½ pct.
Boligaftalen ændrer ikke på beskatningen af kapitalindkomst ud over ændringerne i ejen-
domsværdiskatten.
Side 2 af 2