SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, hvad konsekvenserne af aftalen Tryghed om boligbeskatningen af 2. maj 2017 er i 2017-kr. (samlet, fordelt på kommuner og ejendomsværdi) sammenlignet med, hvis skattestoppet blot ophæves og en ny og mere retvisende ejendomsvurdering indføres, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

2. juni 2017

J.nr. 2017 - 2764

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 374 af 5. maj 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, hvad konsekvenserne af aftalen Tryghed om boligbeskatningen af 2. maj 2017 er i 2017-kr. (samlet, fordelt på kommuner og ejendomsværdi) sammenlignet med, hvis skattestoppet blot ophæves og en ny og mere retvisende ejendomsvurdering indføres, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad konsekvenserne af aftalen ”Tryghed om boligbeskatnin-

gen” af 2. maj 2017 er i 2017-kr.

(samlet, fordelt på kommuner og ejendomsværdi) sam-

menlignet med, hvis skattestoppet blot ophæves og en ny og mere retvisende ejendoms-

vurdering indføres.

Svar

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre

indgået en aftale om en ny boligbeskatning.

Forliget skaber tryghed om boligbeskatnin-

gen, også efter 2020, hvor den nuværende aftale om skattestoppet for ejendomsværdiskat-

ten udløber. Aftalen betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. For de fleste

boligejere vil de samlede boligskatter således falde i 2021 i forhold til en videreførelse af

gældende regler. Samtidigt aflyses de store stigninger i grundskylden, som boligejerne el-

lers havde i udsigt.

Med boligforliget forventes de gennemsnitlige boligskatter inkl. skatterabat for ejerboli-

gerne (ekskl. fritidshuse) at udgøre godt 15.000 kr. (2017-niveau) i 2021,

jf. figur 1.

Frem

mod 2040 forventes boligskatterne at stige til i gennemsnit ca. 17.000 kr. (2017-niveau),

hvilket afspejler det gradvise bortfald af skatterabatterne og de videreførte 1998-nedslag i

takt med at nuværende ejere fraflytter deres bolig.

En ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet fra 2021 med fastholdte skattesatser inde-

bærer en markant stigning i boligskatterne fremadrettet.

Således skønnes de gennemsnit-

lige boligskatter mere end fordoblet i 2040 sammenlignet med situationen med boligforli-

get. Denne stigning afspejler, dels højere ejendomsværdiskatter som følge af ophævelsen

af ejendomsværdiskattestoppet, når skattesatserne fastholdes, dels en stigning i grundskyl-

den som følge af indhentningen af de efterslæb, der opbygges i forbindelse overgangen til

de nye vurderinger.

I beregningerne er det beregningsteknisk lagt til grund, at en ophævelse af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten i

2021 indebærer følgende: 1) Den aktuelle vurdering benyttes som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, dog

med en årlig stigningsbegrænsning (§9a). 2) Alle satser og grænser fastholdes på deres nuværende niveau med undtagelse

af progressionsgrænsen, der reguleres med udviklingen i boligpriserne i perioden (frem til skattestoppet blev progressions-

grænsen fremskrevet med et indeks baseret på udviklingen i ejendomsvurderingerne). 3) Fastfrosne nedslag (§9b), der blev

oprettet i forbindelse med skattestoppet, fjernes. For grundskylden fastholdes gældende regler herunder mest væsentligt

stigningsbegrænsningsreglen.

Side 2 af 4

Figur 1. Udviklingen i boligskatterne for ejerboliger ved boligforliget sammenlignet med en ophæ-

velse af ejendomsværdiskattestoppet med fastholdte skattesatser

Anm.: Beregningerne er foretaget ekskl. fritidshuse. Der er i beregningerne set bort fra kapitaliseringsvirkninger, dvs. at

højere boligskat alt andet lige reducerer boligprisen, hvorfor boligskatten i realiteten vil stige mindre end umiddelbart skøn-

net.

Kilde: Egne beregninger

Stigning i boligskatterne ved en ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet, med fast-

holdte skattesatser, sammenlignet med boligforliget er i 2021 størst for de boliger med re-

lativt lavest ejendomsværdi,

jf. figur 2.

Det skyldes, at netop disser boliger fik de største

procentvise skattelettelser med boligforliget. På længere sigt er skattestigningerne størst

for de boliger med relativt højest ejendomsværdi.

Figur 2. Stigning i boligskatterne for ejerboliger ved en ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet

med fastholdte skattesatser sammenlignet med boligforliget

Anm.: Beregningerne er foretaget ekskl. fritidshuse.

Kilde: Egne beregninger

Side 3 af 4

Skattestigningerne for ejerboliger er fordelt på kommuner i

figur 3

Figur 3. Stigning i boligskatterne for ejerboliger ved en ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet

med fastholdte skattesatser sammenlignet med boligforliget i 2021

Figur 4. Stigning i boligskatterne for ejerboliger ved en ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet

med fastholdte skattesatser sammenlignet med boligforliget i 2040

Anm.: Beregningerne er foretaget ekskl. fritidshuse.

Kilde: Egne beregninger

Side 4 af 4