SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser efter adfærd og tilbageløb ved at ændre lovgivningen således, at sælger af en erhvervsejendom får mulighed for at genanbringe fortjenesten ved salget i et sælgerpantebrev, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

14. juni 2017

J.nr. 2017 - 3061

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 369 af 3. maj 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser efter adfærd og tilbageløb ved at ændre lovgivningen således, at sælger af en erhvervsejendom får mulighed for at genanbringe fortjenesten ved salget i et sælgerpantebrev, til skatteministeren

Spørgsmål

Natur- og Landbrugskommissionen påpegede i 2013, at en udskydelse af skattebetaling i

forbindelse med ejerskifter vil øge omsætningen af landbrugsejendomme, ministeren be-

des derfor redegøre for de provenumæssige konsekvenser efter adfærd og tilbageløb ved

at ændre lovgivningen således, at sælger af en erhvervsejendom får mulighed for at genan-

bringe fortjenesten ved salget i et sælgerpantebrev. Sælger skal således have mulighed for

at udskyde skattebetalingen til det tidspunkt, hvor køber afdrager på sælgerpantebrevet

fremfor, at skulle betale og finansiere ejendomsavanceskatten på tidspunktet for salg af

ejendommen. Muligheden bør omfatte alle erhvervsejendomme, men for at forhindre

spekulation bør det være et krav, at den solgte ejendom har indgået i sælgers aktive er-

hvervsvirksomhed og skal indgå i købers aktive erhvervsvirksomhed. Endelig bør der ske

beskatning ved afståelse af sælgerpantebrevet.

Svar

Efter gældende regler beskattes en ejendomsavance, når ejendommen afstås. I den ”pan-

tebrevsmodel”, der henvises til i spørgsmålet, kan sælgeren af en erhvervsejendom genan-

bringe en del af ejendomsavancen i et sælgerpantebrev, som køberen udsteder i forbin-

delse med handlen. Herved opnås, at beskatningen af ejendomsavancen udskydes og først

betales i takt med, at der afdrages på pantebrevet.

Det medfører en potentielt langvarig udskydelse af beskatningen og derigennem et min-

dreprovenu for staten i form af en rentevirkning. Ved provenuvurderingen lægges det be-

regningsteknisk til grund, at beskatningen ved anvendelse af en pantebrevsmodel finder

sted over 10 år i stedet for på salgstidspunktet. Rentevirkningen for det offentlige vil un-

der denne antagelse udgøre ca. 15 kr. pr. 100 kr. i provenu ved gældende regler

Ifølge Danmarks Statistik udgør den gennemsnitlige årlige omsætning af landbrug, rene

forretningsejendomme samt fabriks- og lagerejendomme (inklusiv jorde og grunde) ca. 25

mia. kr.,

jf. tabel 1.

I tallet er alene medregnet tinglyste handler. De situationer, hvor ejen-

dommen handles indirekte som et aktiv i et selskab, er således ikke medregnet.

Tabel 1. Årlig omsætning i erhvervsejendomme i perioden 2010-2015 (mia. kr.)

2010

Rene forretningsejendomme

Fabriks- og lagerejendomme

Landbrug

I alt

Kilde: Danmarks Statistik

2011

7,8

4,5

24,3

2012

7,9

3,4

10,6

21,9

2013

8,0

3,1

11,1

22,2

2014

10,1

3,5

11,6

25,3

2015

10,5

4,7

12,8

28,1

Gns.

9,2

4,1

11,8

25,1

10,9

5,4

12,4

28,7

Nutidsværdien af 10 kr. betalt i 10 år udgør ved en rente på 4,5 pct. p.a. ca. 85 kr. Rentevirkningen vil således reducere

provenuet med ca. 15 pct.

Side 2 af 4

Der er ikke holdepunkter for at skønne over, hvor stor en andel af denne omsætning,

som vil blive omfattet af en adgang til skatteudskydelse, som nævnt i spørgsmålet. I pro-

venuvurderingen lægges det beregningsteknisk til grund, at det drejer sig om 10 mia. kr.

Det antages desuden, at den gennemsnitlige ejertid er ca. 25 år, og at ejendomspriserne i

gennemsnit stiger med 3 pct. årligt. Under disse antagelser udgør de skattepligtige avancer

ca. 50 pct. af handelsværdien.

På denne baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at indførelsen af en pante-

brevsmodel vil medføre et umiddelbart varigt mindreprovenu på ca. 300 mio. kr. årligt,

svarende til ca. 250 mio. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 2.

Det bemærkes, at ordningen medfører en skatteudskydelse og ikke en skattefritagelse.

Mindreprovenuet vil derfor være betydeligt højere end den varige virkning i de første år

for derefter gradvist at aftage.

Pantebrevsmodellen vil medføre tre særskilte effekter på rammevilkårene for erhvervsli-

vet. For det første begunstiges investeringer i erhvervsejendomme sammenholdt med an-

dre investeringer, når den effektive skat herpå mindskes. Det skaber en forvridning i sam-

mensætningen af de private investeringer.

For det andet begunstiges en bestemt form for finansiering

–

nemlig sælgerfinansiering

–

sammenholdt med finansiering via et kreditinstitut. Som udgangspunkt må det forventes,

at kreditinstitutter er bedre til at levere finansielle ydelser og foretage risikovurdering end

private (tidligere) erhvervsdrivende.

Endelig, for det tredje, lettes mulighederne for at overdrage erhvervsejendomme, men

virkningen heraf må forventes helt eller delvist at tilfalde sælgerne og ikke køberne (hvis

sælger ønsker at lette købers vilkår, er et prisnedslag en mere direkte vej hertil). Der er

ikke i provenuskønnet medregnet bidrag fra disse afledte virkninger.

Tabel 1. Skønnet mindreprovenu ved indførelse af en pantebrevsmodel (mio. kr.)

Varig virkning

Årlig omsætning

Avance (gns. ejertid 25 år)

Avanceskat (42 pct.)

Umiddelbart mindreprovenu (ca. 15 pct.)

Mindreprovenu efter tilbageløb

Kilde: Skatteministeriet

10.000

5.000

2.100

300

250

Afslutningsvis bemærkes, at det i ovenstående provenuvurdering er lagt til grund, at sæl-

ger skal kunne geninvestere hele sin avance via pantebrevsmodellen. En alternativ model

Side 3 af 4

kunne være, at sælger kun får mulighed for at geninvestere fx 20 pct. af avancen. Det sva-

rer skønsmæssigt til, at køber vil kunne få finansieret 10 pct. af købssummen. Denne af-

grænsning vil reducere mindreprovenuet efter tilbageløb til ca. 50 mio. kr. i varig virkning.

En evt. afgrænsning af modellen, så den kun skal omfatte landbrug, vil endvidere inde-

bære en statsstøtteretlig problemstilling.

Side 4 af 4