Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1762062_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2017 - 2972
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 366 af 28. april 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om at oplyse, hvilke afledte økonomiske effekter den lave pris medfører for staten udover tabet af registreringsafgiften, f.eks. ved leasingsalg til firmabil, i forhold til grønne afgifter m.v., til skatteministeren
1762062_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for kontrollen med leasingselskabers indbetaling og refusion af
registreringsafgift, og nærmere oplyse omfanget af kontrol og hvordan denne organiseres?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Den
kontrol, SKAT fører med korrekt indbetaling af registreringsafgift ved leasing, be-
står af en bred vifte af aktiviteter. Herunder både indledende kontrol, løbende kontrol og
efterkontrol.
SKAT har således en række kontrolaktiviteter indenfor leasing. Der sker bl.a. en kontrol
af de enkelte leasingkontrakters overensstemmelse med de godkendte standardkontrakter.
Herudover sker der en løbende kontrol af korrekt indbetaling af registreringsafgift, hvor
der hver måned med udgangspunkt i leasingvirksomhedernes månedsangivelse udsøges
biler til stikprøvemæssig kontrol af betalt registreringsafgift. Udsøgningen er bl.a. baseret
på en vurdering af risiko og på en række automatiserede kriterier. Eksempelvis vil et køre-
tøj blive udtaget til pristjek, hvis køretøjets vurderede handelsværdi ligger udenfor et gi-
vent normalområde.
Hvad angår organiseringen har SKAT i 2017 styrket de faglige miljøer og øget det faglige
ledelsesfokus på leasingområdet med henblik på at sikre kvaliteten i den samlede opgave-
løsning. Som konsekvens heraf er leasingopgaven organisatorisk samlet med virkning fra
den 1. april 2017 med henblik på at samle relevante kompetencer på leasingområdet
I forhold til kontrollen med værditabsberegningerne har SKAT siden 1. april 2014 haft et
analyse- og kontrolprojekt vedrørende leasing af biler. Formålet med projektet er at un-
dersøge, om reglerne i forbindelse med forholdsmæssig afregning af registreringsafgift
overholdes. Projektet er foreløbigt planlagt til at løbe frem til 31. december 2017.
Projektet omfatter kontrol af leasingselskaber omfattet af selvanmelderordningen. Projek-
tet har fokus på, om de mellem leasinggiver og leasingtager indgående leasingkontrakter
er i overensstemmelse med den godkendte standardkontrakt og dermed, om de omhand-
lede køretøjer kan afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 3 b (forholdsmæssig
leasing).
SKAT har i 2017 ligeledes intensiveret kontrollen med leasingselskabernes værdifastsæt-
telser og har blandt andet i april måned 2017 ud fra en risiko- og væsentlighedsvurdering
indkaldt ca. 350 køretøjer til pristjek, hvor leasingselskaberne har lavet en værditabsbereg-
ning. Der sker herudover en tilsvarende kontrol/pristjek af leasingselskabernes selvan-
meldte handelspriser på brugte køretøjer, kontrol af leasingaftaler der afbrydes før udløb
med videre. Det kan oplyses, at de nævnte køretøjer primært er indkaldt hos de største
leasingselskaber ud fra en risiko- og væsentlighedsvurdering.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om at oplyse, hvilke afledte økonomiske effekter den lave pris medfører for staten udover tabet af registreringsafgiften, f.eks. ved leasingsalg til firmabil, i forhold til grønne afgifter m.v., til skatteministeren
1762062_0003.png
I 2017 planlægger SKAT samlet set at lave pristjek på mere end 500 værditabsberegninger
samt mere end 500 pristjek af leasingselskabernes selvanmeldte handelspriser på brugte
køretøjer. Det svarer til, at der vil ske en kontrol af i størrelsesordenen tre pct. af samtlige
værditabsberegninger i 2016.
Derudover planlægger SKAT i 2017 at lave et analyseprojekt, hvor formålet er at kontrol-
lere, at der sker korrekt prisfastsættelse og dermed en korrekt afgiftsberigtigelse fra im-
portørens prisfastsættelse til leasingselskabernes registreringsafgiftsberegning. Den
nævnte kontrol forholder sig således til grundlaget for importørens indberetning af priser
i Motorregisteret.
Endeligt medfører SKATs samarbejde med Politiet, at et antal køretøjer bliver kontrolle-
ret for korrekt brug efter registreringsafgiftslovens § 3 b (leasingkøretøjer). ”
Side 3 af 3