Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1762059_0001.png
24. maj 2017
J.nr. 2017 - 2577
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 357 af 26. april 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om at kommentere artiklen Store rabatter på leasingbiler koster statskassen dyrt bragt på Finans.dk den 26. april 2017, til skatteministeren
1762059_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Store rabatter på leasingbiler koster statskassen
dyrt” bragt på Finans.dk den 26. april 2017. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre
for, hvordan det politisk kan sikres, at ens nye biler betaler den samme registreringsafgift
uanset, om de forhandles ved normalt salg til normal listepris eller via leasing.
Svar
Registreringsafgiften er udformet som en værdibaseret afgift (dog indeholdende tekniske
elementer i form af fradrag for sikkerhedsudstyr og brændstofeffektivitet). Afgiften på en
bil fastsættes på baggrund af dens handelspris ved salg til bruger her i landet.
Afgiften på to ens biler vil derfor være forskellig, hvis der ikke er betalt samme pris for de
to biler. Det kan fx være flådeejere, som leasingselskaber, der kan opnå rabatter på biler,
fordi de køber mange biler, sammenlignet med en privatperson der kun køber én bil. Det
kan også være en privatperson, som køber en bil med rabat, fordi en nyere model er på
trapperne.
Derfor er der heller ikke som udgangspunkt noget i vejen med, at leasingbiler som følge
af en pris inkl. rabat betaler en lavere registreringsafgift,
som det fremgår af artiklen ”Sto-
re rabatter på leasingbiler
koster statskassen dyrt” –
det er helt i tråd med registreringsaf-
giftens natur og logik, da den jo netop er en værdibaseret afgift baseret på bilens pris inkl.
moms og avancer.
Hvis man politisk vil sikre, at ens nye biler betaler samme registreringsafgift, uanset om
de forhandles ved normalt salg eller via leasing, kræver det, at registreringsafgiften om-
lægges til andet afgiftsgrundlag end en værdiafgift. Det kan fx være en teknisk baseret
registreringsafgift, der bygger på bilens tekniske egenskaber, som fx CO2-udledning, vægt
og hestekræfter eller lignende.
Omlægning til en teknisk registreringsafgift er dog en meget omfattende øvelse, som ikke
nødvendigvis giver forbrugerne billigere familiebiler. En teknisk registreringsafgift vil
sandsynligvis indebære, at de mere luksusbetonede biler falder i pris. En teknisk afgift vil
ikke ændre ved, at flådejere, som fx leasingselskaber, kan opnå rabatter pga. indkøb af
mange biler, som forbrugerne ikke vil kunne opnå. Derfor må man forvente, at under en
evt. teknisk afgift vil forbrugerne stadig betale en højere samlet pris, end et leasingselskab
vil gøre for samme bil.
Endelig bemærkes, den nuværende værdiafgift er en progressiv afgift, hvor de højeste
indkomster også betaler den højeste afgift, da de højeste indkomstgrupper køber de dyre-
ste biler. Da der er en klar sammenhæng imellem bilens værdi og luksus, er en værdiafgift
den eneste måde at beskatte luksus. En værdiafgift på handelsprisen indebærer også et
pres på avancerne i branchen, som kommer forbrugerne til gode. Jeg har derfor ikke pla-
ner om at afskaffe den værdibaserede registreringsafgift.
Principielt mener jeg dog, at det er brugen af biler, der bør beskattes - ikke købet
–
og jeg
arbejder for, at vi på langt sigt kan indføre roadpricing.
Side 2 af 2