SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om, hvordan den købende virksomhed kan sikre dokumentation for, at den registrerede virksomhed har afregnet afgiften til SKAT af netop de varer, som den registrerede virksomhed har solgt til den købende virksomhed, jf. svar på spm. 306, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

21. juni 2017

J.nr. 2017 - 1932

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 355 af 25. april 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om, hvordan den købende virksomhed kan sikre dokumentation for, at den registrerede virksomhed har afregnet afgiften til SKAT af netop de varer, som den registrerede virksomhed har solgt til den købende virksomhed, jf. svar på spm. 306, til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af svaret på SAU alm. del spørgsmål 306, bedes ministeren oplyse, om han

er af den opfattelse, at den solidariske hæftelse også skal udstrækkes til købere fra den re-

gistrerede virksomhed, der både har sikret sig, at sælger faktisk er registreret ved SKAT,

og at sælger har angivet den afgiftspligtige mængde til SKAT over sin løbende afgiftsangi-

velse, men ikke har afregnet afgiften til SKAT. Vil ministeren i bekræftende fald oplyse,

hvordan den købende virksomhed kan sikre dokumentation for, at den registrerede virk-

somhed har afregnet afgiften til SKAT af netop de varer, som den registrerede virksom-

hed har solgt til den købende virksomhed.

Svar

Som det også fremgår af mit svar på SAU spørgsmål 306 (samling 2016-2017) vil alle

virksomheder, der enten overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender afgiftspligtige

varer, hæfte for, at afgiften bliver betalt. Der er tale om et objektivt ansvar, hvilket vil

sige, at en køber af punktafgiftspligtige varer kan hæfte for afgiften, uanset om denne er i

god tro og rent faktisk tror, at afgiften er betalt. Det betyder derfor også, som der spørges

til, at en køber kan risikere at skulle betale for afgiften, selvom køberen både har sikret

sig, at sælger faktisk er registreret ved SKAT, og at sælger har angivet den afgiftspligtige

mængde til SKAT over sin løbende afgiftsangivelse.

Formålet med at udvide hæftelsesreglerne i 2002 var, som det også fremgår af svaret på

SAU 306 (samling 2016-2017), at gøre virksomheder mere ansvarlige i deres valg af sam-

arbejdspartnere og sikre, at købere af afgiftspligtige varer er mere opmærksomme på, om

der er betalt afgift. Forud for ændringen havde erfaringer på kontrolområdet blandt andet

vist, at der var en række situationer, hvor virksomheder købte varer til lave priser, fordi

der ikke var betalt afgift. Dette kunne virksomheder gøre uden risiko. Af denne grund

blev hæftelsesreglerne skærpet ved indførelse af solidarisk hæftelse. Reglerne skal derfor

begrænse virksomheders incitament til at købe varer til en lav pris (uden afgift), da køber i

værste fald kan blive ansvarlig for at betale afgiften.

Udover at undersøge, om den virksomhed, som har solgt varerne, er registreret for afgift

og eventuelt har angivet afgiften til SKAT, skal virksomheden være opmærksom på pri-

serne. Er priserne på varerne lavere, end det, der normalt vil være tilfældet på markedet,

kan det betyde, at der ikke er betalt afgift.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kun er undtagelsesvis, at denne regel skal an-

vendes. Det klare udgangspunkt må være, at det er dem, der ifølge loven er forpligtet til at

betale afgift, som også skal betale den. Det er samtidigt vigtigt at være opmærksom på, at

reglerne skal bidrage til at forebygge afgiftssvig, og at de derfor er nødvendige, selvom de

skal anvendes undtagelsesvis. Det fremgår også af SKATs bidrag nedenfor.

Jeg kan således henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:

Side 2 af 3

”SKAT

kan som supplement oplyse, at der ikke er ført statistik over anvendelse af solida-

risk hæftelse, men det er SKATs vurdering, at den solidariske hæftelse kun anvendes i be-

grænset omfang og med stor forsigtighed. SKAT opkræver som hovedregel afgiften hos

den virksomhed, som ifølge loven skal betale afgift.

SKAT anvender primært reglerne om solidarisk hæftelse i sager, hvor der optræder flere

handelsled, og hvor et eller flere led har direkte eller indirekte gevinst ved at unddrage af-

giftsbetaling. Et fælles træk for disse sager er, at der i handelskæden er indskudt et sel-

skab, hvis eneste formål er at unddrage betaling af afgifter, fx afgift af chokolade- og suk-

kervarer. Indskudte selskaber er kendetegnet ved ikke at angive deres afgiftstilsvar eller

kun en del heraf samt at undlade at betale afgiften. Når SKAT indleder kontrol hos de

indskudte selskaber, er disse uden aktiver og går konkurs.

Det er kun i de unddragelsesager, hvor det ikke er muligt for SKAT at identificere leve-

randøren af de afgiftspligtige varer, at SKAT rejser afgiftskravene over for køber.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at reglerne anses for at have en præventiv ef-

fekt, da de er med til at sikre, at virksomheder er mere opmærksomme på deres handels-

partnere, og om der er betalt afgift, når de køber punktafgiftspligtige varer. Selvom solida-

risk hæftelse således kun anvendes undtagelsesvist, er det SKATs vurdering, at mulighe-

den for gøre hæftelsen gældende er med til at forebygge afgiftssvig.”

Side 3 af 3