Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1761315_0001.png
23. maj 2017
J.nr. 2017-2504
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 354 af 25. april 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Villum Christensen.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 354: MFU spm. om at bekræfte, at ejere, som anvender den skematiske ordning, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, kan sælge deres vindmølleandele skattefrit uanset ejerandel og ejertid, til skatteministeren
1761315_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at ejere, som anvender den skematiske ordning, jf. ligningslo-
vens § 8 P, stk. 2 og 3, kan sælge deres vindmølleandele skattefrit uanset ejerandel og ejer-
tid?
Svar
Når en vindmølleandel beskattes efter den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P, stk.
2 og 3, anvendes vindmøllen ikke erhvervsmæssigt. Bestemmelsen omfatter alene vind-
mølleandele, hvor udbudsprisen er fastsat efter de samme principper, som gælder for
vindmølleandele, der er omfattet af køberetsordningen i lov om fremme af vedvarende
energi.
Ordningen er især tiltænkt mindre, private investorer, der har erhvervet vindmølleandele,
der er omfattet af køberetsordningen i lov om fremme af vedvarende energi.
Salg af private aktiver er som udgangspunkt skattefri efter bestemmelsen i statsskattelo-
vens § 5, stk. 1, litra a. De pågældende ejere af vindmølleandele vil derfor kunne sælge
disse andele skattefrit uanset ejerandel og ejertid.
Skatterådet har dog truffet afgørelse om, at den skematiske ordning ikke kan anvendes af
den skattepligtige, som har opstillet vindmøllen, og heller ikke af skattepligtige, som har
tilknytning til vindmølleopstilleren, jf. SKM2016.125SR. Det betyder, at ordningen ikke
kan anvendes af fx ægtefæller til vindmølleopstilleren. Skatterådets afgørelse er indbragt
for Landsskatteretten.
Side 2 af 2