Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1761313_0001.png
23. maj 2017
J.nr. 2017-2504
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 353 af 25. april 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Villum Christensen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 353: MFU spm. om at bekræfte, at fysiske personer, som udnytter deres køberet efter § 15 i lov om fremme af vedvarende energi, ikke er skattepligtige af eventuel gevinst/tab ved udnyttelse af køberetten, til skatteministeren
1761313_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at fysiske personer, som udnytter deres køberet efter § 15 i lov
om fremme af vedvarende energi, ikke er skattepligtige af eventuel gevinst/tab ved udnyt-
telse af køberetten? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, om skattefriheden
også gælder gevinst/tab for fysiske personer, som opfylder kravene i § 15, stk. 1, som har
erhvervet ejerandele udover de 20 pct., der er beskrevet i § 13, og hvor andele ikke har
været i offentligt udbud.
Svar
Det kan bekræftes, at fysiske personer, som udnytter deres køberet efter § 15 i lov om
fremme af vedvarende energi, ikke er skattepligtige af gevinst/tab ved udnyttelse af købe-
retten.
Efter lov om fremme af vedvarende energi er der en pligt for den, der opstiller en vind-
mølle, til at udbyde mindst 20 pct. af møllen til de personer, der er omfattet af tilbudsplig-
ten, fx personer over 18 år, der bor tæt på vindmøllen. Opstilleren kan ikke fastsætte krav
om købspligt eller omfanget heraf.
Køberetten efter lov om fremme af vedvarende energi er ifølge Skatterådets praksis ikke
omfattet af kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab på finansielle kon-
trakter.
Skattefriheden gælder også for fysiske personer, der er omfattet af tilbudspligten, der er-
hverver ejerandele til vindmøllen, der overstiger de 20 pct., der lovmæssigt skal i offentligt
udbud.
Side 2 af 2