Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1757128_0001.png
16. maj 2017
J.nr. 2017 - 2586
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 345 af 21. april 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om, hvad statens forventede provenutab (efter tilbageløb m.v.) vil være, såfremt afdødes søskende og deres afkom tilføjes de persongrupper, der ifølge boafgiftsloven og statsskatteloven alene betaler henholdsvis bo- eller gaveafgift på 15 pct., til skatteministeren
1757128_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad statens forventede provenutab (efter tilbageløb m.v.) vil være,
såfremt afdødes søskende og deres afkom tilføjes de persongrupper, der ifølge boafgifts-
loven og statsskatteloven alene betaler henholdsvis bo- eller gaveafgift på 15 pct.?
Svar
Efter gældende regler beregnes boafgiften som en proportional afgift på 15 pct. af den
samlede arvebeholdning, der overstiger et bundfradrag på 282.600 kr. (2017). Udloddes
en del af arven til andre end de nærmest beslægtede (fx afdødes søskende og deres af-
kom) beregnes yderligere en tillægsafgift på 25 pct. efter boafgiften på 15 pct. er fratruk-
ket.
Det skønnes, at provenuet fra tillægsboafgiften udgør ca. 1 mia. kr. årligt. Der foreligger
desværre ikke tilgængelige statistiske oplysninger, der gør det muligt at vurdere, hvor stor
en andel af tillægsboafgiften, der pålægges afdødes søskende og deres afkom.
Hvis det rent skønsmæssigt antages, at ¾ af tillægsboafgiften pålægges søskende (eller de-
res afkom) til arvelader, vil en fritagelse for tillægsboafgiften for disse persongrupper
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. ¾ mia. kr. årligt. Efter tilbageløb og ad-
færd skønnes mindreprovenuet at udgøre omkring �½ mia. kr. årligt.
Side 2 af 2