SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at Rigsrevisionen ikke mener, at skatteministeren kan forklare årsagen til, at udbetalingen af negativ moms er steget med 68 pct. i årene 2009-2015, fra 139,9 mia. kr. i 2009 til 235 mia. kr. i 2015, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

11. august 2017

J.nr. 2017 - 2271

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 10. april 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at Rigsrevisionen ikke mener, at skatteministeren kan forklare årsagen til, at udbetalingen af negativ moms er steget med 68 pct. i årene 2009-2015, fra 139,9 mia. kr. i 2009 til 235 mia. kr. i 2015, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvad er ministerens holdning til, at Rigsrevisionen ikke mener, at skatteministeren kan

forklare årsagen til, at udbetalingen af negativ moms er steget med 68 pct. i årene 2009-

2015, fra 139,9 mia. kr. i 2009 til 235 mia. kr. i 2015, og hvad agter ministeren at foretage

sig på den baggrund. Der henvises til Rigsrevisionens notat om beretningen om SKATs

kontrol med udbetaling af negativ moms af 24. marts 2017, hvor det fremgår, at: ”Skat-

teministeren giver i sin redegørelse udtryk for, at han kan pege på en række årsager, der

samlet kan forklare stigningen i udbetalingerne af negativ moms i perioden 2009-2015.

Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeren i sin redegørelse ikke kommer med nye eller

styrkede forklaringer. Rigsrevisionen vurderer derfor fortsat, at Skatteministeriet ikke på

tilfredsstillende vis har redegjort for årsagerne til stigningen i udbetalingerne af negativ

moms i perioden 2009-2015.”

Svar

Rigsrevisionen anfører i sin beretning, at Skatteministeriet ikke på tilfredsstillende vis kan

forklare årsagerne til stigningen i den negative moms i perioden 2009-2015, hvor beløbet

steg med ca. 68 pct. Den nævnte vurdering fremgår endvidere af det notat, der henvises

til i spørgsmålet.

Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at det ikke er muligt at redegøre for årsagerne til

stigningen i udbetalingen af negative momstilsvar på den måde, Rigsrevisionen lægger op

til i sin beretning. Rigsrevisionen tilkendegiver i sit notat forståelse for, at det ikke meto-

disk er muligt at give en udtømmende forklaring,

men forventer, at ministeriet har ”kend-

skab til, hvad der i store træk ligger bag stigningen i udbetalingerne af negativ moms.”

På baggrund af nedenstående beregninger, der har været præsenteret for Rigsrevisionen,

er jeg ikke enig i, at Skatteministeriet ikke på tilfredsstillende vis har redegjort for årsager-

ne til stigningen i udbetalingerne af negativ moms i perioden 2009-2015. Beregningerne

viser netop, at det er muligt ”i store træk” at gøre rede for den stedfundne udvikling i

udbetalingerne af negativ moms.

Det betyder ikke, at der ikke sker svindel på området. Dog indikerer undersøgelser af

momsgabet for Danmark, som foretages og offentliggøres af EU-kommissionen, IMF og

Danmarks Statistik ikke en stigning i momsgabet, hvilket man ville forvente ved en mar-

kant stigning i svig.

Udviklingen i momsindtægter

Det samlede momstilsvar (momsindtægterne)

udgøres af virksomhedernes samlede posi-

tive og negative momstilsvar. Både ved en vurdering af de realiserede indtægter og en

vurdering af de faktiske udbetalinger, bør negative og positive momstilsvar betragtes un-

Momstilsvar/momsangivelsesoplysninger indeholder udover moms også godtgørelse af energiafgifter. Det er disse angi-

velser inkl. energiafgift, der afgør om der er tale om en indbetaling eller en udbetaling til/fra staten. Dvs. at der en forskel

på det samlede momstilsvar (=summering af alle momstilsvar) og de faktiske momsindtægter svarende til godtgørelsen af

energiafgifter.

Side 2 af 6

der ét. Dvs. hvis man vil se på udviklingen i de summerede negative momstilsvar, skal de

holdes op mod de tilhørende summerede positive momstilsvar.

Af tabel 1 ses, at det samlede momstilsvar i løbende priser er steget fra ca. 155 mia. kr. til

ca. 174 mia. kr. over den betragtede periode. Det samlede positive momstilsvar er således

steget mere end det samlede negative momstilsvar. Stigningen i de negative momstilsvar

fra 2009 til 2015 på ca. 90 mia. kr. skal således ses sammen med en stigning i de positive

momstilsvar på ca. 110 mia. kr.

Tabel 1. Udviklingen i positive, negative og samlede momstilsvar, mia. kr., 2009-2015

Ændring

2009-

2015

400

226

174

109

2009

Positive

momstilsvar

Negative

momstilsvar

Samlet tilsvar

291

136

155

2010

317

158

159

2011

338

173

164

2012

353

184

168

2013

376

209

167

2014

384

214

170

Kilde: Skatteministeriets beregninger pba. momsangivelsesoplysninger.

Note: Tal er inkl. godtgørelse for energiafgifter.

Hvis det negative momstilsvar betragtes isoleret, indebærer det i praksis for en del virk-

somheder, at man alene betragter en del af virksomhedernes momsregnskab i form af en

delregistrering (med eget SE nr.), og altså ikke hele virksomhedens momsafregning. En

sådan tilgang kan give et meget misvisende billede af udviklingen i en virksomheds sam-

lede momsafregning. Problemstillingen gælder særligt for de virksomheder, der benytter

den såkaldte eksportmomsordning.

Eksportmomsordningen

Eksportmomsordningen fungerer således, at en virksomheds eksportmomsdelregistrering

køber varer/ydelser med moms fra resten af virksomheden, og herefter eksporterer dem

ud af landet uden moms. Den købsmoms, der i eksportmomsdelregistreringen fradrages,

vil derfor altid medføre et negativt momstilsvar i eksportmomsdelregistreringen. Købs-

moms i eksportmomsdelregistreringen vil dog også altid modsvares af en tilhørende

salgsmoms tilknyttet andre SE-nr. i virksomheden. En udbredelse af brugen af eksport-

momsordningen medfører derfor isoleret set, at såvel positive som negative momstilsvar

vil stige med samme absolutte størrelse, og dermed ikke have en påvirkning på det samle-

de momstilsvar.

I perioden 2009-2015 er brugen af netop eksportmomsordningen, hvor virksomheder

kan udskille deres eksportvirksomhed i et særskilt momsregnskab (eget SE-nr.), forøget

markant som følge af:

1. En ændring i momsreglerne pr. 1. januar 2010 ændrede stedet for momsbetalingen fra

sælger til købers land for en række ydelser solgt mellem erhvervsdrivende i EU. Det

medførte, at fx en række salg af ydelser kunne medtages i eksportordningen. Væsent-

Side 3 af 6

ligste konsekvens heraf var, at transportydelser solgt af en dansk virksomhed til en

virksomhed i et andet EU-land kan indgå i ordningen, uanset om selve transportydel-

sen foregår mellem havne i EU eller fx mellem to havne i fjernøsten.

2. En praksisændring der medførte, at el og gas, i modsætning til tidligere, kunne medta-

ges i ordningen.

De nævnte ændringer betyder bl.a. at en række meget store danske virksomheder med

betydeligt salg i udlandet er kommet med i eksportmomsordningen med aktiviteter, der

ikke tidligere kunne medtages.

I tabel 2 er opgjort udviklingen i momstilsvaret hos eksportmomsdelregistreringer over

den betragtede periode.

Tabel 2. Negativt momstilsvar for eksportmomsdelregistreringer, mia. kr. 2009-2015

2009

Eksport-

momsdelre-

gistreringer

2010

100

2011

111

2012

123

2013

147

2014

156

2015

160

Ændring

2009-2015

Kilde: Momsangivelsesoplysninger.

For at rense for de stedfundne, parallelle forøgelser af såvel positive som negative moms-

tilsvar, der følger af den øgede brug af eksportmomsdelregistreringer, kan anvendes en

tilgang, hvor flere SE-numre tilknyttet samme virksomhed (CVR-nummer) er lagt sam-

men, hvorved der fremkommer

et samlet regnskab for ”hele” virksomheden.

I tabel 3 er

en sådan opgørelse præsenteret

. Det fremgår således af tabel 3, at både positive og nega-

tive momstilsvar er steget fra 2009 til 2015, samt at det beregnede negative tilsvar udgør

32-34 pct. af det positive tilsvar over hele perioden, når der i beregningerne er taget højde

for eksportmomsordningen. Endvidere viser tabellen, at der opgjort på CVR-numre ikke

længere er tale om en markant forøgelse af negative momstilsvar.

Tabel 3. Udviklingen i negativt og positivt momstilsvar pr. år på CVR

niveau

(Beløb i mia. kr.)

Negative

momstilsvar

Positive

momstilsvar

I alt

Negative tilsvar i

pct. af positive

2009

229

155

2010

234

159

2011

246

164

2012

252

168

2013

254

167

2014

253

170

2015

263

174

Kilde: Opgørelse pba. momsangivelsesoplysninger.

Note 1: Der er korrigeret i opgørelsen for 2015. Det skyldes, at en enkelt stor virksomhed for 2015

–

i forbindelse med flytning af eksportmomsord-

Andre virksomheder, der ikke er omfattet af eksportmomsordningen, men som har flere SE-numre inden for samme

CVR-nummer, vil dog også ved denne opgørelsesmetode indgå med CVR-nummerets nettomomstilsvar.

Side 4 af 6

ningen fra et SE-nummer til et andet - tilsyneladende har oprettet det nye SE nummer under et andet CVR-nummer end det CVR-nummer, som

den positive moms angives på. Vi har korrigeret opgørelsen ved at betragte SE-numrene som tilhørende det samme CVR-nummer.

Andre årsager til stigninger i de samlede negative momstilsvar

Skatteministeriet har igennem undersøgelsesperioden gjort rede for baggrunden for nega-

tive momstilsvar, og hvad der grundlæggende driver udviklingen i disse. Udviklingen i de

negative momstilsvar påvirkes således af virksomhedernes organisering, herunder ek-

sportmomsdelregistreringer, samt blandt andet indkøbsmønstre og eksport mv.

Det understreges endvidere, at SKAT er i stand til at nedbryde stigningen i de negative

momstilsvar på virksomhedsniveau, men at en udtømmende årsagsforklaring dog ikke er

metodisk mulig at gennemføre, idet den historiske udvikling i skattegrundlag og -

provenuer ikke bagudrettet kan opsplittes

”udtømmende” i bidrag fra regelændringer,

konjunktur, virksomhedernes organisering mv. Det gælder helt generelt og ikke kun for

moms

–

fx er det ikke muligt udtømmende at forklare udviklingen i BNP, når den har

fundet sted, da det ikke er muligt at isolere effekten af hver enkelt faktor, der kan have

påvirket den stedfundne udvikling.

Ikke indikationer på markant stigning i svig

Når de summerede negative momstilsvar anskues i sammenhæng med de summerede

positive momstilsvar, fås som nævnt det samlede momstilsvar svarende til momsindtæg-

terne

. Moms er i overvejende grad en skat/afgift på endeligt forbrug, og det må derfor

alt andet lige forventes, at indtægterne følger udviklingen i det private forbrug og den

almindelige indkomstudvikling. Hvis stigningen i de negative momsangivelser var udtryk

for en markant stigning i svig, måtte det forventes, at momsindtægterne som andel af det

private forbrug ville falde over den betragtede periode.

I tabel 4 er momsindtægterne som andel af henholdsvis husholdningernes forbrug og

BNP præsenteret. Det fremgår, at andelene er omtrent konstante, hvilket indikerer, at

momsindtægterne udvikler sig i overensstemmelse med udviklingen i forbrug og indkom-

ster.

Der er derfor også Skatteministeriets opfattelse, at der kan gøres rede for den stedfundne

udvikling i momsindtægterne, og at denne udvikling ikke kan ses som tegn på, at regelef-

terlevelsen i den betragtede periode er forringet.

Tabel 4. Udviklingen i det samlede momstilsvar ift. hhv. BNP og husholdningernes forbrug, pct.

2009-2015.

2009

Moms/BNP

Moms/husholdningernes forbrug

9,7

20,8

2010

9,5

20,6

2011

9,6

20,6

2012

9,6

20,6

2013

9,4

20,3

2014

9,4

20,5

2015

9,4

20,4

Kilde: Skatteministeriets beregninger pba. tal fra Danmarks Statistik.

Endelig bemærkes, at undersøgelser af momsgabet for Danmark, som foretages og of-

fentliggøres af EU Kommissionen, IMF og Danmarks Statistik, ikke indikerer nogen

stigning i momsgabet, hvilket man ellers måtte forvente ved en markant stigning i svig.

Side 5 af 6

Skatteministeriet har desuden igangsat et arbejde med henblik på yderligere kvalitetssik-

ring af de bagvedliggende analyser og beregningsmetoder. Det er bl.a. hensigten, at eks-

terne faglige aktører involveres i arbejdet.

Side 6 af 6