Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1751062_0001.png
3. maj 2017
J.nr. 2017 - 2335
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 335 af 6. april 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Henningsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 335: MFU spm. om, hvad provenuet ville være, hvis man pålagde produkter anmeldt til Produktregisteret en afgift på 5 kr. for hvert kemikalie, der indgår i produktet, og som optræder på Miljøstyrelsens Effektliste, til skatteministeren
1751062_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes skønne, hvad provenuet ville være, hvis man pålagde produkter anmeldt
til Produktregisteret en afgift på 5 kr. for hvert kemikalie, der indgår i produktet, og som
optræder på Miljøstyrelsens Effektliste. Ministeren bedes opgøre dette i umiddelbart pro-
venu, efter tilbageløb og efter adfærd. Tilsvarende ønskes et skøn for, hvad provenuet
ville være, hvis der pålægges produkter en afgift på 5 kr. for hvert kemikalie, det indehol-
der, der optræder på listen over hormonforstyrrende stoffer. Afgiften skal således ikke
være baseret på mængden af kemikalierne, men alene tilstedeværelsen i produktet.
Svar
I dag er reglerne for brug af hormonforstyrrende stoffer og kemikalier reguleret via EU's
kemikalielovgivning (REACH). En ny afgift på farlige kemikalier vil derfor skulle følge
den regulering, som er vedtaget i EU regi, og i øvrigt statsstøttegodkendes, før den kan
træde i kraft.
Miljøstyrelsens Effektliste (hvor potentielt hormonforstyrrende stoffer udgør en del-
mængde) indeholder blandt andet stoffer, der er på Miljøstyrelsens liste over uønskede
stoffer, fordi de har et særligt dansk fokus. Miljøstyrelsen skriver således følgende om ud-
vælgelseskriterierne for stofferne på den seneste Effektliste i publikationen
Effektlisen
2009.
”Størsteparten
[af stofferne på Effektlisen] udvælges rent systematisk, fordi de besidder nogle klart identi-
ficerede uønskede egenskaber, mens andre vælges, fordi der er et politisk ønske om at få dem substitueret.”
Visse stoffer på Effektlisten er således udvalgt på grund af et særligt dansk politisk fokus
og ikke med udgangspunkt i EU's lister over skadelige stoffer. Et sådant udvælgelseskrite-
rie vurderes ikke at være i overensstemmelse med EU-retten.
Hvis der indføres en afgift pr. kemikalie, der ikke er differentieret efter stoffernes
mængde og sundhedsskadelige effekt, vil der ikke være noget incitament til at anvende
mindre skadelige (men stadig skadelige) stoffer, ligesom der ikke er incitament til at mind-
ske indholdet af det pågældende stof i varen. Afgiften er den samme, uanset om det er 1 g
eller 10 g af det farlige stof i varen.
En flad afgift pr. kemikalie vil medføre, at nogle produkter vil blive meget dyrere end de
er i dag. Det kan også være tilfældet for mere miljø- og sundhedsvenlige produkter, som
af hensyn til fx holdbarhed er tilføjet nogle stoffer i en meget begrænset mængde. Afgif-
ten er således ikke proportional med skadevirkningen.
Samlet set vurderes afgiften ikke at være gennemførlig. Samtidig er det vanskeligt at iden-
tificere grundlaget for de ønskede beregninger. Det vil kræve en særdeles omfattende ind-
sats. På denne baggrund er beregningerne ikke gennemført.
Side 2 af 2