SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om at redegøre for reglerne vedrørende undtagelse af andelsselskaber for selskabsskat og det årlige provenutab af ordningen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

10. maj 2017

J.nr. 2017 - 2073

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 3. april 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om at redegøre for reglerne vedrørende undtagelse af andelsselskaber for selskabsskat og det årlige provenutab af ordningen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for reglerne vedrørende undtagelse af andelsselskaber for sel-

skabsskat og det årlige provenutab af ordningen. Ministeren bedes i forlængelse heraf re-

degøre for provenuvirkningen, hvis kredsen af selskaber udvides til også at omfatte med-

arbejderejede virksomheder, socialøkonomiske virksomheder og kooperativer. Provenuet

bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.

Svar

Der er i dag ca. 250 andelsselskaber og -foreninger (typisk inden for landbruget, men også

indkøbsforeninger inden for detailhandel og serviceerhverv), der beskattes efter regelsæt-

tet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 (andelsbeskatning).

Andelsbeskatningen er en særlig formuebeskatning, der træder i stedet for den normale

indkomstbaserede selskabsskat på 22 pct. af selskabernes skattepligtige overskud. Den

skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af formuen (4,0-4,5 pct. afhængig af

hvor stor en del af omsætningen der er med henholdsvis medlemmer og ikke medlem-

mer). Den herved opgjorte skattepligtige indkomst beskattes med 14,3 pct. Den effektive

skattesats bliver således mellem 0,572 pct. og 0,644 pct. af formuen.

Andelshaverne

–

der i et vist omfang kan sidestilles med aktionærerne i et selskab

–

be-

skattes derimod hårdere end typiske aktionærer, da udlodninger fra andelsselskabet be-

skattes som personlig indkomst frem for aktieindkomst.

Der er således ikke tale om en skattefritagelse, men om en delvis udskydelse af beskatnin-

gen med deraf følgende rentetab for det offentlige. Ifølge

Redegørelse om erhvervsfremme og

støtte 2016

skønnes den samlede skatteudgift forbundet med andelsbeskatningen at udgøre

et umiddelbart mindreprovenu på ca. 70 mio. kr. årligt, hvilket skønsmæssigt svarer til et

mindreprovenu på ca. 50 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

For at blive omfattet af reglerne om andelsbeskatning skal følgende kriterier efter gæl-

dende regler være opfyldt:



Andelsselskabet/foreningen har til formål at fremme mindst 10 medlemmers fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som af-

tagere, leverandører eller på anden lignende måde.



Omsætning med ikke-medlemmer må ikke længerevarende overskride 25 pct. af den

samlede omsætning.

Det er forbundet med store udfordringer at vurdere provenueffekten ved en eventuel ud-

videlse af hvilke virksomheder, der kan omfattes af de særlige regler for andelsbeskatning.

Først og fremmest kræver det en præcis objektiv afgrænsning af hvilke virksomheder, der

vil blive omfattet af udvidelsen. Desuden kræver det både oplysninger om disse virksom-

heders skattepligtige overskud efter de almindelige selskabsskatteregler, samt en opgørelse

af den formue der skal lægges til grund for opgørelsen af en fremtidig andelsbeskatning.

Side 2 af 3

Endelig kræver det kendskab til skatteforholdene hos de ejere af virksomheden, der frem-

over vil få udlodninger fra virksomheden beskattet som personlig indkomst i stedet for

aktieindkomst.

Skatteministeriet har på denne baggrund ikke umiddelbart mulighed for at vurdere min-

dreprovenuet ved en udvidelse andelsbeskatningskredsen til også at omfatte medarbejder-

ejede virksomheder, socialøkonomiske virksomheder og kooperativer. I forhold til med-

arbejderejede virksomheder og socialøkonomiske virksomheder bemærkes, at der ikke er

tale om juridisk klart definerede enheder. Fx kan en almindelig håndværksvirksomhed el-

ler mindre detailforretning ofte siges at være medarbejderejet, da ejerne også er ansat i

virksomheden. For så vidt angår kooperativer bemærkes, at disse virksomheder spænder

fra små andelsforeninger til store koncerner.

Det bemærkes, at andelsbeskatning ikke i alle tilfælde er en fordel for virksomheden. Såle-

des kan virksomheder med en relativt lav eller negativ overskudsgrad - fx som følge af

højere omkostninger pga. særlige sociale hensyn, eller fordi virksomheden er i opstartsfa-

sen

–

risikere at blive beskattet hårdere ved den formuebaserede andelsbeskatning end

ved en almindelig selskabsbeskatning baseret på opgørelsen af det skattepligtige resultat.

Den formuebeskattede andelsbeskatning giver endvidere ikke adgang til at fremføre un-

derskud, som det er tilfældet ved den almindelige selskabsbeskatning.

Afslutningsvis bemærkes, at der i tilfælde af en eventuel udvidelse af andelsbeskatnings-

kredsen vil være behov for en nærmere vurdering af de eventuelle EU-retlige statsstøtte-

aspekter herved.

Side 3 af 3