Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1743339_0001.png
10. april 2017
J.nr. 2017 - 1717
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 289 af 17. marts 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om en statsminister eller et andet regeringsmedlems afholdelse af private julefrokoster eller familiefester, henholdsvis med og uden overnatning, vil udløse skattepligt, til skatteministeren
1743339_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om en statsminister eller andet regeringsmedlems afholdelse af pri-
vate julefrokoster eller familiefester, henholdsvis med og uden overnatning, vil udløse
skattepligt for at råde privat over Marienborg efter de nuværende regler samt efter de reg-
ler der gjaldt før lovændringen i 2015, jf. Lov nr. 1888 af 29. december 2015.
Svar
Med lovændringen i 2015
indførtes - svarende til lignende regler i Sverige og Norge - skatte-
fritagelse for den til enhver tid siddende statsministers private brug af Marienborg. Her-
med blev det også sikret, at Marienborg i overensstemmelse med det oprindelige testa-
mentariske formål stilles vederlagsfrit til rådighed for landets statsminister og reelt kan an-
vendes efter intentionerne. Det er en forudsætning, at statsministeren ikke tager bopæl på
Marienborg. Tilsvarende gælder for et andet medlem af regeringen, der råder over Mari-
enborg.
Forudsat at statsministeren eller regeringsmedlemmet ikke tager bopæl på Marienborg,
udløser den pågældendes anvendelse af Marienborg som ramme for et privat arrangement
ikke beskatning af privat rådighed over Marienborg. Det gælder uanset, om der overnat-
tes.
Inden lovændringen i 2015
skulle en statsministers private brug af Marienborg beskattes efter
reglerne om privat rådighed over en fri helårsbolig. Statsministeren var dog ikke skatte-
pligtig af fri helårsbolig, hvis statsministeren frasagde sig privat brug af Marienborg.
Hvis en statsminister overnattede på Marienborg, ville der efter de tidligere regler være en
formodning for, at Marienborg var stillet til rådighed for privat brug. Det ville umiddel-
bart udløse beskatning af fri helårsbolig i hele den periode, hvor Marienborg var stillet til
rådighed for privat brug. Det var uden betydning, om overnatningerne skete i forbindelse
med repræsentative formål eller havde rent privat karakter.
Ansattes lån af arbejdsgiverens lokaler i fritiden, f.eks. en lærer, der låner lærerværelset til
en privat fest, eller en mekaniker, som låner et værksted i fritiden, beskattes ikke. På til-
svarende vis ville statsministerens private anvendelse af Marienborgs repræsentations- og
mødelokaler til eksempelvis en privat sammenkomst heller ikke udløse beskatning. Det
har været antaget, at det tilsvarende ville gælde et andet regeringsmedlem, der måtte have
fået stillet Marienborg til privat rådighed.
Side 2 af 2