SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om at oversende talepapir fra samrådet den 11/10-16 om skattelettelser i regeringens udspil Et stærkere Danmark - Jobreform, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål E og F og notat om gevinsten ved Jobreform II

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

10. oktober 2016

J.nr. 16-1458020

Politik, Lovmodel og

Økonomi

MLN

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11.

oktober 2016 i Skatteudvalget

Spørgsmål E

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes skatte-

lettelserne i regeringens udspil ”Et stærkere

Danmark – Jobreform” på henholdsvis ca. 365

kr. om måneden for en ufaglært butiksassistent

med mindsteløn og på ca. 32.300 kr. om året for

en direktørfamilie indfrier Venstres og statsmini-

ster Lars Løkke Rasmussens (V) ofte gentagede

løfte om, at det er borgere med de laveste ind-

komster, der skal have de største lettelser af ind-

komstskatten.

Spørgsmål F

Kan ministeren bekræfte, at så frem at lettelserne

i skatten i regeringens udspil ”Et stærkere Dan-

mark – Jobreform” bliver opgjort i effekt på rå-

dighedsbeløb, da vil direktøren få en større pro-

centvis lettelse end en ufaglært butiksassistent

med mindsteløn, jf. artiklen ”Løkkes plan giver

direktøren det største procenthop efter skat”

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om at oversende talepapir fra samrådet den 11/10-16 om skattelettelser i regeringens udspil Et stærkere Danmark - Jobreform, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål E og F og notat om gevinsten ved Jobreform II – målt i procent, til skatteministeren

bragt i Jyllands-Posten den 3. september 2016, og

vil ministeren kommentere på, hvordan dette

harmonerer med, at statsminister Lars Løkke

Rasmussen (V) ved sin præsentation af regerin-

gens ”Helhedsplan – For et stærkere Danmark”

udtalte, at de lavestlønnede danskere vil få den

største skattelettelse målt i procent?

Svar

Tak for ordet.

Indledning

Jeg vil godt lige starte med kort at forklare, hvor-

for regeringen har fremlagt de initiativer, der ind-

går i anden fase af JobReformen.

Det har vi grundlæggende, fordi det ligger rege-

ringen endog rigtigt meget på sinde, at det bedre

skal kunne betale sig at arbejde og yde en ekstra

indsats.

Derfor skal vi sikre, at flere får mere ud af at be-

væge sig fra offentlig forsørgelse til selvforsørgel-

se ved at få et arbejde.

Og vi skal samtidig sørge for, at vi ikke beskatter

den sidst tjente krone i en sådan grad, at det

Side 2 af 12

hæmmer folks lyst til at tage en ekstra tørn på

jobbet.

Det er altså grundlæggende de to udfordringer,

som regeringens forslag til JobReform II tager

hånd om.

Det er vel at mærke en reform, som både gør he-

le Danmark rigere, og som samtidig sikrer, at de

arbejdende danskere kan beholde en større del af

den løn, de selv tjener.

Det gælder blandt andet både for butiksassisten-

ten og direktørfamilien, som der spørges mere

konkret til i dette samråd.

Men JobReformen handler ikke kun om sam-

fundsøkonomi og incitamenter. Reformen hand-

ler mindst lige så meget om værdier og moral –

eller med andre ord om rimelighed.

Vi skylder at belønne dem, der dag ud og dag ind

tager på arbejde, for at knokle for den arbejds-

plads, de er en del af.

Det gælder ikke mindst dem med de laveste ar-

bejdsindkomster.

Side 3 af 12

De skal kunne mærke, at flere af deres lønkroner

går ind på bankkontoen i stedet for i statskassen.

Det er netop det, vi sørger for med den skattere-

form, som JobReform II jo reelt er.

Lidt mere om udfordringerne

Jeg vil tillade mig at dvæle lidt mere ved udfor-

dringerne. For udfordringerne er store. De er til

at få øje på. Så dem skal vi have taget hånd om.

Først og fremmest er der omkring 800.000 dan-

skere i den arbejdsdygtige alder, som står uden

for arbejdsmarkedet.

Dvs. 800.000 danskere, der bliver forsørget af det

offentlige, og som ikke er en del af arbejdsfælles-

skabet.

Samtidig er der godt 100.000 danskere i 2016,

som får mindre end 2.000 kroner ekstra om må-

neden ved at tage et arbejde.

Det synes regeringen simpelthen er alt for man-

ge. Også selvom vi ved, at skattereformen fra

2012 i de kommende år vil bidrage til at reducere

antallet af danskere med begrænset tilskyndelse til

at komme i job.

Side 4 af 12

Regeringens ambitioner er ganske enkelt endnu

større. Og forslagene i JobReform II er helt cen-

trale i forhold til at indfri disse ambitioner.

Kort om de enkelte forslag i JobReform II

Lad mig derfor også lige kort redegøre for skatte-

initiativerne i JobReform II.

Helt konkret vil regeringen lette skatter og afgif-

ter for danskerne på fem områder

For det

første

vil vi indføre et ekstra jobfradrag på

op til 17.000 kroner målrettet danskere i arbejde

med lave indkomster. Det giver en skattelettelse

på ca. 4.350 kr. om året. Samtidig vil vi med en

PensionsBonus øge lønmodtagernes tilskyndelse

til at spare op til pension.

For det

andet

vil vi sætte topskattesatsen ned med

fem procent-point – for indkomster op til 1 mil-

lion kroner.

For det

tredje

udfaser vi PSO-afgiften. Det løser

et presserende problem og gør det samtidig billi-

gere at være dansker. Fuldt indfaset øger det rå-

dighedsbeløbet for en typisk husstand med 3.600

kroner om året.

Side 5 af 12

For det

fjerde

vil vi give danskere, der har været

ledige i længere tid en kontant jobpræmie, når de

kommer i arbejde. En ledig, som bliver selvfor-

sørgende, vil kunne høste en skattefri gevinst på

op til 30.000 kroner årligt og 45.000 kroner i alt

(over 18 måneder).

For det

femte

og sidste vil vi med et socialt frikort

give eksempelvis hjemløse mulighed for at tjene

20.000 kr. skattefrit ved at tage et arbejde.

Når man samler det hele sammen, betyder det, at

vi med JobReform II lemper skatterne med knap

20 milliarder kroner i 2025 – målt ved den så-

kaldte umiddelbare virkning. Det kan man holde

op mod de samlede lempelser i Helhedsplanen

som udgør godt 30 milliarder kroner i 2025 –

igen målt ved den umiddelbare virkning.

Og skattelettelserne på arbejde er primært målret-

tet de laveste indkomster. Der gælder nemlig, at

for hver gang vi bruger 3 kroner på jobfradraget

målrettet de laveste indkomster og PensionsBo-

nusen, så bruger vi én krone i toppen.

Side 6 af 12

Hvem får en gevinst med JobReformen

Omdrejningspunktet for de to foreliggende sam-

rådsspørgsmål er i bund og grund, hvem der får

de største gevinster ved JobReformen.

I spørgsmål E er der fokus på skattelettelserne

målt i kroner og øre, mens spørgsmål F fokuserer

på skattelettelserne i procent.

Nærmere om skattelettelserne i kroner og øre – ”E”

Lad mig først vende mig mod de absolutte skat-

telettelser – dvs. skattelettelserne i kroner og øre.

Det er nu engang sådan, at når man eksempelvis

sætter en indkomstskattesats ned, så giver det en

større skattelettelse målt i kroner og øre til dem,

der har de højeste indkomster, og som i øvrigt

betaler de største skatter.

Det ville fx også have gjort sig gældende, hvis vi

havde foreslået at sætte bundskattesatsen ned.

Det er ganske enkelt de barske matematiske spil-

leregler. Og dem har selv jeg som skatteminister

svært ved at bøje, hvor gerne jeg end ville.

Side 7 af 12

Det har tidligere skatteministre i hvert fald også

måtte sande i forbindelse med striben af skattere-

former gennem de seneste årtier.

Skattereformen fra 2012 er det seneste eksempel

herpå. For hvad angår Skattereform 2012 gælder

der jo også, at de højeste indkomster får de stør-

ste skattelettelser målt i kroner. Og den skattere-

form står både Socialdemokraterne og Venstre jo

som bekendt bag.

Ja, den daværende finansminister Bjarne Corydon

(S) svingede sig i forbindelse med aftaleindgåel-

sen ligefrem op til at udtale, der blev ”skrevet hi-

storie ved et bredt samarbejde i Danmark for

første gang i mange år midt i en økonomisk krise

om en skattereform, som skaber job, vækst og

beskæftigelse.”

Det er i øvrigt også værd at bemærke, at vi i for-

bindelse med Skattereform 2012 blandt andet

blev enige om at øge topskattegrænsen. Og det

skete vel at mærke med SF’s daværende politiske

ordfører Jesper Petersens klare velsignelse.

For allerede før SRSF-regeringens udspil til en

skattereform blev præsenteret den 29. maj 2012,

havde Jesper Petersen den 15. maj til Ritzau ud-

Side 8 af 12

talt sig positivt om topskattelettelser, idet såkaldt

”almindelige lønmodtagere” skulle ”have mere

ud af at arbejde, når de kigger på bankbogen, og

skatten er trukket.”

Jeg kan i øvrigt ikke dy mig for at bemærke, at

spørgeren i spørgsmål E henviser til en

månedlig

skattelettelse for en

enlig

ufaglært butiksassistent,

hvilket så sammenlignes med en

årlig

skattelettel-

se for en direktørfamilie med to indkomster.

Ydermere afspejler de 365 kr. for den ufaglærte

HK’er kun virkningen af beskæftigelsesfradraget,

mens de ca. 32.300 kr. for direktørfamilien om-

fatter de samlede virkninger af initiativerne i

JobReformen.

Det forekommer mig at være noget tendentiøst

og misvisende, hvis jeg skal sige det mildt. Det

tror jeg faktisk også, at spørgeren selv er klar

over.

Det er således afgørende at man ser JobRefor-

men eller for den sags skyld Helhedsplan i deres

fulde perspektiv og ikke bare tager enkelte ele-

menter ud.

Side 9 af 12

Når det er sagt, så handler det i spørgsmålet om-

talte løfte fra Venstre og statsministeren, om ”at

det er borgere med de laveste indkomster, der

skal have de største lettelser af indkomstskatten”

– naturligvis ikke om skattelettelserne målt i kro-

ner og øre. Det siger næsten sig selv.

Nærmere om skattelettelserne i procent – ”F”

Lad mig derfor vende mig mod skattelettelserne

målt i procent.

For mens de absolutte skattelettelser i bund og

grund kun kan opgøres i kroner og øre, så kan de

relative skattelettelser – dvs. skattelettelserne i

procent – opgøres på mere end én måde.

Traditionelt set opgør vi de relative skattelettelser

enten i forhold til skattebetalingen eller i forhold

til det såkaldte rådighedsbeløb.

Her er det sådan, at den ufaglærte butiksassistent

får en gevinst på omkring 7 procent målt i for-

hold til skattebetalingen, mens dem med de høje-

ste indkomster får en gevinst på 5 procent.

Det er blandt andet i det lys, statsministerens ud-

talelse i forbindelse med præsentationen af Hel-

hedsplanen skal ses. Nemlig at JobReformen vil

Side 10 af 12

give de lavestlønnede danskere den største skat-

telettelse målt i procent. Det er den opgørelse,

der er brugt i pjecen om JobReformen – både i

tabel 2.2 på side 8 og de fire bokse på side 13.

Mens skattelettelsen i procent af skattebetalingen

siger noget om, hvor meget danskerne får redu-

ceret deres skattebetaling, så siger skattelettelsen i

procent af rådighedsbeløbet noget om, hvor me-

get man får forøget det beløb, som man har til

rådighed efter skat og faste udgifter.

Her er det således, at den lavtlønnede HK’er op-

når en gevinst ved JobReformen på ca. 5�½ pro-

cent målt i forhold til rådighedsbeløbet, mens di-

rektørfamilien vil få en fremgang på ca. 4�½ pro-

cent.

Med afsæt i disse to familietyper er det altså fort-

sat sådan, at den lavtlønnede butiksassistent får

en større skattelettelse i procent end den højere

lønnede direktørfamilie.

Det gælder altså hvad enten skattelettelsen sættes

i forhold til skattebetalingen eller rådighedsbelø-

bet efter faste udgifter.

Side 11 af 12

Afslutning

Afslutningsvis vil jeg godt lige have lov til at op-

summere.

Vi står med nogle store udfordringer. Der er for

mange danskere i den arbejdsdygtige alder, som

bliver forsørget af det offentlige. Og der er for

mange, som har en begrænset økonomisk gevinst

ved at komme i job.

Det tager vi hånd om med regeringens forslag til

JobReformen. Og det gør vi vel at mærke på en

måde, så skattelettelserne i vidt omfang kommer

de laveste indkomster til gode.

Side 12 af 12