Notat
10. oktober 2016
J.nr. 16-1458020
Gevinsten ved JobReform II – målt i procent
Familietypeberegninger anvendes blandt andet til at vise, hvordan reformudspil mv. på-
virker forskellige familiers økonomi. Opgørelsen af reformvirkningen kan sættes i forhold
til forskellige indkomstbegreber fx:
1. Disponibel indkomst (dvs. indkomst efter skat mv., men før bolig- og daginstituti-
onsudgift).
2. Rådighedsbeløb (dvs. indkomst efter skat mv. samt bolig- og daginstitutionsudgift).
Indkomstbegrebet har betydning for opgørelsen af den relative virkning af
JobReform II
for de forskellige familietyper,
jf. tabel 1.
Gevinsten målt i procent af rådighedsbeløbet
udgør 5,5 pct. for den enlige HK’er og 4,4 pct. for direktørfamilien, mens gevinsten målt i
procent af den disponible indkomst udgør henholdsvis 3,3 pct. for HK’eren og 3,8 pct.
for direktørfamilien.
Tabel 1. Gevinst ved JobReform i 2025
Direktør-
familie,
to børn,
ejerbolig
Gevinst ved JobReform, kr.
(2017-niveau)
Pct. af skattebetaling
(JobReform-pjece)
Pct. af disponibel indkomst (JP-
artikel)
Pct. af rådighedsbeløb (efter bolig-
og daginstitutionsudgifter)
Kilde: Beregninger på familietypemodellen.
Politik, Lovmodel og
Økonomi
MKI
Ufaglært HK’er
(minimalløn),
uden børn,
lejebolig
4.700
7
3,3
5,5
LO-par,
to børn,
ejerbolig
7.600
3
1,7
2,2
Højtlønnet
funktionær-
familie, to
børn, ejerbolig
25.000
5
3,2
3,7
32.300
5
3,8
4,4
Såvel for HK’eren som for direktørfamilien er gevinsten målt i procent af rådighedsbelø-
bet således større end gevinsten målt i procent af den disponible indkomst. Men for
HK’eren er denne forskel større end for direktørfamilien. Det skyldes, at boligudgifterne
udgør en relativt større andel af indkomsten for HK’eren end for direktørfamilien.