Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1760728_0001.png
23. maj 2017
J.nr. 2017-1412
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 272 af 8. marts 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om at bekræfte, at når en leaset personbil efter typisk 3-4 år eksporteres af en bilforhandler, foretages en refusion af for meget betalt registreringsafgift, til skatteministeren
1760728_0002.png
Spørgsmål 272
Kan ministeren bekræfte, at når en leaset personbil efter typisk 3-4 år eksporteres af en
bilforhandler, foretages en refusion af for meget betalt registreringsafgift, og kan ministe-
ren oplyse, hvor stor en del af de biler, der har været leaset ud, der eksporteres, såvel
totalt som for den dyreste halvdel af bilerne?
Svar
Indledningsvist vil jeg gerne beklage det sene svar.
Jeg har iværksat en undersøgelse af, om reglerne om værdifastsættelsen af brugte leasing-
biler og genberegning af registreringsafgift er tilstrækkeligt robuste. Nedenfor gennemgås
reglerne på området.
Muligheden for forholdsmæssig betaling af registreringsafgift for leasingkøretøjer følger
af EU-retten, hvor Danmark er forpligtet til at sikre, at den registreringsafgift, der opkræ-
ves, er proportional i forhold til den periode, hvor køretøjet benyttes her i landet.
Efter registreringsafgiftslovens § 3 b kan SKAT efter ansøgning give tilladelse til, at afgif-
ten af registreringspligtige leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset
anvendelse her i landet, kan betales som en forholdsmæssig registreringsafgift.
Ved leasingperiodens udløb er der ikke længere betalt registreringsafgift af køretøjet. Kø-
retøjet skal derfor som udgangspunkt afmeldes fra registrering i køretøjsregisteret (DMR),
og pladerne indleveres til SKAT eller en nummerpladeoperatør.
Når kontraktperioden udløber, kan leasinggiver vælge at søge om en ny vurdering af køre-
tøjet med henblik på at få reguleret den forholdsmæssige afgift, som allerede er betalt,
forud for en evt. ny leasingperiode, salg eller eksport.
Den aktuelle handelsværdi fastsættes efter registreringsafgiftslovens almindelige regler om
værdifastsættelse af brugte køretøjer. Det betyder, at værdiansættelsen sker på baggrund
af markedsværdien for lignende brugte biler på det danske marked.
Ud fra bilens aktuelle afgiftspligtige værdi kan leasingselskabet få genberegnet den for-
holdsmæssige registreringsafgift. Ved genberegningen beregnes, hvor meget leasingkøre-
tøjet har tabt i værdi i løbet af leasingperioden. Herefter beregnes der en ny forholdsmæs-
sig registreringsafgift for leasingperioden på baggrund af det realiserede værditab.
Overstiger den betalte forholdsmæssige registreringsafgift den genberegnede registre-
ringsafgift, tilbagebetales differencen og omvendt. Resultatet af værdifastsættelsen er bin-
dende. Leasingselskabet kan således både opnå en refusion eller risikere en yderligere
betaling.
Reglerne skal således sikre, at den opkrævede registreringsafgift er proportional med både
kontraktens længde og køretøjets stand ved kontraktens ophør i overensstemmelse med
EU-rettens krav.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om at bekræfte, at når en leaset personbil efter typisk 3-4 år eksporteres af en bilforhandler, foretages en refusion af for meget betalt registreringsafgift, til skatteministeren
1760728_0003.png
Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om, hvor mange af de leasede personbiler,
for hvilke der er betalt forholdsmæssig afgift, der efterfølgende eksporteres.
I
tabel 1
er det derfor årgang for årgang angivet, hvor mange af de personbiler, der er
registreret som nye under ordningen med forholdsmæssig registreringsafgift, som stadig
er i DMR.
Køretøjer, der ikke længere er registreret i DMR, er enten midlertidigt afmeldte, eller også
må de forventes at være eksporteret. SKAT har ikke præcise oplysninger om, hvor stor en
andel af de afmeldte biler, der eksporteres. Andelen af midlertidigt afmeldte biler antages
at være meget beskeden. Samtidig antages det, at størstedelen af de afmeldte biler ekspor-
teres.
For de første 2 årgange (2012 og 2013), svarende til leasingkontrakter på under 4 år, er ca.
70 pct. af bilerne fortsat i DMR. På den baggrund skønnes, at ca. 30 pct. af de personbi-
ler, der registreres som nye under ordningen med forholdsmæssig registreringsafgift, ek-
sporteres.
Tabel 1. Biler på forholdsmæssig betaling af registreringsafgift
Registreret i
2012
2013
2014
2015
2016
Kilde: DMR og egne beregninger
Fortsat registreret
Stk.
9.700
21.000
32.300
43.100
64.600
Andel i pct.
69
72
78
78
87
Ej registreret
Stk.
4.400
8.000
9.300
12.500
9.900
Andel i pct.
31
28
22
22
13
Tabel 2
indeholder samme opgørelse som tabel 1, men kun for personbiler med en af-
giftspligtig værdi på over 125.000 kr. Den afgiftspligtige værdi er bilens pris inkl. moms,
men efter fradrag for bl.a. trafiksikkerhedsfremmende udstyr, og ekskl. registreringsafgift.
Denne opgørelse indikerer, at andelen af personbiler, der eksporteres, er lidt højere for de
dyrere biler.
Tabel 2. Biler på forholdsmæssig betaling af registreringsafgift med værdi over 125.000 kr.
Registreret i
2012
2013
2014
2015
2016
Kilde: DMR og egne beregninger
Fortsat registreret
Stk.
4.000
9.000
14.400
19.200
29.400
Andel i pct.
61
68
77
75
83
Ej registreret
Stk.
2.500
4.100
4.300
6.400
6.000
Andel i pct.
39
32
23
25
17
Side 3 af 3