SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om at angive provenukonsekvenserne af at nedsætte elvarmeafgiften til 55,3 kr. pr. GJ (2017-niveau) svarende til niveauet for energiafgiften på fossilebrændsler anvendt til rumvarme, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

31. marts 2017

J.nr. 2017 - 1486

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 269 af 7. marts 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Martin Lidegaard (RV).

Karsten Lauritzen

/ Lene Skov Henningsen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om at angive provenukonsekvenserne af at nedsætte elvarmeafgiften til 55,3 kr. pr. GJ (2017-niveau) svarende til niveauet for energiafgiften på fossilebrændsler anvendt til rumvarme, til skatteministeren

Spørgsmål

Med henblik på at fremme anvendelsen af varmepumper og sikre integrationen mellem

vindbaseret el-produktion og varmeproduktion bedes ministeren angive provenukonse-

kvenserne af at nedsætte elvarmeafgiften til 55,3 kr. pr. GJ (2017-niveau) svarende til ni-

veauet for energiafgiften på fossile brændsler anvendt til rumvarme. Ministeren bedes an-

give det umiddelbare provenutab, provenutabet efter tilbageløb samt provenutabet efter

tilbageløb og adfærd til og med 2025. Endvidere bedes ministeren angive arbejdsudbuds-

effekten samt effekten på CO2-udledningerne uden for kvotesektoren.

Svar

Energiafgiften for el til elvarme (elvarmeafgift) er 40,5 øre pr. kWh i 2017. Energiafgiften

for fossile brændsler til rumvarme er 55,3 kr. pr. GJ, hvilket svarer til 19,9 øre pr. kWh.

Elvarmeafgiften skal nedsættes med 20,6 øre pr. kWh, hvis elvarmesatsen skal svare til

satsen for fossile brændsler til rumvarme.

En nedsættelse af elvarmeafgiften vil være målrettet opvarmning med el via fx hushold-

ninger og erhvervs elradiatorer og fjernvarme fra varmepumper mv.

En nedsættelse af elvarmeafgiften med 20,6 øre pr. kWh vil medføre et umiddelbart min-

dreprovenu på ca. 490 mio. kr. i 2018,

jf. tabel 1.

Efter tilbageløb og adfærd, herunder virk-

ning på arbejdsudbuddet, skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 420 mio. kr. i 2018.

Med afskaffelse af PSO-afgiften på el er der indregnet et stigende elforbrug de kom-

mende år, hvilket medfører et stigende mindreprovenu de år. På længere sigt forventes el-

forbruget til varme at udvikle sig langsommere end væksten i BNP, hvilket medfører en

lavere varig provenuvirkning. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes med

stor usikkerhed at udgøre ca. 270 mio. kr.,

jf. tabel 1.

De i tabellen viste, skønnede virkninger på de offentlige finanser vil alt andet lige skulle

modsvares af andre tiltag, der styrker de offentlige finanser med samme størrelsesorden.

Der er ikke indregnet virkninger heraf, herunder fx på arbejdsudbuddet.

Tabel 1. Nedsættelse af elvarmesats med 20,6 øre pr. kWh

Mio. kr. (2017-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter adfærd og

arbejdsudbud

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt

490

470

420

530

510

460

590

560

510

610

580

530

630

600

550

620

590

540

610

590

540

600

580

530

350

340

270

Anm.: Der er anv endt samme beregningsf orudsætninger som v ed Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften.

En nedsættelse af elvarmeafgiften vil øge elektrificeringen og den grønne omstilling. Den

ekstra elvarme vil bl.a. fortrænge varme fra biomasse og varme produceret på fossile

brændsler uden for CO2-kvotesektoren.

Side 2 af 3

Den fortrængte varme skønnes med stor usikkerhed at reducere CO2-udledningerne

uden for CO2-kvotesektoren med ca. 0,1 mio. ton CO2. Det svarer til en reduktion på ca.

4 pct. af husholdningernes ikke-kvoteomfattede CO2-udledninger i 2015.

Side 3 af 3