SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om at fremlægge beregning, hvor kapitalindkomst beskattes som arbejdsindkomst med samme progression som i modellen, jf. svar på spm. 209, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2016-17

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 209

Offentligt

2. marts 2017

J.nr. 2017 - 681

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 209 af 6. februar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om at fremlægge beregning, hvor kapitalindkomst beskattes som arbejdsindkomst med samme progression som i modellen, jf. svar på spm. 209, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad provenuet ville være ved en ny model for indkomstskatten,

der betyder følgende:

- at den nuværende aftalte topskattegrænse frem mod 2022 fastholdes

- at personer, der befinder sig i topskatteintervallet med personlig indkomst op til

600.000 kr., vil betale den nuværende topskat på 15 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 600.000-700.000 kr. vil topskattesat-

sen være på 16 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 700.000-800.000 kr. vil topskattesat-

sen være på 17 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 800.000-900.000 kr. vil topskattesat-

sen være på 18 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 900.000-1.000.000 kr. vil topskatte-

satsen være på 19 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 1.000.000-1.100.000 kr. vil topskat-

tesatsen være på 20 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 1.100.000-1.200.000 kr. vil topskat-

tesatsen være på 21 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 1.200.000-1.300.000 kr. vil topskat-

tesatsen være på 22 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 1.300.000-1.400.000 kr. vil topskat-

tesatsen være på 23 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 1.400.000-1.500.000 kr. vil topskat-

tesatsen være på 24 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 1.500.000-1.600.000 kr. vil topskat-

tesatsen være på 25 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 1.600.000-1.700.000 kr. vil topskat-

tesatsen være på 26 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 1.700.000-1.800.000 kr. vil topskat-

tesatsen være på 27 pct.

- for personer med en personlig indkomst mellem 1.800.000-1.900.000 kr. vil topskat-

tesatsen være på 28 pct., og

- for personer med en personlig indkomst mellem 1.900.000-2.000.000 kr. og derover

vil topskattesatsen være på 29 pct.

Ministeren bedes oplyse dette tal i både umiddelbart provenu, efter tilbageløb men før ad-

færd, og efter tilbageløb og adfærd, samt oplyse den varige virkning. Ministeren bedes

også udspecificere provenuet fra hver af de foreslåede nye skattesatser efter tilbageløb

men før adfærd, og efter tilbageløb og adfærd samt oplyse den varige virkning.

Svar

Topskattegrænsen udgør ved gældende regler 499.700 kr. (2022-regler i 2017-niveau).

Topskattesatsen er 15 pct., men det skrå skatteloft for personlig indkomst medfører, at

topskattesatsen efter nedslag udgør 14,96 pct. i en gennemsnitskommune.

Side 2 af 4

Spørgsmålet forstås således, at der for indkomster (topskattegrundlaget) over 600.000 kr.

skal beregnes yderligere 1 pct. i topskat af den del af indkomsten, der overstiger 600.000

kr.; for indkomster over 700.000 kr. skal der beregnes yderligere 1 pct. af den del af ind-

komsten, der overstiger 700.000 kr. etc. frem til indkomster over 1,9 mio. kr.

Betragtes fx en person med et topskattegrundlag på 750.000 kr., udgør topskatten med

gældende regler (750.000 kr. - 499.700 kr.) * 0,1496 = 37.445 kr. (2022-regler i 2017-ni-

veau). Med den nævnte gradvis stigende topskattesats vil topskatten blive forøget med

2.000 kr.:

(750.000 kr. – 600.000 kr.) * 0,01 + (750.000 kr. – 700.000 kr.)* 0,01 = 2.000 kr.

Den højeste topskattesats på 29 pct. for indkomster over 1,9 mio. kr. medfører, at den

højeste marginalskattesats forøges fra de nuværende 55,9 pct. (ekskl. kirkeskat) til knap 69

pct.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser mv. af en forhøjelse af topskatten

Provenumæssige konsekvenser

(mio. kr., 2017-niveau)

Efter

Umiddelbar

Efter

tilbageløb

virkning

tilbageløb

og adfærd

Tillæg til

topskattesats

(pct.-point)

Alle

Indkomst-

grænse

(kr.)

499.700

600.000

700.000

800.000

900.000

1.000.000

1.100.000

1.200.000

1.300.000

1.400.000

1.500.000

1.600.000

1.700.000

1.800.000

1.900.000

Højeste

marginalskat

(pct.)

55,9

56,8

57,7

58,7

59,6

60,5

61,4

62,3

63,3

64,2

65,1

66,0

66,9

67,9

68,8

750

575

475

400

350

300

275

250

225

200

175

150

4.500

575

450

350

300

250

225

200

175

150

125

3.400

400

300

250

225

200

175

150

125

100

2.500

Kilde: Egne beregninger på lov modellen. 2014-data f remskrev et til 2017 med f orudsætningerne i Økonomisk Redegørelse,

december 2016

Det er beregningsmæssigt forudsat, at de i spørgsmålet nævnte satsændringer alene vedrører topskat af personlig ind-

komst, således at topskat af kapitalindkomst er uændret. Det er endvidere forudsat, at det skrå skatteloft alene virker i den

nuværende topskat, således at der ikke er nedslag i de ekstra procentbidrag til topskattesatsen.

Side 3 af 4

Det skønnes, at et tillæg til topskatten på 1 pct. af indkomster over 600.000 kr. vil med-

føre et merprovenu på ca. 750 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 400 mio. kr. efter til-

bageløb og adfærd.

Givet dette, skønnes et yderligere tillæg til topskatten på 1 pct. af indkomster over

700.000 kr. at medføre et yderligere merprovenu på 575 mio. kr. i umiddelbar virkning og

ca. 300 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Samlet set skønnes den gradvis stigende topskattesats at medføre et merprovenu på ca.

4,5 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 2,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den va-

rige virkning svarer til provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd.

En omlægning som beskrevet indebærer en markant forhøjelse af den højeste marginal-

skat og vil have en negativ effekt på vækst og beskæftigelse. Således skønnes en reduktion

af BNP på ca. 2,7 mia. kr., hvilket selvsagt ikke er regeringens politik. Det vil efter rege-

ringens opfattelse være både uretfærdigt og samfundsøkonomisk skadeligt at indføre en

skat som beskrevet af spørgeren, der vil resultere i en højeste marginalskattesats på 69

pct. Regeringen ønsker at gå den modsatte vej og reducere marginalskatten, så markant

færre danskere skal betale topskat. Det vil gavne vækst og beskæftigelse.

Side 4 af 4