Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1681958_0001.png
1. november 2016
J.nr. 16-1560147
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 25 af 11. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om at redegøre for, hvor meget en afskaffelse af moms på fødevarer vil reducere statens samlede momsindtægter, til skatteministeren
1681958_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af momsen på fødevarer der stammer
fra økologiske fødevarer.
Svar
Momsprovenuet udgjorde i 2015 knap 190 mia. kr. Momssystemet indeholder ikke i sig
selv oplysninger, der kan danne grundlag for et skøn over, hvor stor en andel af momsen
der stammer fra fødevarer, herunder økologiske fødevarer. En opgørelse af hvor stor en
andel af momsindtægterne, der stammer fra fx fødevarer, vil således bero på et skøn.
Skatteministeriet har ikke umiddelbart adgang til opgørelser, der kan danne grundlag for
en beregning af et nogenlunde præcist skøn vedrørende momsen for økologiske fødeva-
rer. En beregning af et skøn over andelen af momsen på fødevarer, der stammer fra øko-
logiske fødevarer, og som under alle omstændigheder vil være behæftet med stor usikker-
hed, vil derfor indebære et større udredningsarbejde.
Landbrug og Fødevarer har dog opgjort et skøn på 8 pct., som dækker over markedsan-
delen for økologiske fødevarer i detailhandlen. Antages markedsandelen for økologiske
fødevarer i detailandelen at afspejle økologiske fødevares andel af momsindtægterne fra
fødevarer generelt, kan de 8 pct. anses som et skøn herfor.
Det bemærkes, at de gældende momsregler i den danske momslov bygger på EU’s
momssystemdirektiv. I henhold til EU’s fælles momsregler er det indenfor visse rammer
muligt at have en reduceret momssats på fødevarer eller en undergruppe heraf, eksempel-
vis frugt og grønt. Det forudsætter dog, at afgrænsningen af området for den reducerede
sats ikke er diskriminerende eller konkurrenceforvridende.
Efter Skatteministeriets opfattelse vil det ikke være i overensstemmelse med EU-reglerne
at nedsætte momssatsen på økologiske fødevarer, da dette vil medføre en forskelsbehand-
ling på baggrund af produktionsformen og ikke selve varen. Såfremt man tillod en for-
skelsbehandling af varer på baggrund af produktionsformen, ville det medføre konkur-
renceforvridning, da varerne, uanset produktionsformen, er substituérbare.
Endelig bemærkes, at nedsat moms på økologiske fødevarer i overvejende grad vil kom-
me forbrugere, der allerede i dag køber økologiske fødevarer, til gode. Såfremt formålet
med nedsat moms på økologiske fødevarer er at fremme folkesundheden, vil det være en
bekostelig måde at opnå dette mål på.
Side 2 af 2