Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1733064_0001.png
Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 161
Offentligt
9. februar 2017
J.nr. 17-0074912
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 161 af 9. januar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Orla K. Riishede
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om at opgøre antallet af årsværk, der har haft til hovedformål at kontrollere beskatning af boliggevinster, for hvert år i perioden 2010-2016, jf. svar på spm. 161, til skatteministeren
1733064_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk der er allokeret til kontrol af beskat-
ningen af boliggevinster i årene 2010-2016. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre
for, hvilke kontrolprocedurer der anvendes i forbindelse med kontrollen af skattepligtige
boliggevinster.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Ved kontrol af beskatning af boliggevinster forstås i denne sammenhæng den kontrol,
som er allokeret til beskatning ved salg af beboelsesejendomme, herunder ejendomme der
udlejes til beboelse. Boliggevinster for personer omfatter følgende typer af ejendomme:
-
-
-
-
-
egen bolig ikke omfattet af Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og § 9
en og to-families huse, der udlejes (herunder forældrekøb)
ejendomme med tre eller flere lejligheder, der udlejes
blandede ejendomme, hvor ejer ikke bebor ejendommen
ubebyggede grunde.
I årene 2010-2016 har SKAT i forskellige projekter kontrolleret ejendomme, hvor oven-
stående har været en del af kontrollen. Helt generelt er ejendomskontrol tilstede i mange
projekter, fx som en del af større projekter, hvor selve kontrollen af ejendommen ikke
ressourcemæssigt er skilt ud. De anvendte ressourcer til kontrol af beskatning af boligge-
vinster er således ét element, der er blevet kontrolleret blandt mange andre elementer i
kontrollen af ejendomsbeskatning mv. i SKATs mange projekter.
Med udgangspunkt i de projekter, der har haft til hovedformål at kontrollere beskatning
af boliggevinster, jf. ovenstående typer af ejendomme, er der medgået sammenlagt 16 års-
værk for hele perioden 2010-2016.
Ved kontrollen af skattepligtige boliggevinster er anvendt en risikobaseret udvælgelse af
sager. Selve kontrollen af sagerne er sket ved skrivebordskontrol, som betyder, at sagerne
behandles ved skriftlig og evt. telefonisk kontakt til parterne i sagerne.
Ved skrivebordskontrol af sager omhandlende skattepligtige boliggevinster tages der ud-
gangspunkt i en individuel vurdering af sagens fakta. De relevante sager vælges ud fra
nogle automatiske kriterier, som sammenholdes med nogle betingelser ved eksempelvis
en given hændelse eller et selvangivet beløb. Disse udvalgte sager risikovurderes, og der
indledes en behandling af sagerne.
SKAT tager kontakt med borgeren/virksomheden, og sagens forhold vurderes. I enkelte
tilfælde er kontrollen fulgt op med en besigtigelse af ejendommen, hvor det er nødven-
digt.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om at opgøre antallet af årsværk, der har haft til hovedformål at kontrollere beskatning af boliggevinster, for hvert år i perioden 2010-2016, jf. svar på spm. 161, til skatteministeren
1733064_0003.png
Skatteyderens typiske fejl opstår blandt andet ved regnefejl, forkerte fakta, manglende
kendskab, misforståelser eller anden fortolkning af reglerne.”
Side 3 af 3